søndag den 29. december 2013

Heldige mig.....

Jeg er blevet forkælet igen i år. Jeg er en af de heldige december børn, hvor der kun skal ønskes en gang om året.
Selv om jeg har fødselsdag 3. juledag, så har jeg kun en gang fået en gave som var slået sammen. Lige ind til i år.
Der sad jeg og pakkede gaven ud fra Manden og inden i gaven var en gave. På denne til-og-fra mærke stod der at gaven var både jule- og fødselsdagsgave. Da det ikke var min fødselsdag måtte jeg vente.
Nøj, skulle jeg gå rundt om den gave i 3 dage. Det var ikke til at holde ud og tænke på.
Så sagde Manden "der står noget på bagsiden"
Py-ha, der stod at nu da det var jul, så pyt :o)

Gaven blev pakket op og inden i var ↓
 En Huawei Ascend P6
 En lækker tynd mobil.
Jeg har snakket om den og havde endelig besluttet mig for at købe den i januar.
Manden kom mig i forkøb og jeg vil også hellere have den fra ham♥

Det kan man kalde en opgradering der vil noget.
Jeg går direkte fra en Nokia 5220 xpressmusic
til denne smarte phone.

Nu bliver jeg ikke "drillet" mere i kreaklubben ;o)

Denne nye smarte telefon, som ikke mere kan være i min baglomme, skal bo godt og blødt.
Jeg har syet et etui til mobilen i filt.
En lille lomme til høretelefonerne på den ene side. 
Og en større lomme til evt. kørekort på den anden side.

Med lidt broderi til pynt, så ligger min skønne mobil smukt og behageligt.

lørdag den 28. december 2013

Glædelig bagjul.....

Sikke en dejlig jul vi har haft. Aldrig før har vi været så mange, som vi var i år. Svigerforælderne kom, svoger og kærste kom og svoger kom. Vi var 10 personer til at kæmpe om mandlen i risalamandeen.
Det var HYGGELIGT.

Nu kan jeg endelig afslører de ting jeg har gået og puslet med.
Allerførst vil jeg vise gaven til Manden. Jeg er meget stolt af den.
Et halstørklæde strikket i filcolana arwetta på pind 3,5. 
Skønt garn at strikke i og så syntes Manden ikke det kradser selvom der er uld i. 
Det er Annette Danielsen's Søndagsavis fra bogen "strik en stund"
Manden blev meget glad og syntes den er lækker.

Næste hjemmelavede ting gik til Svoger.
Han elsker hjemmestrikkede/hæklede dyr og da han er fan af Mumitroldene - ja så var valget ikke svært.
 Svoger skulle da have en Mumitrold
Den er hæklet stort set efter mønsteret fra Virka amigurumi.
Svoger blev glad for hans Mumitrold.

Svogers kærste (drengenes Onkel) fik et par strikkede sokker. UPS, jeg fik ikke taget et billed af dem. En stor fejl. Onkel blev glad for sokkerne og jeg syntes det var rart at strikke sokker igen. Lige pt er der ingen i huset, som efterspørger mors sokker.

Den anden Svoger jeg har fik et par gode valkede grydelapper. Jeg var lidt spændt på hvad han ville sige til det.
Svoger blev glad, for han stod faktisk lige og manglede nogle grydelapper.

Svigerforælderne fik også lidt hjemmelavede ting. De har været vist har på bloggen, men vi tager dem lige igen.
Et par His and Hers futter.
En fancy kugleskjuler til Svigerfaren.
Så bliver hans bukser ikke beskidte af krogkuglen.

Jamen hvad med børnene tænker i nok :o)
Yngste og Ældste havde fået futter lige inden jul og Mellemste manglede ikke lige noget fra Mors pinde. Men de får også hele året rundt. Jeg laver hellere end gerne noget til dem. Lige så snart de ønsker det ♥

søndag den 22. december 2013

4. søndag i advent....

Det sidste lys er tændt og nu er det snart...........

lørdag den 21. december 2013

Regnvejrsdag...

Den blev færdig lige til jul. Den skal jeg selvfølgelig have på juleaften.
Så er jeg sikker på jeg ikke kommer til at fryse. Ren uld - skønt. 
 Den er strikket i New Zealand lammeuld fra Filcolana farve #209 på pind 3.
Mønsteret er Annette Danielsen's Regnvejrsdag.
Den findes i bogen "strik en stund"
Garnet fra Filconlana er bare skønt og vildt blød efter en opskylning.
Jeg glæder mig til at bruge kjolen.

fredag den 20. december 2013

Hemmeligheder....

I denne søde tid går vi rundt og har hemmeligheder for hinanden.
Jeg har også hemmeligheder. Jeg har haft gang i juleværkstedet og har fået lavet nogle små julegaver.
Nogle af julegaverne har jeg vist, men der er nogle stykker som jeg ikke viser før julen er over.

Når juleaften er vel overstået, så skal i få at se hvad jeg har fået lavet. Jeg er lige så spændt på at give gaverne, som at få dem lagt ud til jer.

Vi må alle vente og prøve at holde på vores hemmeligheder ♥

onsdag den 18. december 2013

Hovedet på....

Endnu en kugleskjuler.
 Denne kugleskjuler gives væk til svigerfar.
Hvem mon den ligner - hi.
Den var sjov at lave.
Nu håber jeg bare han bliver glad for den.

tirsdag den 17. december 2013

Varm bestik....

Strikkepindene har gået rundt og rundt.
16 små røde strømper er det indtil videre blevet til.
I søndags til Yngstes fødselsdag blev bordet dækket og de små sokker holdt styr på bestikket.
De skal på igen juleaften. Jeg syntes de hygger :o)

mandag den 16. december 2013

Skjuler.....

Et lille hestehoved er på vej til at ligge under et juletræ et sted i Danmark.
Efter jul kan den sidde og skjule anhængertrækkets krog, en sjov kugleskjuler.
Jeg håber at den falder i god jord. En hestepige har sagt at den ligner godt nok, så det tager jeg hendes ord for.

Da det er en gave har krogen fået en gang folie, så kugleskjuleren ikke bliver beskidt. Det går jo ikke :o)

søndag den 15. december 2013

3. søndag i advent...

Det tredje lys er tændt og vi hygger os med huset fuldt af gæster.
Yngste mand holder fødselsdag. 
Han er en af de skønne decemberbørn. 
12 år kan Yngste nu prale med.
♪♫Tillykke ♫♪

fredag den 13. december 2013

Den uge....

Så gik den uge.
Mandag kom veninden på besøg og hun blev til torsdag. HYGGELIGT.
Mandag aften var hun med til kreaaften hos Helle, hvor vi foldede papir og fik strikket lidt. En god og hyggelig aften, som altid♥
Jeg havde en lille ting til Veninden, som jeg vidste hun gerne ville have. Jeg havde ret. Hun blev rigtig glad for tasken.
Tirsdag og onsdag eftermiddag blev brugt i hvert vores hjørne i sofaen, med ild i pejsen og strikkepindene og hæklenålene kørende. 
Veninden ville gerne prøve at hækle en figur og hun fik hæklet en rigtig fin snemand. (har ikke et billede) 
Veninden ville også gerne lære at strikke strømper og hun havde slåset med strømpepinde og det var yt. Så vi havde gang i to på en pind og her var der gevinst. Nu kan veninden strikke strømper.

Her sad vi i sofaen omgivet af garn, strikkepinde, hæklenåle, garnstumper, vat til fyld, krus, tebreve og mønstere. Sikke et hyggeligt syn.
Tak for nogle skønne dage ♥

mandag den 9. december 2013

Julerie....

Jeg stod nede i mit drivhus og skulle rydde op efter binding af adventskransen og juledekorationerne. Ikke det mest spændende og så 14 dage efter jeg havde lavet dekorationerne.
Pludselig faldt mit øje på disse hyacintglas. Hm de kunne da bruges til andet en hyacinter. 
Hurtig ind og vaske dem. Rundt i huset for at finde et par figurer, som kunne komme i glasene.

Nede i drivhuset fik jeg ved hjælp af et par blomsterpinde stoppet lidt mos i bunden af glasene. Ned kom snemændene. Jeg dryssede lidt kunstig sne over dem.
Fyrfadslysene står i et lille glas beregnet til fyrfadslys. Dette lille glas er sat fast med lidt blomster-tyggegummi (ved ikke hvad det hedder, men det er grønt). På den måde er jeg sikker på at hyacintglasene ikke pludselig sprænger.

søndag den 8. december 2013

fredag den 6. december 2013

Fold....

fold ud, fold ind og fold ud.....
Jeg folder først på den ene led og så på den anden led. Så folder jeg det hele sammen og vender det.
Her folder jeg så ind og ud, for til sidst at folde det hele sammen igen.
Vupti og der er en stjerne :o)

Stjernerne skal bruges til julekort. Så jeg må hellere folde noget mere, for jeg kender vist mere end to, som skal have et ønske om en glædelig jul ♥

onsdag den 4. december 2013

Kalender...

Kan i se kalenderen?

Yngste har lavet en julekalender. Den består af valnødder, som er sat sammen omkring et stykke papir. På hvert stykke papir har Yngste skrevet en gåde eller en opgave.

F.eks.  "tegn en nisse på et ben"

Ja, det er jo lige det. Hvordan skal den opgave løses?
Skal der tegnes en nisse, som kun står på et ben?
Skal der tegnes en nisse mens tegneren står på et ben?
Skal der tegnes en nisse, som står på en anden mands ben?
Skal der tegnes en nisse, som kun står på et ben, mens nissen står på en anden mands ben, alt imens tegneren står på et ben

Jo, der var ideer nok.

Eller en gåde.
fjern det yderste og det inderste
tilbered det midterst
spis det yderste og smid det inderste væk

En nød at knække hver dag ♥

tirsdag den 3. december 2013

1. søndag i advent...

1. søndag i advent kom sammen med 1. december.

Kransen havde jeg lige bakset sammen i lørdag, så den var klar til det første lys skulle tændes.

Her blev spist hjemmelavede æbleskiver og spillet Carcassonne. Ren hygge♥

fredag den 29. november 2013

onsdag den 27. november 2013

Regnvejrsdag.....

Update på min nye kjole.
Endelig er det største stykke arbejde færdig. Så er det bare at gå i krig med ærmerne, men dem strikker jeg kun 3/4 længde. Jeg elsker at gå med 3/4 ærmer.

Regnvejrsdag er et mønster fra Annette Danielsen's "Strik en stund". Jeg strikker den i New Zealand Lammeuld fra Filcolana. Den bliver bare så lækker.

tirsdag den 26. november 2013

På trappen....

Jeg har syet lidt flere bogstaver til trappen.
Når trappen er kommet helt i julehumør, så viser jeg selvfølgelig det færdige resultat :o)

mandag den 25. november 2013

Trommestikke....

Det er lige fra den ene ydrelighed til den anden.
Julesokkerne strikkes på pind 3½ og Regnvejrsdag strikkes på pind 3.
Men men men futter strikkes på pind 8 - de fylder godt i hænderne.
Futterne strikkes i dobbelt Viking Sportsgarn.  
5 par futter bliver det til. Svigerforældrene ønsker sig hver et par i julegave, så det skal de selvfølgelig have. Ældste ville gerne have nogle nye og Yngste syntes også at hans trængte til at blive skiftet ud. Mine egne røg ud i foråret, så det er også tid til nye futter til mig selv.

Nu skal de bare strikkes færdig, valkes, blokkes ud og smøres med latex. Derefter vil de være klar til at holde fødderne varme vinteren igennem.

tirsdag den 19. november 2013

Gevinsten er sendt...

Mette, som vandt min give away valgte at få en to-i-en taske.
 Det syede jeg selvfølgelig til hende.
Den ene side er småt ternet i sort og hvid, med et lille refleks mærke i siden.
Det er jo mørke tider ;o)
 Når tasken vendes er den rød og hvid, her er der også et lille refleks mærke.
Jeg kom så lige til at sy en lille ekstra ting til Mette.
Hun fik også en lille taske, som lige kan indeholde pung og mobil.
Da jeg havde klippet stof til denne sort blomstrende taske, kunne jeg lige så godt få den syet i samme ombæring.
Den skal jeg nok finde noget at bruge til.

mandag den 18. november 2013

Mere....

Jeg har rigtig fået taget hul på bylden. Normalt kommer jeg altid i gang i sidste øjeblik med at lave nyt julepynt. Godt det samme tror jeg Manden syntes. MEN i ÅR, jeg juller og juller
Se nu der →
Vi skulle rigtig have syet gæs i kreaklubben men julemagasinet fra Alt om håndarbejdet havde undladt at trykke mønsteret på mønsterpapiret - ALTSÅ.
Jeg havde kun tage symaskine og stof med. Ingen pinde eller garn. Helle havde garn med og Birgit sad med papir.
I bladet var der syet bogstaverne JUL. Det kunne jeg da godt sy.
Jeg tilføjede dog en dybde på bogstaverne, det kan jeg bedre lide. De er blevet helt gode syntes jeg.
Der mangler nu noget - er også kommet i tanke om hvad. Så jeg må heller til maskinen igen :o)
Måske bogstaverne skulle pyntes med lidt hæklerier - hm må lige snakke lidt med hæklenålen om det.

fredag den 15. november 2013

Hjertet på det.......

Skal vi flette vores julehjerter - eller skal vi hækle dem?
 Lad os kombiner det :o)
 Jeg hækler julehjerter efter dette mønster danish heart
De er så søde og jeg er bare nød til at lave nogle flere.

tirsdag den 12. november 2013

Så småt...

Julen nærmer sig og jeg har fået en ide...
Jeg strikker sokker - mange sokker 
 De er ikke store - de er nærmere små
Der skal strikkes flere endnu.

Når alle sokkerne er færdig, så fortæller jeg hvad de skal bruges til.
Men lige nu nyder jeg at strikke sokker - især når foden ikke er større  :o)

mandag den 11. november 2013

Minions....

Der er kommet nyt på bilen. De hjemme gjort kugleskjuler bliver ikke ved med at være kønne, så bilen trængte til en ny. 
Yngste og jeg blev enige om, at det skulle være en Minions med et øje, som skulle være den nye kugleskjuler.
Nu sidder der så en Minions bag på bilen og holder øje med alle de andre biler på vejen.
Bare den nu ikke får øje på en banan.

lørdag den 9. november 2013

Trekanter

En nem måde at lave firkanter bestående af to trekanter.
Skær stoffet ud i kvadarter og læg dem sammen to og to.
Hvis du har en "the angler", tap den fast på din symaskine, 
hvis ikke
 
 marker diagonalen med en blyantsstreg. 
 
 Der syes på hver side af diagonalen.
 Først den ene side og så den anden side.
 Efter der er syet på begge sider af diagonalen,
skæres firkanterne over, lige i diagonalen (mellem de to søm)
Over til strygebrættet,
husk at stryge over hver søm, så sømmet bliver fæstnet.
Åben trekanten og pres den til en firkant.

Her er det vist med kvadrater, men der kan sagtens bruges rektangler i stedet for.