onsdag den 31. oktober 2012

Pas på.....

Her kommer jeg i den nye dyt. HUSK at holde afstand - ingen ridser TAK :o)
Sidste onsdag gik jeg til Odder (10 km) og tog toget ind til Viby. Vi skulle hente den helt nye dyt inde hos Sondrup Bilcenter inde i Viby.
Bilen er en Renualt Scenic 1.5dCi 110.
Kugleskjuleren havde jeg med i tasken og den blev også sat på bordet inde hos forhandleren mens de sidste papir blev gået igennem.
Hvad denne bil ikke har! Nu kommer vi også fra en 1992 model og lige over i en 2012 model. Det er et meget stort spring.
Her er:
Aircondition, Speed control, Cruise control, auto vinduevisker, auto på lygterne, Bluetooth til telefonen, som er håndfri lige så snart jeg har sat mig ind, køler i handskerum, håndbremseren er en knap, GPS,midterkonsol m. to rum og styrring af GPS,
ekstra spejl, så kan jeg holde øje med børnene. Nu er de ikke så små længere, så det bliver nok ikke nødvendigt :o)
Føre sædet kan justeres op og ned og i lænden, der er sædevarme i forsæderne, rettet kan justeres, under 4 af sæderne er der en skuffe, rum under fødderne hos samme fire sæder,
3 enkle bagsædder, de kan klappes op enkeltvis eller tages helt ud, sæderne kan rykkes frem og tilbage, ryglændet kan også justeres.

Den er skøn at køre i. I lørdags fik den sin første lange tur. Jeg var en tur i Fredericia sammen med BirgitGitte og Helle. Inde i Messehallerne stødte Julie til os. Vi havde en hyggelig dag og hold da op hvor kan man blive træt i hovedet af alle de indtryk.
TAK tøser for en skøn dag :o)

onsdag den 24. oktober 2012

Afsted.....

Om en lille time snører jeg støvlerne.
I dag skal bilen hentes inde i Viby - jubiiii.
Desværre bo jeg så langt ud på landet, at busserne er skåret væk. Nu køre der kun en/to busser om morgen og fire om eftermiddagen, resten er skåret væk. Surt når man lige havde brug for en bus.
Så støvlerne bliver snøreret og ind til byen jeg trasker - der jo "kun" omkring 9-10 km :o)

Bilen skal hentes kl. 16, for så har Manden også mulighed for at være med. I mellemtiden vil jeg lige få håret klippet og tage et kik ind i Brugvare terminalen inde i Viby.
Mon ikke jeg så kan få dagen til at gå?  Tiden kunne godt blive lang, når man nu venter og venter.
Jeg må hellere blive færdig, for der er lige noget jeg skal nå.
Der er en give away, som skal pakkes ned og sendes, når jeg nu alligevel er i byen.

God dag :o)

mandag den 22. oktober 2012

Lørdag......

Alt er timet og tilrettelagt - på lørdag går det løs.
Kreaklubben bestående af HelleBirgitGitte og mig selv tager turen til Kreative Dage i Fredericia.

Jeg glæder mig til at bruge dagen med disse skønne quinner. Jeg ser også spændt frem til at blive inspireret og se en masse nye ting.

Måske render vi ind i andre skønne blogger :o) det gør bare det hele til en rigtig god dag.
Nøj, hvor jeg glæder mig også skal vi køre i min nye dyt!!

lørdag den 20. oktober 2012

Og den heldige er......

Lod nr 31.
Lene med bloggen "Ting og Tanker"
Tillykke Lene, send mig din adresse pr. mail 
og jeg sender dig lidt hygge pr. snailmail.
 Tak til alle for at lege med :o)
Held og lykke næste gang.

onsdag den 17. oktober 2012

uuuhyggeligt.....

Nej :o)
Vi hyggede os. Yngste og Mellemste ville gerne lave græskarlygter. På tanken fandt jeg to store og flotte græskar fra Samsø. 
 Yngste og Mellemste kiggede lidt på denne hjemmeside og blev inspireret.
 Mellemstes græskar hoved.
Yngstes græskar hoved.

De står skaber lidt hyggeligt uhygge i vores lille bys gadebillede. Græskar hovederne er også klar til at tage i mod Mellemstes fødselsdagsgæster, som kommer fredag aften.

A pro pro fredag så husk min give away. Den bliver trukket fredag aften :o)

tirsdag den 16. oktober 2012

Dyt Dut.....

Nu er kugleskjuleren klar til den nye bil.
Hvornår kommer den bil så???
Onsdag d. 24 oktober kan vi hente vores nye Renualt Scenic. Jeg/vi glæder os helt vildt til endelig at få bilen hjem.
En bil hvor vi for første gang har skulle tage stilling til farve og udstyr til bilen. Det bliver helt vild at skulle sætte sig ind i en splinter ny bil!

En ny bil skulle selvfølgelig have en helt ny dut til krogen. Det har jeg så lavet, den nye Renault skal føle sig velkommen hos os.
Den nye dut har lovet at holde et godt øje med bilisterne bagved ;o)

mandag den 15. oktober 2012

Hold varmen....

Nu kan Yngste holde fødderne varme.

Futterne er igen strikket på strømpepinde #8 i Viking sport garn også vasket i maskinen.
Nu har jeg ikke mere Viking sport garn, så ikke flere futter i denne omgang.
Det er resterne fra hynderne, som jeg hæklede i sommers.

Dessert....

Desserten i fredags blev til.....
en skive af Semifreddo med fint hakket 70% chokolade
en kugle hyldebærsobet
en kugle skyr-is med lakrids
to stykker bounty
to stykker smør kiks

Det hele er selvfølgelig hjemmelavet.
Det var en dessert der gik rent ind og lige var i mandens smag.

fredag den 12. oktober 2012

Hip hip hurra......

Manden har fødselsdag - HURRA.
Så skal man tidligt op, for der skal være nye boller til morgen kaffen. Vi elsker at hygge sammen om morgen, når en af os har fødselsdag.
Der blev bagt boller - mange boller. Manden skulle nemlige have morgenbrød med på arbejde. Det var helt tilfældigt hans tur i dag ;o)
Manden får ikke kun boller med. NIX, nogle helt nye gulerodsbrud er der også lagt i kurven. De er omkring en 28-30 mennesker, der skiftes til at have morgenbrød med om fredagen.
Til bollerne og brudene har han fået noget ost, smør og ingefær-æble marmelade, jordbær-rabarber marmelade og kirsebær m. kardemomme marmelade med.

For det ikke skal være helt løgn, så er Manden faktisk tilknyttet to afdelinger.
Den anden afdelingen skal da ikke snydes og det bliver de bestemt hellere ikke. I køleskabet har denne kage stået og trukket i 4 dage. 
En "lille" lækker Sachertorte.
Jeg har bagt den før og lad mig sige, der var nogle som gerne ville have at kanterne skulle skæres rene :o)
Hvordan får man så lige sådan en kage med? Jeg har ikke lige en smart dims til lagkager, men det har nabokonen.
Nabokonen har sådan en Tupperware, hvor der er plads til køleelementer. Det hul rum har jeg brugt til tallerkener, skeer og en kagespade.

Tillykke med dagen skat ♥

torsdag den 11. oktober 2012

Varme fødder...

På strømpepinde # 8
I Viking sportsgarn, rester
 Vasket i maskinen ved 50°

Nu skal de bare have lidt latex under foden.
De er bare dejlig varme :o)


Ommer.....

Sidste torsdag var jeg kommet så langt på trøjen til Manden. Vel og mærke på en pind 3½. Inde i mit stille sind var der en der sagde "mål nu", men jeg havde ikke rigtig modet.
Der var lavet strikkeprøve. Men der syntes jeg pind 4 blev for stort.

Så havde vi kreaaften og jeg viste mit strikketøj frem. "tror du det er stort nok", "det er lidt tæt"
Øv, det jeg havde tænkt blev sagt og endelig fandt jeg målebåndet frem. Og øv bøv, der manglede 1 cm pr 10 cm.
Jeg brugte kreaaften på at trævle op. Det var "kun" en uges strik, men hellere det end at manden var nød til at gå på en meget skrap slankekur.
Her en uge efter en omgang optrævling er jeg kommet lige langt.

mandag den 8. oktober 2012

Bryllupsdag....

En stige lang har jeg købt mig
jeg nu får besøgt dig
det gerne jeg har villet tit.
Du oppe bor jo på første
jeg efter dig tørste
og trappen bli'r ej derved slidt
Jeg går ad trapper, ad stiger, agurker med mer
for at se Ruthe hun er en lang cigar
mit hjerte klapper og siger "ak, gid du var her"
hvornår mon venten min en ende ta'r?
Shubidua

I går havde vi 17 års bryllupsdag og vi havde en rigtig hyggelig dag sammen med drengene. Dagen blev sluttet af med en god gang hjemmelavet middag med stearinlys og det pæne service.

I dag kommer Manden så hjem og siger der er noget til mig ude i bilen. 
"Hvorfor har du ikke taget det med ind?"
Jeg går ud og kigger. Manden havde købt en ny stige til mig. Jeg skulle have haft den i går, men Manden kunne først få fat i den i dag.
En stige, lige sådan en jeg har ønsket mig - det har jeg :o)
Min gamle stige, som stod her da vi købte huset for 12 år siden, knækkede et trin her i sommers, da jeg stod  op på den. Den stige er min stige. Jeg kan flytte den uden besvær og den har en passende højde (så kommer jeg ikke for højt op) Øv var det da den gik i stykker.
Dejligt at Manden har skaffet min en ny stige, så jeg ikke falder ned igen ♥

torsdag den 4. oktober 2012

Ingefær-æble marmelade

1 kg æbler
500 g sukker
44 g syltede ingefær
30 g ingefær
¼ dl lage fra de syltede ingefær
2 dl vand
1 tsk melantin

Æblerne rengøres, skrælles, deles, befries for kerner, stilk, blomst og skæres i både.
Æblerne koges under låg til de er udkogte.
De syltede ingefær og ingefær hakkes fint.
Lagen, ingefær og sukker røres i æblerne og koges uden låg i 10 min.
Bland melantin med 1 spsk sukker og rør det i marmeladen. Lad det koge yderlig 2 min.

Marmeladen hældes på skolede atamonskyllede glas.

Tips: koger æblerne ikke selv helt til mos, så giv dem en tur med stavblenderen, hvis du ønsker en ensartet marmelade.

onsdag den 3. oktober 2012

Saft.....

Vinterens varme drikke er i hus. Er der noget drengene elsker - så er det et krus varm saft på en våd, kold dag og lige vent hjem fra skolen. (de går 1,5 km fra bussen og hjem)

Hyldebærene blev hentet af drengene og så var det op til mig at få saften på flasker. En dejlig duft bredte sig i køkkenet og den første ½l saft er væk. Den skulle jo lige smages inden den kunne stilles ud under trappen.

tirsdag den 2. oktober 2012

Skovtur......

Søndagen bød på skovtur og heldigvis havde vi tage en kurv med.
Det er første år vi har været så heldige at finde så mange svampe. Det skyldes nok tildels at vi går på svampe-jagt alt for sent.
Aftens menu blev hurtig ændret til Risotto med svampe og chorizopølse fundet i Årstidernes kogebog.
Det smagte bare godt.

mandag den 1. oktober 2012

Give away.....

fundet her

Så blev det oktober og jeg syntes tiden er inde til en lille give away. 
Hvad er det så i kan være så heldige at få :o)
Det er ved at blive fremstillet, men jeg kan sige så meget at temaet er halloween.
Jeg laver en sød uhyggelig ting, som kan skabe lidt hyggeligt uhygge her sidst i oktober.

Reglerne for at deltage er:
1 lod: læg en kommentar
3 lod: læg en kommentar og vær fast læser af bloggen

Husk at skrive hvor mange lod du lægger i puljen :o)

Fredag d. 19 oktober har bloggen 3 års dag, her vil den hyggelige uhyggelige ting blive vist og den heldige fundet.