tirsdag den 30. april 2013

Mønt-taske DIY

Der skal bruges:
Hækelnål #3
Garn, passende til nål #3
En knap

Tasken:
Lav en magisk ring med 12 hstgm i
1. - 6. rk:     1 hstgm i hver (12m)
Klap:
7.rk:          1 lm, vend
8.rk:          6 hstg, 1 lm, vend
9.rk:          6 hstg, 1 lm, vend
knaphul:
10.rk:        3 hstg, 4 lm, 3 hstg, afslut

Hank:
Stik hæklenålen ind i siden af tasken, hvor låget begynder, og træk garnet igennem
Lav 18 lm
1 km på den anden side af tasken og afslut

Hæft enderne og sy en knap i.
Tasken er nu færdig og klar til en mønt.





fredag den 26. april 2013

Farver....

Køkkenvæggen er blevet "lys aubergine"
Bjælken er mosgrøn
Loftet er ludet

Køkkenelementerne kommer d. 10. maj ♥

torsdag den 25. april 2013

Langtids hævede hveder



15stk.

160 g hvedekerner
2 dl vand
25 g smør
4 dl mælk
1 dl ymer
20 g gær
2 tsk sukker
1 tsk groft salt
1 æg
1 kg hvedemel

Kog hvedekernerne i vandet ved svag varme under låg i ca. 15 min. Tag gryden af varmen og smelt smørret i de varme kerner. Tilsæt mælken og hæld blandingen i en røreskål. Tilsæt ymeren. rør gæren ud og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør dejen godt sammen.

Dæk dejen til og lad den hæve i ca. 2 timer på et lunt sted.

Kom dejen ud på et melet bord og del dejen i 15 stykker; rulle dem til boller. Sæt bollerne i en bradepande med bagepapir, så de står tæt dog uden at røre hinanden. Bollerne hæver i 2-3 timer.

Bag bollerne ved 220° i 15min.

Vend de bagte hveder ud på en bagerist og lad dem afkøle
Flæk bollerne 1 eller 2 gange og rist dem før serveringen.

onsdag den 24. april 2013

Pinwheel doily....

Nyt til drivhuset :o)
 En lille pynte ting til bordet.
Mønsteret findes her.

tirsdag den 23. april 2013

Så så så ....

Solen skinnede og der var en dejlig varme i drivhuset.
I traditionens tro satte jeg mig ned og lavede en så-plan over højbedene. Jeg prøver at lave lidt så-skifte i højbedene - så godt det nu kan lade sig gøre.
Tomaterne har fået hver deres krukke.
Bagved tomaterne står der salat og rød grønkål. På den anden bakke står der porre, spinat og pelargonier. Hvilken slags ved jeg ikke, det var en lille stilk Mand kom til at putte i lommen sidste sommer - jeg har skældt ham ud.

Nu vare det ikke længe inden jeg skal have sat stribede rødbeder, gulerødder, squash og meget mere. Jeg nyder at gå og nusse i køkkenhaven.

mandag den 22. april 2013

Køkken....

Alle malerbøtterne blev tjekket. ØV ØV - der var ikke en med en rest til bjælkerne - der var ikke en med en farvekode til bjælkerne og NEJ - jeg havde ikke skrevet farvekoderne ned. Det GØR jeg nu.
Tog ned til "Farver og striber" og lånte et farve kort. Fandt farven og tog ind til "Farver og striber" og købte en gang maling.
Bjælkerne havde fået grundmaling to gange, så de var klar til et farveskift. Hold da op et farve skift. Jeg havde knap dyppet penselen inden jeg kunne se den var helt galt. Den farve ville aldrig blive bare lidt hen af den bjælkefarve, som der er i stuen.
Ned til "Farver og striber" - med bringende billedet ↑ så han kunne se hvor galt det var. Han tonede malingen og jeg tog glad hjem. Fik malet bjælkerne, men da de var tørre kunne jeg se hvordan de skreg til bjælkerne i stuen. Der skulle meget mere okker i, meget mere.
Efter endnu en tur til "Farver og striber" - denne gang udstyret med et lille stykke afskallet maling fra bjælkerne i soveværelset - er jeg tilfreds. Hvor var de tålmodige i "Farver og striber".
Nu er bjælkerne malet for 4 gang og farven er meget tæt på farven på husets andre bjælker.
Hvad kan man så lære af det???   Skriv farvekoderne ned et eller andet sted. Måske får du brug for dem.
Manden er færdig med at pudse væggene og de er blevet tørre. Nu har han givet dem en grunder og så har han malet dem med en blanding af rester af vægmaling. Disse vægge behøvede ikke maling, for her skal der være skabe, men ....... :o)
Bjælkerne har fået en gang farve og sidste lag bliver malet når væggene har fået 2 gang maling. Gæt en gang hvilken farve vores køkkenvægge skal have. Det er kun 2½ vægge, som bliver synligt. Jeg er vildt spændt på at få de 2½ vægge malet.

tirsdag den 16. april 2013

Nyt projekt.....

Firkanter, som skal blive til trekanter.
Nu skal der syes langs diagonalen,
så skal der skæres i diagonalen.
Bagefter skal det hele stryges,
for så at blive syet sammen igen :o)

Det skulle gerne ende med et tæppe. 
Et tæppe, som skal gives væk i gave. 
Et tæppe syet helt specielt til en speciel lejlighed.
Et tæppe, som skal være færdig til midt juni.

Jeg må hellere tage mig sammen, for tæppet har været på tegnebordet i et par måneder nu.

mandag den 15. april 2013

Herretrøje....

Trøjen til husets herre er færdig og Manden har taget den i brug :o)
Trøjen er strikket i Arwetta Classic fra Filcolana på en pind 3½.
Garnet er cacao brun, en lækker farve.
Mønsteret er fra Sandnes hæfte "Gutter & Menn; Tema 13 barn/voksne".
Hæftet er udgået, men kan downloades fra Sandnes garn
Mønsteret er et skønt snakke/fjernsyn-venligt-mønster. 
Trøjen har fået sit eget vaskemærke. 
Det gør det nemt at huske hvordan trøjen skal vaskes.

onsdag den 10. april 2013

Bog 5

Mary Higgings Clark "Tag mit hjerte" - en bog, som jeg hurtig har læst.

Bogen handler om teateragenten Gregg Aldrich, som bliver tiltalt for drabet på hans ekskone, den kendte skuespiller Natalie Raines.
Sideløbende følger vi Gregg Aldrich's anklager, Emily Wallace. Emily Wallace arbejder hårdt på at få Gregg Aldrich dømt. Emily bor alene sammen med hendes hund. En hjælpsom nabo tilbyder at passe hunden, mens Emily arbejder på hendes store sag. Vil naboen bare hjælpe eller har han en bagtanke.

Gregg Aldrich's sag bliver fulgt i alle medierne og hver aften er der klip fra retssalen i fjernsynet. Det hele afhænger af en mands udtaleser. En mand, hvis troværdighed ikke er helt ren. Taler han sandt eller er der nogen, som har fortalt ham hvad han skal sige.

Et dejligt lille komplot. Mangler du lige en bog til weekenden, så kan jeg anbefale denne eller andre af Mary Higgings Clark.

tirsdag den 9. april 2013

Driver de....

Lockout - næsten. 
Mellemste har 5 lektioner en dag og 3 lektioner en anden. Hans klasse har en tjenestemandansat lære. Desværre starte timerne den ene dag kl. 10:45 og der går ikke lige nogle skolebus på det tidspunkt.
Yngste har flyttet skole og her er der ingen timer, men opsyn.
Sidste uge havde Mellemste gjort drivhuset rent. Ruder og træværk blev tørret godt af. Dejligt med lidt ekstra arbejdskraft.
I går tog vi alle tre en dejlig "lockout"-dag. Vi var i drivhuset og fik sået lidt.
Drengene fik hver deres krukke. Hvad satte de så??  Ja, i vil aldrig kunne gætte det ;o)
Jeg har købt frø hjem fra England og faldt over frø til Baobabtræ. Nu har drengene sat hver deres baobabtræ og vi vil vente spændt på hvad der kommer op.

Vi fik desuden sået et par tomatplanter og noget basilikum. Det er første år jeg sår tomatplanter, så jeg ved ikke om jeg er forsent eller fortidligt ude. Vi får se, nu er de sået og forhåbentlig kommer der nogle planter ud af det.
Krukkerne er taget med ind, for det er stadig for koldt i drivhuset om natten.
Spirrede aspargeskartofler er sat i hver deres spand. 
 Det bliver spændende om der kommer kartofler ud af det :o)

Det at plante og dyrke er nyt og spændende for mig. Jeg er vidst mest kendt for at slå ting ihjel ;o)
Men jeg kunne holde liv i drivhuset hele sidste sommer, så måske er det anderledes med sådanne ting.

mandag den 8. april 2013

5 x løb.....

DuPont løbene er vinterløb og i år har det holdt stik.
Vi har løbet ved
Scandinavian Congress Center i januar,
Viby Idrætspark og NRGi Arena i februar
Brabrand sø i marts og
NRGI Park i april

Jeg er stolt af mine resultater:
Scandinavian Congress Center, 5 km 28:26
Viby Idrætspark, 5 km 28:38
NRGi Arena, 10 km 58:26
Brabrand sø, 10 km 57:06
NRGI Park, 10 km 57:07

Nu skal jeg bare holde den kørende, så jeg får en god tid ved Iforms Kvindeløb d. 4/5 og ved "Alt for damernes" kvindeløb d. 4/6.
Det er ren konkurrence med mig selv ♥



onsdag den 3. april 2013

Udbyttet...........

Nu er jeg færdig med at bage - det blev hellere ikke til så lidt.
Kagen til venstre er med brownie bund, hindbærfromage og fragelité på toppen.
Foran er det store kys med chokolade stykker og til højre er det en rabarberkage.
Bagerst er 3 grovbrød og et rugbrød.

Brødet holder sig nok i et par dage, også må der bages nyt. Rugbrødet holder til en bette uge.
Kagerne derimod holder sig ikke ret længe. De er bagt til i aften, hvor der vil være 16 pers., som forhåbentlig vil tage for sig.

tirsdag den 2. april 2013

Bagedag.....

I dag skal jeg bage :o)

Manden er på arbejde igen, så han støver ikke her. Mandens sløjd-hold holder afslutning i morgen, hvor konerne skal med. Jeg skal bage kage til kaffen, og jeg har noget lækkert i tankerne.