torsdag den 29. april 2010

Store bededag?

Næsten hvert år spørger drengene hvorfor vi får varme hveder. Nu har jeg sat mig ned for at finde det helt rigtige svar og kan se at det svar jeg før har givet ikke er helt ved siden af.

Danskerne har holdt Store Bededag den 4. fredag efter påske siden 1686, den var lovfæstet. Store Bededag blev lagt der så Christian d. femte kunne nå at holde Bededag i København, inden han tog på sine sommerrejser. I 1686 var der flere mindre bededage spredt ud over kalenderen. F.eks. var hver onsdag på landet bededag og bededagene var bodsdage og man fastende.

Store Bededag blev ringet igang aftenen før, så alle vidste de skulle lukke handlen. Man håbede på at folk så kunne møde rettidigt og ædru i kirke.

Siden 1770 har vi kun haft en bededag, den som vi kender i dag. Den gang blev halvdelen af årets helligdage gjort til uofficielle helligdage af Struensee. De kunne så bruges til "arbejde og nyttig gerning".

Skikken med at spise varme hveder begyndte i 1800-taller. Det var alle der skulle holde fri, også bageren. Derfor bagte bagerne hvedeknopper aftenen før, som folk kunne købe. Hvederne blev spist om aftenen og lunet dagen efter.

God weekend til alle og nyd jeres varme hveder :o)

tirsdag den 27. april 2010

lidt til kaffen.........

Vi skal have lidt til kaffen. Det er simpelt og nemt at lave. Vi skal have scones og den ene halvdel er tilsat chokolade og den anden tørrede tranebær.
De ryger lige om lidt i ovnen, så er vi alle hjemme, når de kommer ud af ovnen.
Alle mand vil være klar til at spise en ny bagt scone, og det er der de er bedst. De er ikke så gode dagen efter.
Jeg må heller komme ned og sætte dem ind, inden jeg bliver alt for grebet her på nettet :o)

Scones


5-7 stk.

240 g hvedemel
½ tsk bagepulver
1 tsk natron
¼ tsk fint salt
50 g smør
1 dl kærnemælk
1 lille revet æble
1 æg til pensling

Kom mel, natron, sukker, bagepulver, salt i en skål. Smulder smørret ned i melet.
Bland kærnemælk og æble i. Sammel dejen.
Kom dejen ud på bordet, tryk den lidt flad (3-4cm). Stik den ud med et glas el. skær med en kniv, dyppet i mel.
Læg dem på en bageplade, pensel med æg og bag dem ved 200° i 12-15 min.

Scones kan varieres med grofthakket chokolade, reven appelsinskal, rosiner eller anden tørret frugt.
Scones med tørrede tranebær (venstre) og chokolade (højre)

Varme hveder


15stk.

160 g hvedekerner
2 dl vand
50 g smør
4 dl mælk
1 dl ymer
50 g gær
2 tsk sukker
1 tsk groft salt
1 æg
850 g hvedemel

Kog hvedekernerne i vandet ved svag varme under låg i ca. 15 min. Tag gryden af varmen og smelt smørret i de varme kerner. Tilsæt mælken og hæld blandingen i en røreskål. Tilsæt ymeren. rør gæren ud og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør dejen godt sammen.

Dæk dejen til og lad den hæve i ca. 45 min.

Ælt dejen igennem. Del dejen i 15 og rulle dem til boller. Læg bollerne tæt sammen i en smurt bradepande (25x35cm) og lad dem efterhæve over damp i ca. 15 min.

Bag bollerne ved 200° i 15min.

Vend de bagte hveder ud på en bagerist og lad dem afkøle.
Flæk bollerne 1 eller 2 gange og rist dem før serveringen.

Musik for ørerne........

Jeg har en cd med Lis Sørensen, hvor hun synger sange af Sebastian. Da jeg forleden hørte cden igen, fik jeg sådan en lyst til at høre mere fra Sebastian.
Så jeg rodede lidt på nettet og fandt ud af at der er udgivet en cd i anledningen af Sebastians 60 års fødselsdag. Den bestilte jeg hjem fra biblioteket. Hurra for biblioteket, cden hentede jeg i går.

LÅN DEN - KØB DEN

Den er fyldt med de største hits, lige som titlen på cden lover. Selv mine drenge syntes det er skønt at lytte til, de er især vilde med "når lyste bryder frem", "ostesangen" og "den lille malkeko".
Skønt at der er noget vi kan høre sammen :o)

Nu køre Sebastian i baggrunden og jeg tror jeg bliver nød til at købe den, for jeg kan jo ikke låne den på evig tid.

Mens jeg høre Sebastian, har jeg fået lavet kirsebærmarmelade af overskudet fra kirsbærmuffins og kirsebær i amaretto. (fra fødselsedagen).
Der blev lige til 2 glas.

Dugene er også blevet hvide igen efter en omgang tomatsalsa og karamelis. Utroligt at det kan lade sig gøre, men lidt kogt mælk gør underværker :o)

mandag den 26. april 2010

En rigtig fridag........

I dag har jeg ikke noget der skal laves. Ikke noget jeg skal til.
I dag kan jeg lave lige det jeg har lyst til, og det vil jeg.
Det er lang tid siden jeg bare har lavet noget håndarbejde, så gæt en gang hvad jeg vil i dag.

I dag vil jeg strikke, hækle, sy og drikke kaffe.
Dejligt..............håber i også vil få en god dag   :o)

En tur i køkkenhaven........

Se hvad der titter op
ASPARGES, det for helt mundvandet til at rende. Bare tanken om vi snart kan "hugge" asparges i haven. De smager allerbedst når man lige har knækket dem af.
Men husk: kun indtil Sct. Hans, derefter skal aspargesene have love til at hvile.
Bo lavede for nogle år siden denne ramme, så den lige passer til højbedene. Jeg bruger den til at drive forkultiver evt. salat, i mangel af et drivhus.........kommer det snart ;o)       og det bliver også brugt til at varme jorde ekstra godt op lige inden jeg sætter fennikel og til at holde en god varme når der er sat basilikum.
Lige nu er det salat sået i små bakker, der står under glas. Sidste år fandt jeg ud af at hvis man såede salat i lidt jord og kun plantede de planter ud, som lige skulle bruges, kunne resten af planterne sakstens stå i stampe i de små bakker. Bare de stod i lidt skygge og selvfølgelig fik vand.

Der er også blevet sat skalotteløg, rødløg, hestebønner og new zeelandske spinat. Køkkenhaven er lige så stille på vej.
Er jeg i haven jagter jeg også urkrudt. Lige nu er der så meget at jeg har en trillebør med. Det gør den nemmere når jeg skal tømme min lille spand for ukrudt. Derefter kan jeg nøjes med at tage den lille spand med på havevandring. Der med er det ikke sagt jeg aldrig har ukrudt i min have, for det har jeg. Der er altid noget i sær skvalderkål og mælkebøtter.

søndag den 25. april 2010

Ugens bogstav...........

Brainstorm igen.
Drengene er helt med på denne billedleg. Ugens bogstav er B...............hvad begynder med b, en masse beautiful things.
Det var lidt nemmere for dem med bogstavet B. Det flød ud af deres mund med ting, som jeg skulle finde billeder af. Hyggeligt :o)

ABCtema, kom med i legen. Hvad kan du finde på af ord eller billeder. På ABCtema, kan du se hvad andre har fundet på.

Dagen der på...............

16 lys blev tændt og efter nogle forsøg blev de også slukket.

Vi havde alle en fantastisk dag og Alex nød helt sikkert hans fødselsdag. Der blev kikket på knallert, som han nu må køre på. Den blev startet en del gange ;o)

Alle var mødt op for at fejre Alex, begge hold bedsteforældre, vores brødre med påhæng og børn, en kusine med mand og børn. Så vi var en lille flok på 15 voksne og 6 børn (Alex beregnes som voksen, han spiser ihvertfald som en :o)

Jeg havde lavet alt for meget til kaffen. Til gengæld passede det mere med maden. Der havde Alex bestilt tortillas, så det var selvfølgelig det vi fik. Vi blev så mætte at vi næsten glemte desserten   :oD          men vi fik is med nougat lavet af kirsbærsaft, sukker og kanel; mmmmm, det smagte godt.

lørdag den 24. april 2010

Fødselsdag..............



HIP HIP HURRA og HALLELUJA

Alex bliver 16 år i dag og huset står på den anden ende. 
Der kommer gæster, men først skal "barnet" vækkes med skøn sang og ny bagte boller.

onsdag den 21. april 2010

Lige til næsen..........

Der er gang i køkkenet og der dufter af alverdens skønne sager. 
I går stod den på kagebagning. Det vil sige det var "små"kager eller som amerikanerne kalder dem cookies.
På billedet er der dobbelt chokolade cookies (forrest til venstre), mysli cookies (bagerst), og havregryns cookies  (forrest til højre). De er "sunde" for der er havergryn i dem alle tre.  ;o)
Så er "små"kagerne hjemme til fødselsdagen på lørdag. 

Nu dufter det af kanel i køkkenet. Jeg benytter mig lige af at det tager tid at koge en sukkerlage ind til nougat. Jeg er ved at lave en nougat på kirsebærsaft, rørsukker og kanel. Den skal slås i små stykker og blandes i is sammen med kanelsirup.  Håber det kommer til at smage godt, der til bliver der serveret syltede blommer og råcreme.

Senere i dag skal jeg have lavet to tomatsalsaer, en hot og en mild. Så der kommer en ny duft i køkkenet, sikkert noget med chili og spidskommen.

søndag den 18. april 2010

Hjemmelavede ispinde

Sidste år købte jeg en ismaskine. Jeg ville gerne selv lave ispinde, så jeg fandt et sted på nettet hvor jeg kunne købe isforme, som kunne gå i opvaskemaskinen.
Ispinde-produktionen for i år er gået i gang. Med 5 mand i huset, er jeg nød til at have et lille lager i fryseren. Når pindene slipper op køber jeg nye hos Panduro Hobby.

Til ismassen bruger jeg:

250 g bær
100 g sukker
3,75 dl neutral, fedtfattig yoghurt

Frugten purers med sukker og blandes i yoghurten inden det hele hældes i ismaskinen.


Tips: Der kan også blandes chokolade i, men først lige inden isen hældes over i formene. Istedet for frisk frugt og sukker, kan marmelade også bruges. Smag evt. yoghurten til inden den fryses.

Her er det hindbæris, klar til ompakning.
De bliver pakket ind i husholdningsfilm og lagt i en pose også i fryseren igen.

Opdateret 14/12/11:  Jeg har set ispinde formene, som på billedet,  i butikken Jess Pors i Horsens. Formene er af mærket Cuisipro og kan gå i opvaskemaskinen.

Abc leg

En lille blog leg; tænkte at det kunne være sjovt at deltage sammen med drengene. Så vi havde en lille brainstorm, med bogstavet A. Det skulle være noget der kunne findes et billed af. 
Her er resultatet:


Bogstavlegen er startet på ABCtema. Jeg regner med at ved næste bogstav, så tager drengene og jeg en ny brainstorm og finder billeder der passer.

mmmmm søndag

pt. baggrundsbilled

Det er søndag og det er som om kroppen kan mærke det er søndag. Den er i hvert fald helt afslappet, kroppen tror den skal holde fri, men nej. Der er lige den sidste aftenvagt i aften.

Men inden da, så skal jeg lige i haven og måske på planteskole.
Lige så snart mine yndlings planter titter op af jorden, begynder jeg at vente spændt på at de skal blomstre. Nu må jeg nøjes med billederne af dem og glæden over at de er kommet op af jorden. Så de har klaret vintren.
Jeg glæder mig især til pæonerne begynder, de har en helt fantastisk blomst. Jeg har både silkepæoner, træpæoner og bonderoser. De er bare så flotte at jeg ikke kan nænne at tage nogle med ind, det er noget jeg er nød til at blive bedre til.

Havemøblerne er fundet frem fra loftet i hønsehuset. Nu er de nok blevet tørre, efter jeg vaskede dem i fredags. De var blevet noget støvet, nu skal de bare have noget olie, men det bliver nok først om en uge. Vi skal have fødselsdagsgæster næste lørdag og jeg vil gerne være sikker på at vi kan bruge havemøblerne uden at der kommer olie på tøjet ;o)
Ældste søn bliver 16år :o

Den næste tid kommer jeg nok til at bruge det meste af min tid på haven og ikke så meget tid på håndarbejde, men der skal nok blive lavet lidt. Projekterne kommer bare til at tage længere tid, men jeg har hellere ikke noget der haster.

søndag den 11. april 2010

på havearbejde........

I dag har jeg været på jagt efter brandnælder, mælkebøtter og græs i mine bede.
Hold da op de har i hvert fald haft travlt, men nu er der ikke så meget tilbage i staudebedet, så er der et bed mindre :o)

Vinden var lige i den rigtige retning og ikke for hård. Det gamle og tørre haveaffald skulle brændes.......det var vidst ikke alt der var tørt ;o)
Nu går der ikke længe inden vi ikke har dette hjørne til at smide haveaffald i. Jeg kommer heller ikke til at sætte mine georginer her, de skal have et nyt sted i år, fooooor............
Der skal bygges drivhus i år eller der bliver i hvert fald startet på den. Vi har hele tiden vidst hvor vi skulle have et drivhus. For fundamentet har hele tiden været der. Det var først sidste år vi for alvor begyndte at tænke på hvordan det skulle se ud.
Drivhuset bliver frost fri, så kan der opbevares planter der om vinteren.
Glæder mig..........

fredag den 9. april 2010

Hvad har jeg gang i..............

Tja........... det kunne godt være jeg skulle tjekke, hvad det var jeg har gang i og så blive færdig med noget af det.......

STRIK:
På pindene har jeg den røde bolero, som bliver strikket i 100% uld fra Loðband Einband
Desværre har jeg ind i mellem været for træt når jeg har strikket på den, så forstykkerne er blevet trævlet op et par gange. 
Men nu ser det ud til jeg er på rette vej...
HÆKEL:
Der er kommet nyt håndarbejde ind i mit hjem. Jeg har aldrig troet jeg skulle begynde at hækle, men jeg er igang.
Det går lidt langsom med at få hæklet mine oldemorsfirkanter. Der skulle gerne engang være 122 firkanter. De skal bruges til en gulvhynde.
Heldigvis er det et projekt, som jeg kan sidde med i bilen. Så når sommerens udflugter kommer, kommer der sikkert også flere firkanter.


PATCHWORK:
Det står ret stille fortiden. Jeg har nok gang i for meget. 
"Trip around the world" mangler kun at få på syet kantbåndet. Kun og kun, men i forhold til hvad arbejde der ellers er i det, så er det kun. Kantbåndet bliver lavet af det hele stykke røde stof og syet på med symaskinen. Derefter skal den bukkes om og bliver hæftet på bagsiden i hånden.
Denne vægquilt hænger inde i mit syrum. Jeg lavede den i, hold nu fast, foråret 1998 på et kursus jeg tog hos Quilting in the Country i Montana.
Hvert forår har jeg tænkt på den, for jeg syntes det er en rigtig forårs vægquilt. 
Jeg ved også lige hvor den skal hænge hvert forår, og sprede glæde. Den skal jeg helst have gang i snart!!
BOLIGEN:
Hynderne vi har i køkkenet trænger til nyt betræk. Ja Ja, jeg kan bare købe nogle nye, men dem kan jeg  ikke lide og vil også hellere give dem jeg har nyt betræk, istedet for at købe og smide ud.
Så der var endnu et projekt, som snart skulle være færdig.






Det er ikke et heldig tidspunkt med alle disse projekter. Det er jo forår, og haven er et endnu større projekt. For det er ikke kun blomsterne der myldre op, det gør ukrudtet også............
Jeg må se hvad jeg kan gøre og få noget af det færdig.

torsdag den 8. april 2010

Banana cream pie


Bag en tærtebund på 23 cm. Tryk på tærtedejen for opskriften, mængden passer.
Tærtebunden bages i 15 min. ved 200° og afkøles.

Fyld:
166 g sukker
½ tsk. salt
3 spsk. maizena
1 spsk. mel
5 dl mælk
3 æg (sammenpisket)
14 g smør (1 spsk)
1½ tsk. vaniljesukker
2 bananer i skiver

Bland sukker, salt, maizena og mel i en gryde. Rør mælken i. Rør konstant i gryden indtil det begynder at tykne og koge.
Lad det koge i 1 min. og rør de sammenpiskede æg i. Kog  cremen i endnu et minuts tid eller mere indtil cremen er godt tyk. Pisk vaniljesukker og smør i. Cremen køles af.

Tærten kan lægges sammen på to måder; enten lægges bananskiverne i bunden af tærten og cremen lægges over eller bananskiverne blandes i cremen og det for lov at stå en times tid, bananskiverne vil afgive noget smag til cremen.
Til sidst pyntes tærten med en let pisket flødeskum. Tærten opbevares i køleskabet indtil serveringen.

Tips: Tærten kan fryses uden flødeskum.

Havregryns-cookies

14 cookies el.30 småkager

175 g smør
125 g sukker
1 æggeblomme
175 g mel
1 tsk. natron
1 knivsp. salt
40 g havregryn
40 g cornflakes

Rør sukker og smør sammen. Tilsæt æggeblommen.
Mel, natron, salt sigtes og blande i dejen. Kom havregryn og cornflakes i og rør det sammen. Stil dejen til afkøling i mindst 20 min.

Varm ovnen op til 190°. Læg bagepapir på bagepladen og dyp bunden af et glas i mel.

Rul dejen i små kugler, såt dem på bagepapiret og pres dem let flade med glasset.

Bag kagerne i 10-12 min., til de er gyldne i farven.

Tips: 
Kagedejen kan stå natten over i køleskabet.
Dem på billedet til venstre er bagt med farin istedet for sukker, det blev resultatet ikke ringere af ;o)

onsdag den 7. april 2010

lækkersulten????

Bog er slut............
der er ikke flere sider tilbage, og jeg følger at bogen ikke er nået til vejsende.
Øv Øv, nu er jeg nød til at vendt til den næste af Camilla Läcberg kommer.
Men den var god og spændende, lige som de skal være. Min kaffe når altid at blive kold, hvis den skal drikkes sammen med en af Camilla Lächergs bøger.

Fridagen i går gik med, udover at læse i ovennævnte bog, indkøb. Køleskabet var tomt og der skulle være møde i forældrerådet her hos os.

Hvad skulle jeg server til kaffen?
Noget lækkeret!
Men havde havde jeg lyst til at lave?

Det var langt tid siden vi havde fået banana cream pie. Jo mere jeg tænkte over det, vidste jeg at det var lige det det skulle være.


Men kun det?
Nej, vel...........
En småkage kunne der vel også blive til. Så der blev lige rørt en havregryns-cookie sammen, fra min store cookie bog. Der er altid en cookie, som kan bages.

Begge dele blev også taget godt imod. Vi fik ordnet det vi skulle, samtidig at det var et hyggeligt møde.

rul tærtedejen ud

Det er skønt at spise en ny bagt tærte og jeg syntes også det er lækkert at lave en god tærte. Men indtil for nogle år siden, syntes jeg det var træls at rulle en tærtedej ud.

En tærtedej har det med at hænge fast i bordet eller i kagerullen.
MEN en dag så jeg en rulle tærtedejen ud mellem to lag husholdningsfilm.

Det er bare nemt. Tærtedejen hænger ikke i bordet og kagerullen bliver ikke helt klisteret ind i dej.
Oven i købet er det nemmere at flytte den ud rullede dej over i tærteformen.

Næste gang du skal rulle en tærtedej ud, prøv at rulle den ud mellem 2 lag husholdningsfilm :o)

tirsdag den 6. april 2010

Vaniljesukker, hjemmelavet du........

Nemt at lave og så genbruger man sine vaniljestænger.
Vaniljestænger og sukker (jeg bruger rørsukker) og vupti der er vaniljesukker.

Når jeg er færdig med en vaniljestang, bliver stangen brugt til vaniljesukker. Jeg deler gerne stangen i 4 stykker, det gør det nemmere at røre rundt i sukkeret.

Jeg genbruger også vaniljestangen, selv om den har været med i en gang kogt mælk eller andet. Stangen bliver skyldet og tørret. Når vaniljestangen er helt tør, kommer jeg den i bøtten med vaniljesukker. Andre gange tager jeg en stang fra vaniljesukkeret og bruger, f.eks. når jeg koger grød.

Jeg tilføjer indimellem rørsukker og vaniljestang til bøtten med vaniljesukker og andre gange tager jeg fra den. På den måde har jeg hele tiden dejlig vaniljesukker og det er en sand fryd at åbne bøtten og tage en dyb indånding.

mandag den 5. april 2010

påsken er over.....

Hvad er påsken, for en størrelse.
Her i huset er det ensbetydende med fred og ro..........måske.
I år bød påsken på noget helt nyt. Mor skulle arbejde, så hvis familien skulle noget sammen, var det mellem 9 og 16.
Heldigvis er det også muligt :o)
Som regel bruger vi påsken til at være i haven, i skoven og holde en enkelt påskefrokost eller to.

I år fik vi et dejligt besøg af min mors fætter og kusine (de er på min alder). Det var rigtig hyggeligt at de havde lyst til at kigge forbi, så der blev lavet en god frokost og det var også dem, som fik love til at spise kirsebærtærten.  Den var blevet rigtig god.

Næsten hverdag kom yngste (8år) og spurgte om hvornår påskeharen kom. Det er ikke kun venner og familie, der kigger forbi i påsken.
Her hvor vi bor kommer påskeharen på visit og som alle ved; påskeharen lægger æg.
Normalt kommer haren ikke ind i huset, men pga. regn påskesøndag, var haren hoppet indenfor.
Jeg nåede lige at tage et billede af nogle af  æggene, inden der var den vilde æggejagt i huset.

Påsken sluttede af med en hyggelig brunch sammen med et vennepar og deres to drenge. Jeg elsker brunch.

Vi havde lavet pandekager, hvor der var sirup, marmelade og frugt til, der var scamble egg med bacon og pølser, der var nybagt brød med 6 slags ost og 3 slags marmelade og tilsidst nybagte pain au chocolat.......... det var lækkert.

Nu er det som om jeg syntes jeg vil sidde og læse i min dejlige bog af Camilla Läcberg.
Hovedet er tungt og kroppen er brugt efter 5 aftner på job, nu har jeg heldigvis 2 aftner fri også er det afsted igen i 5..... i morgen er en ny dag og der skal være møde her i yngstemands forældreråd.
Jubiiiii, der skal bages.

fredag den 2. april 2010

Drømmekage

25 x 30 cm form

250 g mel
300 g sukker
4 æg
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
50 g smør
2 dl mælk

Glasur:
125 g smør
250 g farin
100 g kokosmel
½ dl mælk


For varm ovnen til 200°.
Æg og sukker piskes i 4 min.
Mel, bagepulver, vaniljesukker blandes i.
Smør smeltes og mælken hældes i.
Derefter blandes de to dele.
Hæld dejen i en bradepande med bagepapir.
Bag kagen i 25 min.

Glasur: Smelt smør og tilsæt farin, mælk og kokosmel. Det hele står og små simrer indtil kagen er bagt. Glasuren hældes over kagen og ovenen varmes op til 225°. Bages igen i ca. 5 min.

Tips: En god begynder kage, når børn selv skal bage. Selvfølgelig med en voksen i nærheden.

Se en drømmekage i nye kælder :o)

Kirsebærtærte med mandler


24 cm form

Dej:
300 g mel
1 tsk. bagepulver
150 g blødt smør
100 g sukker
1 spsk. vaniljesukker

Fyld:
50 g sukker
750 søde kirsebær
3 spsk. maizena
4½ dl kirsebærsaft
2 spsk. kirsebærlikør
100 g hakkede mandler
1 æggeblomme

Tærtedejen æltes til en smidig dej og stilles koldt i 1 time. Tilsæt evt. lidt vand, hvis dejen ikke vil hænge sammen.

Kirsebærene skylles, tørres og udstenes. Maizena røres sammen med resten af sukkeret og 5 spsk. kirsebærsaft. Resten af saften bringes i kog, og jævnes med den udrørte maizena. Kirsebærene tilsættes og koges under omrøring 1 minut, hvorefter de stilles til afkøling.

Ovnen varmes op til 200°.

Dejen rulles ud og lægges i den smurte form. Dejbunden prikkes med den gaffel og forbages i 20 min.

Likøren røres ud i kirsebærene. Blandingen fyldes i den forbagte tærte, og mandler drysses over.
Overskydende dej rulles ud og skæres i 1,5 cm brede strimler, der lægges som et gitter over tærten og pensles med sammenpisket æggeblomme. Tærten bages i 25 minutter.
Kirsebærtærten hvil er i 4 timer, før den serveres.

Tips: Gitteret over tærten kan undlades. Istedet for kirsebærlikør brugte jeg kirsebærsirup.