tirsdag den 2. januar 2018

Leger........

Hvad man ikke får i julegave eller fødselsdagsgave må man lave selv ;o)

Heldigvis var der en, som fik en stor papkasse i julegave.
Den har jeg nu omdannet til en lysboks.
Papkassen fik vinduer i tre af siderne. 
Så blev den malet indvendigt med en næsten hvid. Jeg måtte lige arbejde med det jeg havde ved hånden.
I vinduerne har jeg sat en rest hvid gardin. Det skal give et diffus lys ind i boksen og hjælpe med at sprede lyset, når jeg engang har fundet nogle spots.
I bag har jeg på dobbelt klæbende tab hængt et stykke hvidt filt.
Nu var kassen klar til at blive afprøvet, dog uden spots. Men det kunne jeg da ikke vente på :o)

Et styks nisse blev sat ind i kassen og så blev der ellers taget billeder.
Jeg tog billeder med bliz og uden. Billeder med ovenlys og uden. En kompination af bliz og ovenlys.
Jeg skiftede filtet ud med et stykke gråt filt.
Filt er lidt smart, det er "dødt" - altså det kaster ikke lyset tilbage også er det nemt at hænge et nyt stykke ovenpå det faste stykke filt.

Jeg er ret godt tilfreds med mit lille forsøg.
Nu skal min lysboks bruges til at tage billederne, som jeg skal bruge til mønsteret på mine julenisser.