onsdag den 30. november 2011

Å åååe...........

Veninden ringede i går og spurgte om jeg ville komme - JA jeg vil og jeg kunne :o)
Så boleroen under armen, ud i bilen og så afsted. Skønt og dejligt at se hende igen. Nu går der nok en uge eller mere inden jeg kommer afsted igen. Men det går rigtig godt.

Så sidder man der næsten 2 timer hjemmefra og så kommer der en sms
"jeg er hjemme, hvorfor er der ingen strøm"
Hvad sker der? og hvad gør man lige.
Mellemste for besked på at finde de ekstra sikringer vi har og så gå over til naboen og hente ham. Vi er så heldig at der altid er nogle naboer hjemme :o) skønt at bo på landet ;o)
Nabomanden og mellemste for strøm i huset igen. 
Men hvorfor var strømen gået???

Vores opvaskemaskine er fra 2000 og har på det sidste begyndt at lække. Ikke hver gang, og nogle gange mere end andre. Opvaskemaskinen var det eneste apparat der kørte da jeg tog hjemfra.
Det resulterede i at manden og jeg blev enige om at nu var det vidst tid til at skifte den ud. Vi ville ellers gerne vente til hele køkkenet skulle skiftes ud, men så længe holder opvaskeren ikke ;o)
Jeg skulle endelig have den opvaskemaskine jeg har haft i kikkerten - en Asko Vølund XXL.
Vi har et højt køkkenbord, og har plads til en 90 cm høj maskine. Hvorfor ikke udnytte pladsen under bordet og få en maskine der kan vaske 17 kuverter :o)

tirsdag den 29. november 2011

Færdig...........

Det er ikke mig der er færdig, men boleroen til veninden.
Som jeg fortalte havde jeg startet på en lille bolero haldet Henny af Lotte Kjær. En lille hurtig sag, hvis man ellers har nok garn. Veninden fik kun lov til at se og rør boleroen, men ikke at behold den.
Garnet havde jeg købt fredag aften og lørdag morgen manglede jeg 6 pinde og garn - øv. I båb om at finde garnet i Ålborg tog manden ud og ledte mens jeg besøgte veninden - dog uden held.
I går købte jeg en nøgle garn mere, trævlede det strikkede op og strikkede boleroen igen med lidt små ændringer :o)
Hvor var det dejligt at snakke, grine og kramme veninden. Hun er så frisk - så frisk, dog træt ♥ Det var en ren lettelse at se hende med egne øjne, at se der er håb for at hun kommer "helt" ud i den anden ende♥ Veninden er en fighter♥ Så hun vil gøre alt for at alt bliver så "normalt" som muligt♥
Jeg håber jeg snart skal der op igen.

søndag den 27. november 2011

Nu........

Begynder nedtællingen til d. 24. december for både store og små.
1. søndag i advent - mon nissen var vågnet af duften af brunkagerne? Jo jo, nissen havde været der og lagt en lille ting i sokken :o)
1. søndag i advent er dagen hvor adventskransen bindes og hænges op. Nu hænger den klar til at blive tændt. Det går ikke længe inden det første lys brænder, mens vi nyder en omgang æbleskiver og et brætspil foran den buldrende pejs.
Foran huset står 3 små pakker og pynter. Det er oasis der er pakket ind i mos. Omkring er har jeg lagt bånd og bundet en sløjfe.




lørdag den 26. november 2011

morgen.............

Lørdag morgen og jeg er tidlig oppe. Alt for tidligt til at det er weekend, men til normalt tid hvis det var hverdag.
Jamen, dog hvad skal der ske??
Jeg er så glad og spændt for om en times tid sætter jeg mig i bilen sammen med manden og skal ud og køre.
Ok, hvor hen??

Jeg skal besøge veninden på sygehuset!!
Nu må jeg gerne besøge hende ♥ Veninden tager store "skridt". Fra ikke at kunne sige mange ord i søndags til at snakke med mig over telefonen om torsdagen ♥

I går aftes sad jeg med en lille ting til hende. En lille bolero kaldet Henny af Lotte Kjær. Den var i "Kreativ Strik" i oktober. Nu er det spændende bare om der er garn nok, så Veninden kan få den i dag.

God lørdag ♥

torsdag den 24. november 2011

i dag..............

Små kager, jule kager

I dag skal vi bage. Når drengene er kommet hjem skal vi bage brunkager og pebernødder. Jeg glæder mig allerede til den duft, som vil brede sig i køkkenet.

Forhåbentligt når jeg også at køre nogle vaniljekranse igennem inden aften. I aften er der møde i nørkleklubben, så jeg skal være færdig inden.

onsdag den 23. november 2011

vasket..............

Små nissehuer ryger af strømpepindene.
Først en så to og pludselig er der 12. De første tre nissehuer er givet væk i værtindegave.
Huerne er strikket i 100% uld på pind 3½. En tur i vaskemaskinen og så er de klar.
De her er strikke i garn fra Stof og Stil. Jeg er ikke tilfreds med garnets filtnings evne. De var i maskinen en tre gange inden jeg var tilfreds. Næste gang bruger jeg noget andet. Men flere kommer der, for det er en alletiders værtindegave. 
Yngste havde gået og kigget på de små nissehuer. "Mor, kunne det ikke var dejligt med sådan en nissehue bare i stor"
Den forstod jeg godt. Og heldigt var det for drengen, for jeg havde lige været inde hos Manja i Horsens og havde købt garn til små nissehuer.
Til Yngstes hue gik der 3½ nøgle Viking Sportsgarn og her blev filtningen meget pænere. Den skulle dog have to gange i maskinen, før kunne Yngste ikke passe den ;o)
Futter til mig selv - troede jeg. De er strikket i natur uld og det filter helt vild :o)   Desværre er de blevet små - øv.
Efter en uge med simpel strikketøj i hænderne er hjernen og humøret igen til udfordringer.
Nu skal de hemmelige vanter have en tommeltot - de er strikket efter Kaae's anvisninger.
Nu skal der startes på juledugen 
Nu skal der igen tages hul på tørklædet

Jep, jeg er så klar!
God dag til alle ♥

tirsdag den 22. november 2011

Fremad..........

Det går frem ad nu og ikke tilbage for min veninde. Veninden gennem 21 år røg på sygehuset med en hjerneblødning. På det tidspunkt havde hun alle sanser og førligheden i takt.
Efter en operation hvor blodsamlingen skulle fjernes bla. - tja så ringede manden med flere dårlige nyheder. Nu kunne hun ikke snakke og havde ikke førlighed i højre arm og ben - øv  øv. Træls og stadig ingen besøg. Veninden var træt nok og behøvede ikke besøg - det forstår jeg, men hvor ville jeg gerne være der for hende.

Søndag lige inden jeg skulle til at ringe til venindens mand, ringede han. Med dejlig overskud i stemmen, her var godt nyt. Veninden havde inden dagen var omme sagt omkring 15 ord, bevæget noget i højre ben og vidste hvad der skete omkring hende.

Alt dette har påvirket mig meget. Jeg har ikke haft hovedet med i ret mange ting den sidste uge, men nu hvor det går frem ad - så kan jeg igen strikke på de farvede handsker vi strikker på i SIFS.
Så idag når drengene kommer hjem skyder vi jule igang. Der skal pyntes og stilles nisser rundt i huset.

Pas godt på jer selv♥

fredag den 18. november 2011

Chokoladekage m. chokolade på

bradepande 25 x 30 cm

112 g smør
1,1 dl vand
20 g kakao
280 g sukker
1 spsk vaniljesukker
5 æg (delt i hvide og blomme)
165 g mel
1½ spsk bagepulver

Glasur:
200 g smør
100 g hvid chokolade, eller lys chokolade
100 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 past. æg

Smelt smør, vand, kakao, sukker og vaniljesukker sammen og lad det blive lillefingervarmt (37°).
Varm ovnen op til 180°.
Kom smørblandingen i en skål og pisk æggeblommerne i. Bland bagepulver i mel og pisk det ned i smørblandingen.
Pisk æggehviderne stive i en ren skål. Æggehviderne vendes ned i smørblandingen.

Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld dejen i. Kagen bages i ca. 20 min. Test kagen ved hjælp af en kødnål/strikkepind. Er nål/pind ren - er kagen færdig.

Glasur: Smelt smørret. Smelt chokoladen i smørret. Lad det køle af til det er stivnet igen.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker i.

Smør glasuren over kagen og kagen er klar til servering.

TIPS: Lav glasuren først. Det tager tid for smør og chokolade at stivne igen.

torsdag den 17. november 2011

ved siden..............

Jeg er lidt ved siden af mig selv i dag.
Der er ting der skal gøres og de bliver også gjort, men jeg skal hive mig selv godt i nakken i dag.

Hvorfor nu det?
Tja, jeg fik en opringning jeg ikke ønskede. Telefonen ringede, ih det var min veninde skrev mobilen. Hende jeg har kendt i 21 år. Det var ikke hende der var i røret, det var manden.
Ok, hvad var der sket! Veninden var blevet indlagt med en hjerneblødning. MEN det værste var over, fik jeg at vide. Manden fortalte at blødningen var stoppet og hun kunne tale, huske og bevæge sig. Det var trods alt godt.
Nu er hun blevet opereret - så nu går jeg bare her ved siden af mig selv og venter på at få grønt lys til at komme styrtende.

onsdag den 16. november 2011

Dr. Seuss.................

Kender i Dr. Seuss?
Sjove og let læslige børnebøger på engelsk. Dr. Seuss leger med ordene og bruger dem igen og igen.
Jeg bruger dem sammen med yngste og mellemste. De læser højt for mig.
Min ynglings er "Green eggs and ham" ↑ Tegningerne er sjove og der bliver arbejdet med udtaglesen - lige her er det would og could. Super øvelser på en sjov måde.
Denne side er fra bogen "One fish, two fish, red fish, blue fish". Har i før hørt om en Wump? Den findes i Dr. Seuss verden med 1 eller op til 7 pukler ;o)
Denne bog "Oh say can you say?" er som der står på forsiden en forfærdelig bog. Min tunge slår knuder når jeg skal læse den højt. Og det er jo sjovt for drengene, for så er det ikke kun dem, som skal holde tungen lige i munden ;o)
Prøv! Klik på billedet og prøv at læse det højt ↑. Det er en af de nemme sider :o)

Dr. Seuss's verden er en fantastisk fantasi fuld verden. Han rimer, leger med ordene og tilføjer det hele en god potion fantasi. I kender sikkert elefanten Horton og støvfnugfolket.  Den har vi også på engelsk og fortiden læser mellemste den højt. Når han så er færdig med bogen, skal vi selvfølgelig se den som film på engelsk og med engelske undertekster.

tirsdag den 15. november 2011

Julemarked.........

På lørdag tager vi til julemarked i Horsens.
Vi?
Ja, GitteBirgit og Jescika - nogle dejlige piger. Vi skal på tur til julemarked i Horsens på lørdag.
Du kan læse mere om markedet her og i dette indlæg står hvem der står der.

Ses vi?

Husmor...............

På fredag får jeg begsøg af en sociologistuderende ved Aalborg Uni.
Hvorfor det?
Jo, jeg er et sted på Facebook - mener jeg :o)
Jeg får ind imellem en mail fra Facebook, det kan ikke være rigtig at den savner mig - der er så mange andre. Men jeg er der. Her er jeg medlem af "gruppen for bevarelse af den hjemmegående husmoder". Nogle gange sender Facebook en mail, når der kommer noget nyt op på væggen.
En dag var der en sociologistuderende, som søgte nogle selv valgte hjemmegående. Hun vil gerne have et indblik i hvordan det er at være hjemmegående husmor i dagens Danmark.

"Hvorfor ikke" tænkte jeg. Sendte hende en mail og nu skal vi mødes på fredag. Jeg er lidt spændt, for hvad er det egentligt hun gerne vil vide.

mandag den 14. november 2011

hvad hulen.........

Yngste er model
En tur til Sønderborg og hjem på passagersiden i bilen og huen var næsten færdig.
Det hjalp også at det hele blev strikket på en pind 8 - det er noget der vil noget :o)

Kameraet snyder - på billedet ses mønstret tydeligt, men der skal ikke meget skygge til før man ikke aner mønstret.
Huen er pakket og skal sendes i dag. Så i løbet af de næste par dage har niecen huen i hænderne - hvad mon hun siger :o)

søndag den 13. november 2011

min engel.............

Jeg så denne engle på kreativ messe i Fredericia hos Tante Hanne. Jeg købte den ikke på messe, for jeg er så heldig at bo i nærheden af Tante Hanne. Efter en lille smut tur hos Tante Hanne har jeg fået lavet et par engler.

Den lille rosset i midten er min ide. Jeg havde dem liggende og syntes det kunne se godt ud. Det giver også lyset noget at lege med.

lørdag den 12. november 2011

Gåsebryst

1 plader butterdej

84 g svesker u. sten
1/3 dl rødsaft (brugte hyldebær)
1-2 spsk rørsukker

Creme:
2 (små) æg
1,3 dl mælk
1½ spsk mel
2 spsk rørsukker
1/2 vaniljestang
1-2 tsk rom
1/4 l fløde

200 g marcipan
lidt mørk chokolade

Rul butterdejs pladen dobbelt så lange (ca.). Prik pladen godt og bag den ved 200° 8-10 min, til den er lys brun.

Creme: Pisk æg, mælk, mel og sukker sammen i en tykbundet gryde. Skrab vaniljekornene ud og rør dem i. Kog cremen godt tyk. Når cremen er kølet lidt af smages den til med rom. Husk den bliver fortyndet af flødeskum.

Sveskemos: Kom svesker, saft og sukker i en gryde. Kog det op og blend det. Smag evt. mosen til med mere sukker.

Når alt er koldt piskes fløden. Fløden skal piskes stiv, ikke smør, men godt stiv. Gåsebrystet skal helst ikke hænge ;o)
Tag lidt af flødeskummet og pisk det i cremen. Vend resten af flødeskummet i.
Smør sveskemosen på butterdejsbunden.
Tip: kom mosen i en sprøjtepose og kom 2-3 striber mos på, smør det ud.
 
Nu skal brystet bygges op.
Kom cremen i en sprøjtepose og sprøjt cremen oven på sveskemosen. (se billedet ↑)

Rul marcipanen 3mm tyk ud (tip og tip). Mål evt. og skær marcipanen ud og læg den over cremen.
Stil kagen i køleskabet.  Skær enderne rene og skær stykkerne ud.
Smelt chokoladen og pynt kagen.

Oplysning: Jeg bryder mig ikke om svesker, men her i denne kage syntes jeg ikke det gør noget. Man kan evt. bruge en anden mos - dog er det svesker der høre til i et Gåsebryst.

fredag den 11. november 2011

koldt?..........

Mellemste havde kolde øre - huen jeg havde strikket til ham sidste år er væk.
"Mor, må jeg få en ny hue? Helst sort"
Ind til Tante Hanne og købe garn. Mellemste var selvfølgelig med han skulle selv vælge og tjekke at garnet ikke kradsede ;o)
To nøgler Nepal senere var huen strikket, men jeg syntes lige den manglede noget.
Lidt mikro broderi blev det til. Det er bare småt :o)
Broderi til en dreng, jamen mon ikke at QR-koden bliver accepteret?
Hvad står der så? Jo jeg har prøvet at bilde ham disse ind:
"Jeg har en sød og skøn mor" - men nej
"Jeg er skør" - ikke?
"Går i 1. klasse" - nå heller ikke
Der står hans fulde navn og ikke andet ♥

torsdag den 10. november 2011

I år.............

I år skal jeg være med i Unikarina's pakkekalender
Jeg er allerede spændt♥
Karina skriver på at der stadig er få pladser tilbage, men men du skal skynde dig. Sidste tilmelding er lørdag d. 12/11.
På søndag får vi et navn, til hvem vi skal sende en pakke. Datoen hvor pakken skal være fremme får vi selvfølgelig også :o)
Læs mere hos Unikarina

Mums..........

Jeg har rodet lidt i køkkenet :o)
Manden skal til sløjd i aften og det er hans tur til at medbringe kage. En del af sløjdholdet kunne ikke komme i aften pga de skulle have gås el. and.
Det skulle holdet jo ikke snydes for - så Manden tager gåsebryst med til deres kaffe.

Selvfølgelig er der lavet nok, så drengene ikke bare skulle have kanterne (selv om de røg hurtig ned) men de kan også få et stykke senere.

onsdag den 9. november 2011

Post............

komme med en pakke til mig fra Niecen. Se ↓
Er det ikke sødt? Hun vil gerne have en hue :o)  en lang hue ↓
Så må Faster strikke en hue til tøsen. Hun har dog et ønske. Der må gerne komme Hummel takker på - hm må man det?
Jeg går i gang lige så snart Moderen sender mig et hovedmål ;o)

Tæt på...................

Nu er det snart det sker. Jeg kan mærke at nu er mit quilt/juledug ved at være så langt fremme at jeg kan sætte mig til symaskinen.
Stofferne er fundet frem. Endelig er jeg tilfreds med valgene. Stofferne har lagt på sybordet, så jeg har kunne gå og se på dem. Men nu er de der.
Trekantern er tegnet op og twisted. Af originalen er der tegenet 6 twisted trekanter op på mønsterpapir. En til hver del af dugen. Hvert styk er nummereret så jeg ikke køre i kludder ved maskinen. Hvert stykke har også fået en farve - så er jeg sikker på at jeg får det rigtige mønster til sidst 
Ex: Tegn først den yderste trekant op - det er størrelsen på blokken. Så mærker man op enten venstre rundt eller højre rundt. Jeg syer altid mit i tommer, er blevet oplært i tommer og mine linealer er i tommer. Derfor har jeg mærket 1" af til højre og dette gøres på alle tre sider. Forbind de tre punkter og der kommer en ny trekant.
På denne trekant mærkes igen 1" af til højre (altid til den samme side, ellers bliver det noget rod) - forbinder og gentag.
Her er 6 enes trekanter sat sammen
Her er hver anden spejlet.

Det er sjovt at lege med. Prøv med kvadrater, ligesidet trekant, ret vinklet trekant eller en sekskant :o)
Der kan dannes mange forskellige mønster. Se her. Jeg har fundet inspirration i "Log cabin with a twist" af Barbara Kaempfer. 

mandag den 7. november 2011

uh ha............

Jeg har givet mig selv en udfordring. Jeg deltager i S.I.FS. Hemmelige luffer.
Udfordringen ligger i at strikke med farvet mønster. Det har jeg ikke gjort i 14-15 år og da var jeg helt ærlig ikke særlig god til det. Det var nok derfor jeg droppede den form for strik.
Men nu skulle det være, det må lykkes at strikke med farver!

Så i går blev jeg helt høj over resultatet. Der er blod på tanden, så de hemmelige luffer skal nok blive til nogle lækkere luffer ♥

søndag den 6. november 2011

Sorte...........

Mine fingere er sorte, undskyld var sorte - jeg har da vasket dem igen ;o)
Men de blev godt sorte da jeg lavede denne gave pose. Jeg skulle dog også gennem 3 forsøg inden det blev som jeg ville.
Selvfølgelig kunne jeg ikke bare lave den der var vist i bogen "Magiske Måneder" - næ nej, den skulle være større for posen skulle bruges. Posen skulle ikke bare laves for sjov, der var en mening bag :o)

Vi skal til kaffe i eftermiddag og så har vi en lille ting med til værten. Pludselig kom jeg i tanke om gave posen og nu er der limet og foldet en fin pose, hvis jeg må sige det ♥

lørdag den 5. november 2011

Tillykke♥................

De heldige vinder af dutterne er trukket :o)
Her i huset har vi Lykkeguder og de stod mig bi.
 Yngste Lykkegud trak første lod og det blev....
ta-da-ta-da
 Vinderen blev Dorte med bloggen Mange bække små bla.
Tillykke Dorte, du var heldig at være den første og fik den du ønskede dig - elefanten.
 Næste Lykkegud var Mellemste, han trak........
bom bomme lom
 Og den heldige var Pia med bloggen Aben og Ugebet
Tillykke Pia, heldigt at du ønskede dig en Muffin.
 Sidst men ikke mindst - Manden som Lykkegud og op af kurven kom
ta da bomme lom
Den heldige blev Helle K. med bloggen Fru Nielsens Hverdag
Tillykke Helle K. du bliver den nye eger af en Ugle.

TILLYKKE TIL ALLE TRE
OG
TAK TIL ALLE SOM DELTOG

Dorte, Pia og Helle er i søde og sende en mail til handmadebyhenriette@gmail.com (tryk evt. på postkassen ude i venstre side) med jeres adresse ♥

Om...........

I aften finder jeg de heldige ♫♪

fredag den 4. november 2011

Sådan!.......

Et lille link til den engelske mønster på honningkage manden. Det er Elizabeth Ann White, der har lavet mønsteret til bloggen BellaCrochet.

Shyyyy...........

Jeg hækler - jeg prøver at hækle honningkagemænd.
Jeg prøver at finde ud af et engelsk mønster på små honningkagemænd.

Hårende er ikke helt grå endnu, men..............

Første har nu fået hoved og 2 arme. Samtidig skriver jeg ned hvad det er jeg gør. Det kunne jo henne at jeg ikke kunne huske om det nu var en stgm eller en fm eller var det en km ;o)

Jeg må videre♥

God dag til alle de dejlige mennesker, som kigger ind ♫♪

torsdag den 3. november 2011

Fut fut.............

Valkede futter til yngste søn. Yngste havde set nogle snablesko han gerne ville have. Jeg havde ikke lige opskriften, men jeg havde en opskrift på alm. valkede futter.

Futterne er strikket i Wool (stof&stil) med dobbelt tråd på pind 8. Mønsteret havde jeg fra bogen "Knit one, felt too"

onsdag den 2. november 2011

Snart...................

På lørdag skal vinderne findes - jep vinderne. Jeg smider alle tre dutter i puljen :o)
Elefanten



Muffin
Uglen

Det er ved at være sidste chance for at pynte bilens krog med en af disse skønne kugleskjuler.
Du deltage ved at trykke på linket i øverste venstre hjørne eller her
Hvem bliver den heldige??