Viser opslag med etiketten syltede sager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syltede sager. Vis alle opslag

søndag den 19. november 2023

Gløgg ekstrakt

5 hele allehånde
5 hele nelliker
5 sorte peberkorn
5 kardemommekapsler
2 stjerne anis
3 kanelstænger
1 vaniljestang
50 g frisk ingefær
1 øko citron
1 øko appelsin
200 g farin
2½ dl snaps
2½ dl portvin

Brug min. en 1½L gryde. Her i kommes allehånde, nelliker, peberkorn, frøene fra kardemommekapslerne, stjerne anis, kanelstænger og vaniljestang (flækket)
Appelsinen og citronen skrælles, og skallen kommes i gryden.
Fjern det hvide på både appelsinen og citronen, og skær appelsinen og citronen i skiver. Kom frugtkødet i gryden.
Skræl ingefæren og skær den i mindre stykker. 
Kom ingefæren i gryden
Varm gryden med krydderierne op. 
Sluk for varmen når det begynder, at syde i gryden.
Tilsæt snapsen og portvinen.
Nu skal massen varmes forsigtigt op.
Temperaturen må ikke overstige 78°, for så koges alkoholen af. 
Jeg holder den på omkring 60-65° i ca. 5 min.
Til sidst hældes det hele over i et glas (min 1L).
Stil glasset et mørkt og køligt sted, og lad den stå en uge eller mere.
Jeg havde en rest af gløgg ekstrakten fra sidste år. Den hældte jeg  ned i gryden til alle de gode sager og lod den varme op sammen med den nye ekstrakt.

Inden brug sies ekstrakten og fyldes på flaske.

Til et glas gløgg bruger jeg:
1 del gløgg ekstrakt
5 del rødvin
Som varmes op.
I glasset kommes, der mandelsplinter og rosiner.

Jeg ligger rosiner i en bøtte og overhælder dem med portvin. Det bliver rosinerne bestem ikke ringere af. 

Lav evt. en stor portion og hæld på mindre flasker. Så er gløgg ekstrakten lige til, at bruge som værtsgave.

God fornøjelse,
Henriette





Syltede grønne figner

500 g grønne figner
350 g sukker
150 g farin
4 hele nelliker
6 dl vand

De grønne figner skal koges to gange, inden de kommes i en sukkerlage.
*kog fignerne i rent vand i 10 min. køl dem af, så du kan holde dem. Rul fignerne i mellem dine hænder. Pres men ikke så meget, at de revner*
*-* dette gøres to gange, for at få det meste bitre ud af fignerne.
Efter sidste kogning delte jeg fignerne i to. Det passer bedre når de skal spises. De kan sagtens syltes hele.
Sukker, farin, nelliker og vand varmes op. Når sukkeret er opløst kommes fignerne i.
Lad fignerne koge i sukkerlagen i 25 min.

Kom fignerne i varme, skoldede og atamon skyllede glas.
Lagen koger yderligere i 3-5 min., inden lagen hældes over fignerne. Hæl lagen over fignerne og lukke glasset.

God fornøjelse,
Henriette


tirsdag den 13. september 2016

Syltede pærer

1 kg pærer
500 g sukker
1 vaniljestang
½ dl eddike
2 dl vand
1 tsk flydende atamon

Pærerne skrælles og flækkes. Fjern kernehus, stilk og blomst. Læg de halve pærer i en skål med vand, så bliver de ikke brune.

Sukker, vaniljekorn, vaniljestang, eddike og vand gives et opkog til sukkeret er opløst.
Kom pærerne i og kog dem med til de er mørere.
Pærerne kommes i varme, skoldede og atamon skyllede glas.
Lagen koger yderligere i 3-5 min. Tilsæt atamon inden lagen hældes over pærerne. Hæl lagen over pærerne og lukke glasset.


mandag den 29. september 2014

Syltet chili

En omgang chili
1½ dl hvidvins eddike
100 g sukker
atamon
Fjern kernerne og stilk fra chilierne. Brug evt. nogle gummihandsker, så chilisaften ikke kommer uønskede steder hen.
Skær chilierne i strimler.
Giv sukke og hvidvins eddiken et op kog og kom chilierne i.
Mine chilier var ikke så stærke, så jeg kom kernerne i en tepose lod dem koge med.
Lad det simre i 20 min.
Tilsæt en teske atamon lige inden chilierne kommes i skolede og atamon skyllede glas.
En dobbelt potion

mandag den 23. juni 2014

Mango marmelade

ca. 2½ glas á 2½dl

950 g Mango (ca. 620 g ren frugt kød)
310 g sukker
¾ tsk. Rød Melatin

Befri mangoen for skal og sten. Skær den derefter i mindre stykker.
Læg mangostykkerne og sukker i en gryde. Lad det stå ½-1 time og lad sukker trække saft ud af mangoerne.
Kog op og lad det kog indtil mangoerne er helt møre. Alt efter hvor store klumper der ønskes i marmeladen kan en stavblender lige orde det. Jeg kørte mit igennem med stavblenderen, så er marmeladen jævn.
Melatin blandes med 1 spsk sukker og drysses over den kogende marmelade.  Lad marmeladen kog i 2 min.

Marmeladen hældes op i skolede og atamon skyllede glas.
Disse to mango vejede 950 g.

tirsdag den 17. juni 2014

Estragoneddike

Estragoneddike kan bruge i dressing til salat og kartoffelsalat, 
den kan bruges til hjemmelavet bearnaisesovse.
Der skal bruges:
hvidvinseddike
rene estragonstilke (så flasken bliver fyldt)
Stilkene skæres i passende længde. Selve stilken knuses evt. med enden af kniven.
En skøn duft vil sprede sig i køkkenet.
Estragonstilkene kommes i en passende skoldet og atamonskyllede flaske. Hvidvinseddike hældes over til estragonen er dækket. Flasken proppes til.
Lad eddiken stå og trække en måned. Estragonen sis fra og estragoneddiken hældes på en ren skoldet og atamonskyllede flaske.

torsdag den 8. maj 2014

Vaniljesirup

2 vaniljestænger
2 dl vand
300 g rørsukker
1 spsk glukosesirup

Vaniljestængerne flækkes og kornene skrabes ud. Stænger, korn, vand og sukker koges ved svag varme indtil siruppen begynder at blive tyk. Jo længere siruppen koger jo tykkere bliver den, så her bestemmer du hvor tyk din sirup skal være - men ikke for tyk, den skulle gerne komme ud af flasken.
Siruppen kommes i  skoldede atamon skyllede flasker. 

Vaniljestængerne kan enten blive i siruppen eller blive siet fra når siruppen kommes i flakser.
De pynter godt i flasken og det er nemt at huske hvilken sirup det er.

onsdag den 11. september 2013

Pickles

200 g blomkål
100 g broccoli
100 g gulerødder
100 g bønner
100 g sukkerærter
100 g peberfrugt
1 løg

eddikelage:
4 dl eddike
350 g sukker
20 g sennepskorn
10 peberkorn
4 hele nelliker
7 små timian stilke (ca. 2 cm)
½ tsk atamon (pulver)

Rengør grønsagerne og skær dem i små tern. Giv dem et opkog i en saltlage (1 l vand : 1 spsk salt).
Mens grønsagerne hænger til afdrypning i et dørslag koges eddikelagen op.
Grønsagerne koges i eddikelagen i et par minutter. Atamon tilsættes og pickles fyldes på skoldede og atamon skyllede glas, der lukkes med det samme.
Pickles skal helst stå 14 dage for at få den rigtig smag.

onsdag den 4. september 2013

Ketchup

1 kg solmodene tomater
1 løg
1 hvidløgs fed
2 forårsløg
1 spsk æbleeddike
1-2 tsk paprika
smag den til med sukker, salt og peber.
olivenolie
½ tsk atamon (pulver)

Hak løget groft og svits dem i lidt olivenolie. Kom hakket hvidløg og forårsløg i. Lad løgene simre lidt, dog uden at de tager farve.
Tomaterne skæres i grove stykker.Tilsæt paprika lige inden tomaterne hældes i. Æbleeddiken kommes i sammen med tomaterne.

Lad det hele stå og simre. Jo længere, jo bedre og tykkere.
Efter en ½time kan tomaterne blendes og koges videre, hvis ketchuppen ikke er tyk nok.

Sidst smages ketchuppen til med sukker, salt og peber.
Lige inden ketchuppen hældes i skoldede, atamon skyllede glas tilsættes ½ tsk atamon.

torsdag den 6. september 2012

Sød Chilisauce

6 solmodne blommetomater (store)
1 rødløg
2-3 hvidløg
6 røde chili
1 rød peberfrugt (snack, så bliver den mere sød)
½ dl æblecidereddike
100 g lys muscovadosukker
1 tsk salt
1 tsk atamon
evt. friskkværnet peber

Rens chili (brug handsker) og peberfrugt. Skær alle grønsagerne i grove tern og hak dem i minihakkeren el. ligende.
Kom det hele (ikke atamon) op i en gryde og kog det ved svag varme i ca. 45 min.
Rør i saucen undervejs. Smag saucen til med mere sukker, salt og peber. Lige inden saucen hældes på flaske tilsættes atamonen.
Hæld chilisaucen på skoldede, atamon skyllede flasker.

onsdag den 11. april 2012

Stegte sild i lage

8  hele sildefileter
rugmel
salt, peber
smør

Lage:
225 g rørsukker
2½ dl æbleeddike
1 chili, hakket
2 spsk ingefær, fint hakket
1 løg, i ringe

Lagen: Kog sukker og eddike op - så sukkeret bliver opløst. Kom chili, ingefær og løgringe ned i lagen og lad det koge i 5 min.
Lad lagen køle af.
Sildefileterne deles langs ryggen (16 stk.) Vend fileterne i rugmel, der er kryderet med salt og peber.
Steg dem i smør, til de er gyldne og gennemstegte. Læg sildene i en tæt sluttet beholder og hæld lagen over de lune sild. Lad dem trække i køleskabet et par dage.

Tips: Kom rugmel, salt og peber i en pose - kom nogle fileter i posen og ryst. Nu er fileterne vendt i rugmel.
Lav en god stor potion, sildene kan holde sig i lagen.

onsdag den 4. januar 2012

Romtopf

1 del ribs, solbær, jordbær, kirsebær, hindbær
½-¾ del sukker
rom (jeg brugte Captain Morgan)
Bærene kommes i krukken, som de bliver modene til.
Første hold bær og sukker kommes i en god stor krukke. De dækkes med rom.
Låget lægges på og stil den kold og mørkt.

Kik til krukken de første par dage - er der sukker på bunden, vendes krukken lidt rundt.

Når næste hold bær er klar kommes de i sammen med sukker ned i krukken. Er der ikke nok væske i krukken til det hele er dækket, skal det dækkes med mere rom.

Det hele står i krukken, på et mørkt og køligt sted, hele efteråret.
Når julen nærmer sig kan den filtres og hældes på en evt. karaffel.

Romtofp er en dejlig likør, som går rigtig godt sammen med Ris a la mande.

Bærene kan bruges som tilbehør til evt is. Jeg kogte dem op og brugte dem som marmelade.

Tips: hvis du kommer kirsebær i, så behøver du ikke at udstene dem bagefter. Jeg sorterede kirsebærene fra inden jeg brugte resten af bærene. Kirsebærene mister fuldstændig farven og ser ikke særlige appetitlige ud.

tirsdag den 30. august 2011

Kardemommesirup

2 dl vand
170 g rørsukker
8 kardemomme kapsler
1 spsk glukosesirup

Kardemommekapslerne afskalles og frøene, vand og sukker koges ved svag varme indtil siruppen begynder at blive tyk. Jo længere siruppen koger jo tykkere bliver den, så her bestemmer du hvor tyk din sirup skal være - men ikke for tyk, den skulle gerne komme ud af flasken.
Siruppen kommes i  skoldede atamon skyllede flasker. 
Kardemommefrøene kan enten blive i siruppen eller blive siet fra når siruppen kommes i flakser.

Lakridssirup

2 dl vand
170 g rørsukker
2 stjerneanis
40 g lakridsekstrakt
1 spsk glukosesirup

Kog vand, sukker, stjerneanis og lakridsekstrakt ved svag varme indtil siruppen begynder at blive tyk. Jo længere siruppen koger jo tykkere bliver den, så her bestemmer du hvor tyk din sirup skal være - men ikke for tyk, den skulle gerne komme ud af flasken.
Siruppen kommes i  skoldede atamon skyllede flasker.

onsdag den 6. juli 2011

Solbærlikør

350 g solbær
280 g sukker
5 dl vodka

Læg solbærene i et glas. Hæld sukker og vodka over.
Glasset skal opbevares mørkt.
Ryst glasset forsigtigt hver dag indtil sukkeret er opløst.
Efter 2 uger sies solbærerne fra gennem et kaffefilter og likøren er lige til at drikke.

tirsdag den 5. juli 2011

Hyldeblomssirup

½ l færdig lavet hyldeblomstsaft
1 spsk glukosesirup

Kog saften ind til den bliver tyk, som sirup.

Hæld siruppen på en skoldet og atamon skyllet flaske.
Luk flasken til med det sammen.

fredag den 1. juli 2011

Hyldeblomsteddike

hyldeblomstskærme - uden den grove stilk
hvidvinseddike

Skold og atamon skyl en flaske.
Fyld flasken med hyldeblomst og hæld eddiken over.
Lad eddiken stå og trække i et par uger.
Inden brug kan eddiken sies, men det er ikke nødvendigt.
Eddiken kan bruges i salatdressing.

onsdag den 3. november 2010

Vindruegelé

1 liter vindruesaft (uden sukker)
1 brev geleringspulver til gele
1 kg sukker
2 tsk citronsyre
1/4 tsk atamon

Geleringspulveret blandes med 2 tsk. sukker og røres i den kolde saft.
Saften bringes i kog under omrøring. Koges i 2 min.
Hæld sukkeret i saften, stadig under omrøring, og bring det til kog. Lad det koge et par min.
Inden geleen hældes på glas tilsættes atamon.

Geleen kommes i skoldede, atamon skyllede glas og lukkes med det samme.

Vindruesaft

Vindruer

Pr. liter saft:
400 g sukker
2 tsk citronsyre
¼ tsk atamon

Ved brug af en saftkoger (tuttifrutti), kommes de skyllede vindruer i foroven. Druerne behøver ikke at være ribbet. Nederst kommes vand, som bringes i kog. Sæt de tre "gryder" oven på hinanden og lad det hele stå og koge indtil alle druerne er bristet.

Kom den afmålte saft i en gryde sammen med sukker og citronsyre. Kog saften op og til sidst tilsættes atamonen.
Saften kommes i skoldede, atamon skyllede flasker og lukkes med det samme.

tirsdag den 28. september 2010

Hyldebærsaft

Hyldebær

Pr. liter saft:
400 g sukker
¼ tsk atamon

Ved brug af en saftkoger (tuttifrutti), kommes de skyllede hyldebær i foroven. Bærene behøver ikke at være fint ribbet. Nederst kommes vand, som bringes i kog. Sæt de tre "gryder" oven på hinanden og lad det hele stå og koge indtil alle bærene er bristet.
Hvis der koges mange hyldbær, kommes der stille og roligt nye hyldebær i den øverste gryde.
evt. tappes saften fra efterhånden.

Ingen saftkoger: De skyllede bær kommes i en gryde og overhældes med vand (½l pr kg. bær). Det hele koger indtil alle bærene er bristet. Saften hænges til afdrypning i en saftpose.

Kom den afmålte saft i en gryde sammen med sukker. Kog saften op og til sidst tilsættes atamonen.
Saften kommes i skoldede, atamon skyllede flasker og lukkes med det samme.

Tips: Er der ikke flasker nok, kan saften fryses inden sukker tilsættes. Før brug bliver sukker selvfølgelig tilsat.