Eftermiddags kaffe i drivhuset ♥
onsdag den 29. februar 2012
tirsdag den 28. februar 2012
mandag den 27. februar 2012
Rundt...........
Sikke et flot vejr - sikke en flot rute
Armene var højt hævet da jeg kom i mål ved Brabrand hallen i går.Jeg skulle løbe hele vejen rundt om søen - 10km.
Da jeg kom ud til hallen mødte jeg nogle bekendte. Et par, de skulle også løbe de 10km. Det viste sig at kvinden og jeg løb samme tempo, så vi brugte hinanden og pressede hinanden.
Hold da op, det gav noget!
Jeg havde heldigvis selv taget min tid, som var:
55 min 37 sek
jeg mener heldigvis, for da jeg kom hjem ville jeg lige tjekke min tid med den chipens tid.Efter Aarhusmotions oplysninger har jeg åbenbart løbet på et 5 km hold. Jeg skulle have løbet de 5 km på 41:19 - ØV ØV ØV
for jeg slog min personlige rekord. Jeg har aldrig løbet 10 km under en time. Jeg håber Aarhusmotion kan finde min rigtige tid. Jeg har skrevet til dem og bedt dem rette fejlen, for den står på min resultatliste og der vil jeg bare ikke have den.
Nu har Aarhusmotion rettet min tid - jubiiii
Så ser min resultatliste bedre ud. De har målt min tid til:
55 min 51 sek
Det skal nok passe. Jeg fik vidst ikke sat min tid igang med det sammen, var lidt ved siden af mig selv. Skulle lige pludselig løbe side om side med en ;o)
Blogmærker:
løb
Pæretærte
Lav en dobbelt potion af sødet tærtedej. Lad tærtedejen stå en times tid i køleskabet.
Fyld:
4 pære
8 makroner
50 g mandler
2 spsk smør
Pensling: sammenpisket æg og perlesukker
Varm ovnen op til 200°.
Smør en 23 cm tærteform. Del dejen i 2 dele, og rul den ene halv del ud, så den passer til formens bund og kant. Læg dejen i formen, og fjern evt. overskydende dej.
Rul den anden del ud, så den passer som låg. Begge dele kan sagtens kommes i køleskabet igen og gemmes til næste dag.
Knus makronerne og drys dem over bunden.
Skræl pærerne, fjern kernehus og skær dem i tynde skiver. Læg pæreskiverne rundt i tærtebunden. Lad spidserne pege ind mod midten af formen.
Mandlerne hakkes fint og drysses over pærerne.
Læg små klatter smør oven på.
Læg låget på tærten og tryk den sammen med bunden langs kanten.
Pensle tærten med æg og drys lidt perlesukker over.
Bag tærten i ca. 30-40 min.
Server tærten lun sammen med cremefraiche eller flødeskum.
Tips: tærten kan stå på køl et par timer inden den skal bages.
Fyld:
4 pære
8 makroner
50 g mandler
2 spsk smør
Pensling: sammenpisket æg og perlesukker
Varm ovnen op til 200°.
Smør en 23 cm tærteform. Del dejen i 2 dele, og rul den ene halv del ud, så den passer til formens bund og kant. Læg dejen i formen, og fjern evt. overskydende dej.
Rul den anden del ud, så den passer som låg. Begge dele kan sagtens kommes i køleskabet igen og gemmes til næste dag.
Knus makronerne og drys dem over bunden.
Skræl pærerne, fjern kernehus og skær dem i tynde skiver. Læg pæreskiverne rundt i tærtebunden. Lad spidserne pege ind mod midten af formen.
Mandlerne hakkes fint og drysses over pærerne.
Læg små klatter smør oven på.
Læg låget på tærten og tryk den sammen med bunden langs kanten.
Pensle tærten med æg og drys lidt perlesukker over.
Bag tærten i ca. 30-40 min.
Server tærten lun sammen med cremefraiche eller flødeskum.
Tips: tærten kan stå på køl et par timer inden den skal bages.
Blogmærker:
tærte
fredag den 24. februar 2012
Til weekenden......
skal vi have noget som består af 2 x tærtedej ↓
og nogle pære, som jeg har købt hos Karensminde frugt.
Her kommer vi næsten hver uge, se her. Her kan vi få frisk frugt fra deres frugtplantage. Æblerne og pærerne koster mellem 6 - 12 kr/kg. Det er alt efter sortering og størrelse.
Frugtene smager bare skønt - det er som at sætte tænderne i et ny plukket frugt.
Skal i se resultatet ?
Blogmærker:
weekend guf
Til ældste..........
Det var sjovt - at sidde med en ide i hovedet og så få et ok resultat i første hug.
En fin muffin har han fået og han blev glad for den.
Ældste har fået hylder ved sin sækkestol. (Hans sækkestor er hans arbejdsplads. Jeg har overgivet mig. Sækkestolen giver ham støtte hele vejen op til nakken og der er helt automatisk armlæn. Han havde ellers et godt skrivebord, men brugte det ikke efter Ældste fik sig en bærbar)
Nu har Ældste mulighed for at stille et glas fra sig, men sådanne glas kan lave rander ;o) og Ældste er glad for kage - såååå
Nu kan Ældste stille sit glas på hans pæne træ hylder uden mor bliver bange for rander :o)En fin muffin har han fået og han blev glad for den.
Blogmærker:
Drengene,
hækle,
nørklet 2012
torsdag den 23. februar 2012
Flere...........
Jeg havde tænkt der skulle laves en masse nye små hjerter. Jeg bruger dem gerne som en del af en værtindegave - så hjerterne forsvandt stille og roligt.
Denne gang har jeg hæklet en på nål 2½ og 3 på nål 2. Hjerterne bliver ikke mindre søde af at komme på en nål 2 :o)
Hjerterne har en dejlig duft ♥ de dufter af lavendel. Jeg propper tørrede lavendelblomster ind sammen med fyldet. De første jeg lavede dufter stadig efter et lille klem.
Nogle gange gør jeg noget underligt, som f.eks. at tage tid på hvor lang tid det tager at hækle et hjerte ;o) og så var jeg jo nød til at hækle en på en ½ nål større bare for at se om det tager lige lang tid.
DET GØR DET ♥
Blogmærker:
hækle,
nørklet 2012
onsdag den 22. februar 2012
Blyanten..........
ligger i hånden og jeg tegner - wau!
Kanten til forårstæppet er ved at være på plads. Det er lige det, at få sine ideer ud af hovedet - så man er tilfreds.
Nu tegner jeg alle fire sider op. En specielt til den øverste kant og en anden til den nederste. De to sider kommer til at ligne hinanden - så godt frihånds tegning lader sig gøre ;o)
Blogmærker:
quilt
tirsdag den 21. februar 2012
1,2,3..............
mange bøger. Mange flere end jeg havde regnet med ;o)
Svoger ringede "der er udsalg hos Jysk Antikvariat ude i Egå, vil du med?"
Ja ja ja
Vi tog afsted, så vi var der ved åbningstiden kl. 11 og vi var der i - ja jeg skal vel være ærlig - vi var der i næsten 2 timer. Vi var desuden de eneste der var der, så vi havde butikken for os selv.
Ejeren skal flytte lokaler og havde sat alle bøgerne ned til 10 kr. Så jeg havde lidt problemer med at styre mig selv. Der var dog nogle bøger jeg blev enig med mig selv om jeg ikke havde brug for. MEN det var svært.
Bøger betyder bare så meget
"jeg kan ikke leve uden bøgerne" sagde Thomas Jefferson (præsident i USA)
Jeg har det helt på samme måde.
Manden vil nok sige "hvor skal de stå?" og han har lidt ret. Bogreolen er fyldt ↓
Jeg vil lige sige at over halvdelen af bøger fundet til Manden. Så deeeet ;o)
Blogmærker:
Bøger
mandag den 20. februar 2012
Drivhus.....
Drivhuset står og venter
Jeg går og venter
Hvad skal jeg bruge i et drivhus?
Hvad skal jeg plante første år?
Hvordan skal drivhuset indrettes?
Spørgsmålene fare rundt i mit hoved. Jo mere solen skinner, jo mere begynder det at krible i mine finger.
Der er intet i huset ud over nogle havemøbler og oliventræer, som har overvintret i drivhuset. Jeg skal starte på helt bar bund.
Blogmærker:
drivhus
søndag den 19. februar 2012
Fastelavn......
Lige hvad vi har brug for ♥
Loftet er næsten færdig. Desværre løb vi tør for maling i går eftermiddags, så helt færdig bliver vi ikke.
De fleste ting er sat på plads.
Der er blevet ryddet ud og sorteret fra. Der er blevet lagt væk og gemt til senere. Der er smidt ud og kørt væk.
Værelserne står pæne og ryddelig - endnu ;o)
Nu vil vi sætte os og nyde resten af vinterferien med en kop varmt te og den hjemmelavet fastelavnsbolle.
Blogmærker:
blandet snak
fredag den 17. februar 2012
tirsdag den 14. februar 2012
Ferie?..........
Alle har frie. Der er dømt vinterferie - eller hvad?
Loftet skal males.Mandag har drengene tømt (næsten) to af værelserne.
Nu står det ene værelse klar til at blive malet. Næste værelse er ved at blive klar gjort og sidste værelse er ved at være ryddet.
Gangen er fyldt op med seng, reoler og ting og sager.
Stuen er fyldt med 4 sækkestole og for " 1 million" bygklodser.
Efter middag går malerarbejdet igang - det bliver bare godt!
Bloggen kommer til at køre i feriemode. Bloggen er mit lille projekt i hverdagene og i ferien, tja så må det hedde feriemode - lige som alt andet ;o)
Vi kigger efter nogle Wall stickers til drengenes værelser. Jeg håber vi kan finde nogle til disse teenager drenge.
Håndarbejdet kommer også til at holde ferie - næsten - der bliver vel lige tid til at par pinde på trøjen til Mellemste.
fredag den 10. februar 2012
Weekend................
Prøv min Bedstemor's korender kage.
Vi kalder dem Oldemor's døde fluer,
for min Bedste kaldte dem for døde fluer :o)
God weekend ♥
Blogmærker:
weekend guf
blomstervej............
Små vintergækker, violer, tulipaner og påskeliljer dukker lige så stille op.
De skyder op fra kanten af forårstæppet.
Jeg har tegnet små blomsterhoveder og sat dem fast med nåle.
Så er de lige til at sy.
Se lige, en række med skønne blomster.
Vægtæppet skrider stille og roligt frem. Jeg er helt spændt på, at få det færdig og det lover jo godt ♥
Blogmærker:
quilt
torsdag den 9. februar 2012
Oldemor's døde fluer
190 g smør
190 g sukker
3 æg
250 g mel
2 tsk. bagepulver
125 g korender
lidt perlesukker til drys
Forvarm ovnen til 190°
Rør sukker og smør til en cremet masse. Rør derefter et æg i ad gangen.
Tilsæt mel og bagpulver i og rør det jævnt.
Smør dejen ud på to stykker bagepapir. Drys med korenderne og tryk korenderne lidt ned i dejen. Til sidst drysse perlesukker over.
Dejen bages i 8-10 min, husk at hold øje, din ovn bager måske ikke lige som min.
Når dejpladen er bagt skæres den ud i små firkantede stykker. Lad det hele være på bagepapiret, så kan de nemt sættes på en riste til afkøling.
Blogmærker:
småkager
Hjerte...........
Her handler det om at have hjertet på rette sted.
Tre små hjerter sat sammen til et bogmærke.
Det er snart Valentins dag og jeg havde sådan lyst til at lave noget med hjerter. Pludselig var den der - et bogmærke! Bogmærket skal bruges som værtindegave, sammen med lidt den kan sidde i.
Blogmærker:
hækle,
nørklet 2012
læs højt.............
De fleste hverdag læser jeg højt for Yngste og Mellemste. Det er vores vinterhygge-stund - eller er det tudsmørkelæsning :o)
Da vi skulle finde bogen vi skulle læse denne vinter, kom drengene med "Det gyldne kompas". Naa, var vist mit svar. Tykkelsen og historien vækkede ikke lige min lyst, men hvad gør man ikke for sine børn ♥Nu hvor vi er kommet næsten halvvejs, så er bogen selvfølgelig meget spændende og mere fangene end filmen.
Jeg læser mens drengene får deres eftermiddagskaffe, hvis der ikke lige er noget der skal ordnes.
Vi læser meget, det gælder alle♥ Lad os tage et kik på hvad drengene læser lige for tiden.
Yngste har gang i to bøger. Han er ved at læse C.S.Lewis serie om Nania og er kommet til den 6. bog. Så jeg kan godt forstå at han lige trænger til at læse noget andet. Det han så har fundet er Josefine Ottesen "den stjålne sten". Hvis jeg kender ham ret, så er den snart læst færdig.
Mellemste har gang i Ida-Marie Rendtorff's "Dalia Dragehvisker". Han har fået alle bøgerne samlet i en. Mellemste har lige læst "Andre Spiderwickfortællingerne" af Tony DiTerlizzi. Jeg tror der er tre i den serie af fortællingerne.
Det er lidt svære at følge med i hvad Ældste læser, men et hurtigt kig ind på værelset hjalp. På gulvet lå John Flanagan's "Skyggens lærling", dette er nr. 10 i serien.
De bøger drengene læser er alle i samme genre og det gør det let for Yngste at finde en bog hjemme på hylden. Mellemste har ikke helt så mange at vælge i mellem, men til gengæld er det nemmere for ham at finde nogle til ønskesedlen.
onsdag den 8. februar 2012
Godt....
Vi har blogland. For jeg havde helt glemt hvad frosten kunne bruges til. Men pludselig dukker der påmindelser op rundt omkring i blogland.
Islygter!
Her fra morgen har drengene og jeg skyndt os at fylde et par balloner op med vand. De ligger nu dejligt ude i sneen og frosten. Bare vi nu ikke er forsent ude ;o)
Nu venter vi spændt på, hvornår de er klar til at blive befriet for ballonen.
Blogmærker:
Tips og gode ideer,
vinter
bob plop.........
Bobler, bobler og atter bobler
Trøjen til Mellemste (st xs) bliver pæn, meeen de bobler, de bobler. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det ville tage, hvis jeg skulle strikke den til Ældste (st. m) og det skal jeg forhåbentlig ikke.
Jeg har fået taget på de bobler, men sikke en tid det tager, for der skal samles en maske op for hver 3. maske, så skal der tabes en maske også skal det hele strikkes stramt.De sidste 3-4 rækker med bobler har jeg været lidt smart - syntes jeg selv. Med en strømpepind samler jeg lige en række masker op - så er det gjort. Nu skal der "bare" strikkes og hver 3. maske bliver så hentet på strømpepinden. Det giver en mere flydende strikkeproces.
Info: 3. nøgle er næste færdig, så nu er der kun 7 nøgler tilbage :o)
Blogmærker:
strik
tirsdag den 7. februar 2012
3. Bog
"Djævlens ansigt" af Ørbro og Tornbjerg er lige blevet sat på plads på bogreolen.
"Djævlens ansigt" er den anden bog, hvor vi følger Katrine Wraa. Katrine Wraa er ansat, som profileringsekspert ved Københavns politi.
Vi følger Katrine Wraa's kamp for at komme tilbage efter en længere sygmelding og den kamp for at gøre sit arbejde. Der er folk inden for polititet, som ikke mener der er brug for en profileringsekspert og psykolog.
Der bliver fundet en udbrændt bil med et kvinde lig i. Det viser sig at kvinden ikke var død inden branden opstod.
Her starter det hele. Hvem var denne kvinde? og hvorfor var hun blevet brændt?
Samtidig læser man om nogle rocker, en som smugler narko, en bilforhandler og en mand, som havde dræbt sin hustru for mange år siden.
Katrine Wraa slet ikke må arbejde med sagen, men skal skrive en rapport, som hun er sikker på ikke vil blive læst og bare lagt i en skuffe. Men Katrine Wraa sidder lige overfor Jens Høgh, som har fingerne i sagen. Katrine Wraa mener der skal kigges i baggrunden af den brændte kvinde, men det er svært for der er ingen som kender hende. Katrine Wraa bruger alt hendes tid på at søge og søge.
Katrine Wraa og Jens Høgh kommer ud for lidt af hvert.
Det er en god og spændende bog. Jeg kan godt lide at der er flere side løbende fortællinger, som stille og roligt bliver knyttet sammen.
"Djævlens ansigt" er den anden bog, hvor vi følger Katrine Wraa. Katrine Wraa er ansat, som profileringsekspert ved Københavns politi.
Vi følger Katrine Wraa's kamp for at komme tilbage efter en længere sygmelding og den kamp for at gøre sit arbejde. Der er folk inden for polititet, som ikke mener der er brug for en profileringsekspert og psykolog.
Der bliver fundet en udbrændt bil med et kvinde lig i. Det viser sig at kvinden ikke var død inden branden opstod.
Her starter det hele. Hvem var denne kvinde? og hvorfor var hun blevet brændt?
Samtidig læser man om nogle rocker, en som smugler narko, en bilforhandler og en mand, som havde dræbt sin hustru for mange år siden.
Katrine Wraa slet ikke må arbejde med sagen, men skal skrive en rapport, som hun er sikker på ikke vil blive læst og bare lagt i en skuffe. Men Katrine Wraa sidder lige overfor Jens Høgh, som har fingerne i sagen. Katrine Wraa mener der skal kigges i baggrunden af den brændte kvinde, men det er svært for der er ingen som kender hende. Katrine Wraa bruger alt hendes tid på at søge og søge.
Katrine Wraa og Jens Høgh kommer ud for lidt af hvert.
Det er en god og spændende bog. Jeg kan godt lide at der er flere side løbende fortællinger, som stille og roligt bliver knyttet sammen.
Blogmærker:
Bøger,
bøger 2012
mandag den 6. februar 2012
Sy sammen
Når stof strimlerne er skåret ud skal de syes sammen.
Husk: samme sømrum afstand, som du har lagt til strimlerne. Mest brugte afstand ¼" (0,63mm).
Nogle har problemer når de starter med at sy.
Tråden kan slå knuder, tråden kan ryge ud eller stoffet sætter sig fast. Dette kan afhjælpes meget simpelt ved, at starte på et stykke rest stof.
Sy gennem rest stoffet. Lad rest stoffet sidde, sæt strimlerne i maskinen og sy dem. Sy i rest stoffet igen, som det sidste stykke. Lad det side under trykfoden, så er det klar til næste omgang.
↑ Strimlerne syes sammen ved, at hver strimmel har to sy retninger.Ved at sy strimlerne sammen på denne måde, sikre man selve stykket ikke bliver skævt.
↑ Hvis alle strimlerne er blevet syet sammen, som pilene viser vil stykket stille og roligt blive skævt. Den prikkede linie viser, hvordan et større stykke vil se ud. Stofferne bliver trukket skæve og der vil blive en del stofspild.
Husk at sy både op og ned på strimlerne :o)
Blogmærker:
Quilt skole
lørdag den 4. februar 2012
Sømrum
Traditionelt er sømrummet i quiltning ¼" (0,63cm). Dette er nok til at holde stykkerne sammen uden det gør stykkerne tykkere.
Når der syes patchwork på maskine er det vigtig at overholde det fast satte sømrummet.
Der er ingen som linie markeret på stoffet, det eneste guide er sømrummet. Sømrummet skal være korrekt gennem alle fire trin: optegning af mønsteret, opmærkningen, skæringen og syningen.
En fejl ved en af disse trin, kan have stor betydning på den færdige blok. (trekanter bliver ikke spidse, kvadrater bliver til rektangler osv)
Der findes specielle symaskinefødder ↑, hvor der er ¼" fra nålen til kanten af trykfoden.
Har man ikke en trykfod, kan man bruge et stykke 3mm tykt vinyl tape.
Mål sømrummet ud fra nålen. Klæb tapen på - husk den skal lægges lige på.
Kan du ikke få fat i tykt vinyl tape, så tag noget tyk dobbelt klæbende tape. Læg et stykke stof/papir på den side, der skal vende op.
Blogmærker:
Quilt skole
Sidste slags..........
Tulle tog til Tikøb
købte tulipaner,
købte to, købte ti,
købte tu, købte li.
købte tulipaner
hos en indianer
Blogmærker:
hand talk
fredag den 3. februar 2012
Weekenden's.............
Ingen kager denne weekend, men noget andet sødt :o)
Skumfiduser med en lille smag af hyldeblomster. Jeg har brugt denne opskrift, men istedet for pebermynteolie har jeg brugt hyldeblomster.
Lakrids, vi elsker lakridser ♥
Vi lavede en halv potion af denne opskrift. Vi hældte halvdelen ud over lidt salmiaksalt og hældte lidt mere salmiaksalt over da de begyndte at størkne.
Vi prøvede smagte dem i går aftes og de smagte godt. Konsistensen var lidt gummi-agtigt, men allerede her til morgen var konsistensen meget bedre. De har godt af at ligge og tørre.
Både skumfiduserne og lakridserne skal bruge lang tid på at tørrer.
Lakridserne lavede vi onsdag aften, torsdag morgen blev de vent, torsdag eftermiddag blev de standset ud og kunne sagtens spises men tror de er bedre i aften.
Skumfiduserne lavede jeg torsdag eftermiddag og fik dem lige vendt efter et par timer, men skulle nok have ventet (husk rigelig flormelis på bagepapiret massen hældes ud på). De kunne sagtens stikkes ud torsdag aften (sent), men blev gjort her fredag morgen.
Vi glæder os til at smovse ♥
Blogmærker:
weekend guf
torsdag den 2. februar 2012
Godmorgen........
Mellemste trøje tager form.
Nu har jeg strikket to nøgler glat strik og er lige blevet færdig med 3. række bobler. Jeg skal "kun" strikke 12 cm med bobler. Den ene pind, hvor man skal samle en maske op ved hver 3 maske - den tager laaaaang tid og den kræver nogle vågne øjne. Jeg tager en eller to sammen med en kop kaffe, men den bliver som regel kold, for jeg er helt væk i bobler ;o)I går aftes var Yngste og Mellemste mine små hjælper. Vi skulle prøve at lave lakrids!
Nu er lakridsen blevet vendt, så undersiden også kan blive tør.
Vi er meget spændt på hvordan de smager og hvordan konsistensen er.
I en lille gryde har jeg lidt rabarber, sukker og ingefær stående. Det skal koges ind til en lille marmelut. Senere i dag skal jeg have gang i nogle boller. Jeg får gæster i aften.
Nørklequinderne kommer forbi, Gitte, Birgit og måske Helle. I aften står den på ren hygge og lige hvad vi hver især har gang i. Intet er planlagt ♥
Så en lille frisk bolle med lidt marmelut er nok ikke helt ad vejen også skal vi da lige smage lakridsen♥
Blogmærker:
Drengene,
hand talk,
køkkensnak,
nørkleklubben
onsdag den 1. februar 2012
Rulleskæreren
Bliv tryg med din rulleskære.
Jeg husker stadig de første gange jeg brugte min rulleskære. Ind imellem var det som om rulleskæreren fik sit eget liv ;o)
I dag bruger jeg min rulleskære og lineal til alt.Alle mine quilte starter med at skære strimler.
Strimlerne kan skæres langs trådretningen eller på tværs af trådretningen. Alle strimlerne skæres med sømmen incl. Da jeg quilter i tommer, så lægger jeg altid ½" til - det svare til 1,27 cm.
Oftest skære jeg strimlerne på tværs af trådretningen. Stoffet lægges sammen sømline mod sømline. Sørg for at trådretningerne er parallelle med foldekanten.
Læg stoffet på skærepladen med foldekanten tættest på dig. Der skæres fra venstreside af stoffet mod højreside.
Læg linealen så den ønskede brede på strimlen passer hele vejen op.
Stå så din krop er ud for skære linjen.
Skær med rulleskæreren langs højre side af linealen. Brug et jævnt, fast tryk når du skære.
Begynd at skære langs linealen inden stoffet og forsæt hele vejen op gennem stoffet.
Øv og fin justere din skæreteknik. Brug stof rester, mindre stykker, et lag indtil du er tryg ved din rulleskærer.
For at fastholde en 90° vinkel mellem den vandrette og lodrette kant - må der aldrig skæres hvis den er ude af vinkel. Ret da op på det ved at skære en ny lodret kant.
Vend skærepalden rundt med stof og det hele. Læg linealen vinkelret på stoffet - langs foldekanten - så langt ude mod den lodrette side, som skal rettes op. Skær nu en ny lodret kant og vend skærepladen rundt igen. Nu kan der skæres flere strimler.
Tips:
Hold linealen i ro
For at holde linealen i ro på lange afskæringer, hold en pause med afskæringen og flyt højre hånd op på linje med rulleskæreren. Være sikker på at linealen stadig ligger perfekt.
For sikkerheden, så skær altid væk fra dig selv
Hold dine fingere væk fra rulleskærerens kniv
Øv på stofrester - bliv tryg med teknikken
Blogmærker:
Quilt skole
Abonner på:
Opslag (Atom)