Viser opslag med etiketten hus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hus. Vis alle opslag

torsdag den 7. august 2014

Kik op....

Endelig har vi fået taget hul på bylden.
Vi har boet her siden 2000 og kvistene satte vi på i 2002.
Beklædningen mangler og skorstenen skulle da egentlig males ;o)
 SÅDAN
Smukt er det blevet.
Kvistene har fået deres beklædning og skorstenen er blevet flot gul.

Nu skal vinduerne bare have en omgang. 
Det trænger de også til, få de er ikke blevet malet siden de blev sat i.
Jeg har udskudt det for det er vinduer med koblede rammer.
Det giver ligesom dobbelt maler arbejde.
Men nu gør jeg det - lige om lidt.

mandag den 6. januar 2014

Maleri........

Manden har længe gået og snakket om at soveværelset skulle males. 
Så her i weekenden blev seng stillet på højkant og sammen med skabet blev det stillet foran klædeskabet.
Når vi maler er det mig der lister rundt i hjørnerne og kanterne. Det med rullen kan jeg ikke ret længe, så brokker håndledene og jeg ville ikke kunne yde ret meget en uges tid. Derfor er arbejdet fordelt, så Manden ruller og jeg kanter.

Mens jeg kantede mig rundt, kom jeg pludselig til at sige "jeg kunne godt tænke mig at male sengen". God ide lød der lige ved siden af. Vi har vist en grunder.
En grunder havde vi. Så det var bare at komme igang. Den grunder vi har er smart, for den indeholder en knastforsegler og er god til gammelt ubehandlet træ. Der skulle ikke trække nogle misfarvninger igennem malingen.
En gang grunder er klaret og jeg giver den en gang til efter en let slibning. Så vil sengen være klar til at blive malet med en god oliemaling. Jeg elsker oliemaling, den flyder så dejligt sammen.

Det er egentlig helt dejligt at svinge penslen. Måske jeg skulle få malet trappen igen, og hvis Manden ville få spartlet fodlisterne, så kunne jeg da godt kravle lidt rundt inde i stuen. Både trappe og fodlister trænger, der er henholdsvis 10 og 13 år siden de er blevet malet ;o)

Det er med at benytte sig af at penslen gerne vil svinges.

Nu må vi så sove på gulvet i syrummet i 1½ uge. Pyt, jeg får en ny seng :o)

Jeg skal lige ud og løbe årets første km inde penslen skal igang idag. Men det regner og det er ikke særlig indbydende. Desvære var dette indlæg min sidste overspringshandling, så NU er det ud og i løbetøjet også afsted. Hurtig ud, hurtig ind ♥

torsdag den 21. marts 2013

Lige om lidt....

Vi har boet i vores dejlige hus siden 2000. Vi over tog et hus hvor køkken og bad kunne bruges, men resten var sat halvt i stand og skulle gøres færdig.
Mens Manden og hans far fik skik på huset, satte jeg lister på køkkenlågerne og malede dem. Året efter satte Manden en ny emhætte op og fliser på bagvæggen og nye fliser på gulvet. Nu kunne vi leve med vores køkken. For 5 år siden fik badeværelset den store overhaling og vi fik det badeværelse vi ønskede os.
Nu er det lige straks køkkenets tur. Jeg har snakket køkken i 4 år, tror jeg. Så de sidste år er køkkenet blevet diskuteret og vi ved lige præcis hvordan vores lille køkken skal indrettes.
MEN først ....... sådan er det med gamle huse og vores er fra 1800. Først skal det inderest af ydrevæggen ned, isoleres og bygges op på ny. Den lille mur (øverste billed) skal væk. Så skal der nye loftbrædder på, klinkerne skal op. Der skal trækkes rør ind, så Manden kan få et gasblus, til gengæld får jeg oven op i en passende højde. Når alt det er sket, så skal de nye køkkenskabe "bare" sættes op.
Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er meget tålmodig når Manden går i gang med en ombygning. Bare der sker noget, så må det godt tage tid. Jeg/vi får det jo lige som vi gerne vil have det.

tirsdag den 14. februar 2012

Ferie?..........

Alle har frie. Der er dømt vinterferie - eller hvad?
Loftet skal males.
Mandag har drengene tømt (næsten) to af værelserne.
Nu står det ene værelse klar til at blive malet. Næste værelse er ved at blive klar gjort og sidste værelse er ved at være ryddet.
Gangen er fyldt op med seng, reoler og ting og sager.
Stuen er fyldt med 4 sækkestole og for " 1 million" bygklodser.
Efter middag går malerarbejdet igang - det bliver bare godt!

Bloggen kommer til at køre i feriemode. Bloggen er mit lille projekt i hverdagene og i ferien, tja så må det hedde feriemode - lige som alt andet ;o)

Vi kigger efter nogle Wall stickers til drengenes værelser. Jeg håber vi kan finde nogle til disse teenager drenge.

Håndarbejdet kommer også til at holde ferie - næsten - der bliver vel lige tid til at par pinde på trøjen til Mellemste.

tirsdag den 21. juni 2011

Hist................

Sådan der!
Det blev lige som jeg havde i hovedet - det var heldigt ☺
Men sikke en tid det tog. En halv formiddag og hele eftermiddagen blev brugt på at stå næsten stille foran væggen.
Skriften er malet med Skalcem blandet med sort pulverfarve. Jeg har brugt Skalcem for murens skyld og kun for murens skyld. For det er ikke det nemmeste at "skrive" med.

Drengene og manden sagde "det ser godt ud".
 Men sikke et resultat ♥
Jeg er godt tilfreds.

mandag den 20. juni 2011

Skriften på væggen..................

Søndag aften så man så lige mig i ført slap-af-bukserne og malertrøje (se venligst bort fra det ☺)

Hvad lavede jeg så der i hjørnet??
Jo, der skulle skrives på væggen. De moderne tider er skøøøn. Se, jeg lånte en projekter, koblede den til min pc. Straks blev teksten kastet op på væggen. 
Jeg prøvede et par gange i løbet af eftermiddagen, men for lyst. Jeg måtte vente til solen var gået om på den anden side af huset.
Med lidt musik  - så gik det som en leg.
Hele verset er tegnet op på væggen. I dag skal der blandes en sort maling og så er jeg klar til at male teksten op. Det bliver bare spændende ☺

mandag den 13. juni 2011

Sort/hvidt................

Farverne på det jeg maler.
Se bror og far kom lige forbi med siderne til drivhuset. Dem kunne vi ikke lige have på vores lille trailer.

Nu står de klar til at få første gang maling. De har fået grundolie og knastlak. Knastlakken er lige så vigtig som grundolien. Knastlakken forsegler knasterne, så de ikke trækker gennem malingen.
Spærrene har fået første gang hvide maling. Jeg havde tjekke vejret da jeg startede og de meldte ikke noget vand i en fem dage. Der blev jeg snydt!
Men første gangs maling nåede jeg, nu må jeg vente med siderne. Jeg håber på at det holder tørt i morgen. Jeg vil så gerne have dem malet. Så malingen kan tørre en uges tid inden drivhuset skal samles.
Vejret spiller meget ind, for jeg har ikke mulighed for at have tingene indendørs. I værkstedet på billedet står mandens legetøj, en ID19 fra 1967 (tror jeg). Den skal skal sættes i stand, så ingen plads til mig der ☺
Bindingsværket langs vejen er malet. Sternbrædderne har fået første gang. Så er der alt udhænget i gavlene og bindingsværket i den ene gavl. Det er det sorte arbejde. Men flot bliver det.
Naboerne har godkendt det ☺
Så går jeg og leger med en lille ide.
Se dette hjørne. Her er skøn og fuld sol på fra middag til aften, så her bliver varmt. Det er også i dette hjørne jeg nyder forårs solens første varme stråler.
Ideen er at der over slangeholderen, skal stå et lille vers. Min veninde foreslog H.C. Andersens "Hist hvor vejen slår en bugt"
Jeg læste verset igennem og kunne se hun havde ret.
 Huset ligger, hvor vejen slår en bugt
væggene er lidt skæve
ruderne er små
døren synker lidt
hunden gør, det lille kræ
svalerne kvidre
solen synker og så vid're

Nu skal det bare op på væggen. Billedet er manipuleret. ♥

søndag den 29. maj 2011

Maler.................

Mine hænder er kolde, jeg følger mig rimlig vindblæst - men men vores sternbrædder er malet første gang.
Mens jeg har gået op og ned af stigen - har manden været ved at lappe hullerne i huset. Nu er huset klar til at blive malet. Det søger manden for, når han så er færdig skal jeg til igen.
Så skal sternbrædderne have anden omgang og bindingsværket skal også have en tur. Der er vidst også nogle vinduer, som skal males i år - jeg får vidst svunget malerpenslen denne sommer ☺