lørdag den 21. juli 2012

Ny kjole....

Jeg har den ide jeg skal til at gå med kjole. I flere år har jeg prøvet at gå i kjole, men har ikke følt mig tilpas i dem. Så hellere et par bukser, det ved man da hvad er.
Men nu skal jeg altså have nogle kjoler, for ellers vender jeg mig aldrig til at gå i kjole. og der er så mange fine kjoler.
Hvis jeg skal gå i kjole, så er jeg nåd til at have flere forskellige og kun kjoler til pæn brug.
Denne model er syet efter Onion's mønster nr.2008. Det er en model, som er lige ud af landevejen.
Jeg syede den mens jeg så "Crush" på bærbaren og med hørebøffer i ørene ;o)

torsdag den 19. juli 2012

Sagen er................

Den første bøftomat er høstet. Der stod på tomatplantens planteskilt at bøftomaterne ville veje omkring 200g. Denne tomat vejer for to tomater.
Sikke en kæmpe.
Den røg i en tomatsovs sammen med andre bøftomater. De andre var dog lidt mindre. Alle kan hellere ikke veje 407g, nogle skal holde gennemsnittet nede på 200g ;o)

Bøftomaterne er ikke det første der er blevet spist fra drivhuset. NIX :o)
Vi spiser skoleagurker nærmest hverdag og ind imellem en almindelig agurk.
Cherrytomaterne er begyndt at modne, så her er vi også gået i krig.
Blommetomaterne er ikke begyndt at skifte farve endnu, så vi venter spændt.
Chiliplanten bugner med chilier, som venter på at blive røde. De kan dog spises inden og vi er gået lidt i gang.
Auberginplanten står med to auberginer. Her er jeg lidt på herrerens mark, for nogen siger man skal spise dem så snart de har den kendte auberginefarve. Det har mine haft hele tiden og de er ikke store endnu - what to do?
Basilikummerne strutter og jeg nipper dem. Duften af basilikum - skønt!

onsdag den 18. juli 2012

Bog 7......


Jeg har lige sat Michael Chrichton's "Next" tilbage på hylden.
Jeg har læst en del bøger skrevet af Michael Chrichton og de plejer at være fængende. Denne bog "Next" er bestemt ikke en af de bedste, men læst blev den.

"Next" handler om forsøg med dyregener og menneskegener og hvad der måske kan ske hvis de bliver krydset.
Hvad nu hvis din krop har et kræftbekæmpende gen, hvem ejer dem? Gør du eller forskerne, som opdagede dine specielle gener?
Hvad kan der ske hvis forsøgsvaccine med gene modificerende stoffer pludselig bliver indtaget af et menneske istedet for en rotte? Er alt godt eller er der en bivirkning, som først kommer efter længere tid?


torsdag den 12. juli 2012

På indkøb.........

Jeg havde en 5-6 år gammel indkøbskurv, som bare var blevet grim og bare stod. Jeg ville ikke bruge den - grim var den.
Pludselig sagde jeg til mig selv, hvorfor syer du ikke bare en ny kurv??
Den gamle grimme gule kurv blev sprættet op. Der blev målt og regnet ud hvor mange meter stof jeg skulle bruge.
1 meter coated tekstil, en rød lynlås, 80 cm sort velcro bånd, 5 skruer, 5 møtrikker og en ny træplade til bunden. Det er hvad jeg har brugt af nye ting til kurven.
Håndtagende og fødderne er genbrug.
Nu kan jeg være bekendt at tage kurven med i by, enten for at handle eller som picnic kurv.
Jeg har fortrudt, at jeg ikke havde noget mere stof. Der står en anden kurv og nu ser den kedelig ud :o)

mandag den 9. juli 2012

kaffe - te ?.......

To ens termokander skaber nemt forvirring. I hvert fald for mig :o)
Først købte jeg en lille termokande til kaffe. Lige den rette størrelse til Mandens og min morgenkop.
Så er det bare det, jeg er begyndt at drikke urteafkog (te) om eftermiddagen og det kunne nu være rart at lave mere end en kop af gangen. MEN en hel kande ville jeg aldrig komme igennem.
Nr. 2 termokande blev købt, men men hvordan ser jeg nu forskel??
Man er vel ikke kreativ for ingen ting ♥
Nål og garn blev fundet frem og vupti......
Nu står der "THE" på den ene kande.

mandag den 2. juli 2012

Sommertid.....

Sommerferie, oh sommerferie.
Vi startede sommerferien med en tur i "Den gamle by" .
I får lige nogle stemnings billeder fra "Den gamle by".
    

I den næste måneds tid kommer bloggen til at køre på halv kraft ;o)

Nu holder jeg sommerferie sammen med drengene.

God sommer til jer alle ♥