torsdag den 31. marts 2011

Hyggeaften................

I går var der møde i nørkleklubben. Det er lidt sjovt at nogle gange har man ikke lyst til at tage afsted, men når først man er der - så hygger man sig rigtig godt ☺

Svoger kommer i mange genbrugsbutikker og finder mange skønne ting. Han har f.eks. fundet et par Aller bøger. Jeg kiggede lidt i denne "Hæklerier nr. 2"
Der er mange lyseduge og flakoner. Bogen hedder hæklerier, men der er også strikkede duge. Svoger vidste den frem i sidste uge og jeg har siden gået og tænkt på den. Heldigt at klubben skulle mødes hos Svoger, for nu har jeg fået lov til at låne bogen lidt.

I går gik jeg i gang med en flakon
og blev næsten færdig.
Det skønne ved at sidde med noget i hånden og ro omkring sig er, at tankerne flyder frit♥
Her til morgen har jeg siddet lidt med flakonen og jeg fik en ide til det næste jeg skulle hækle. En gul eller lilla flakon, måske den på forsiden af bogen. Flakonen skal så stives i sukkervand og formes til en lille forårs-skål.

Regner med at den skal være færdig til næste møde i klubben - måske kunne det inspirerer de to andre. De er mere grønne i hækleverden end jeg er ☺

Fandt denne seddel på køkkenbordet - det betyder vidst at manden og hans sløjdhold mangler en kage til i aften. Det er ikke en af de store kager de har brug for i aften - 4 pers.
Jeg bager med glæde en kage til manden og sløjdholdet - drengene bliver nok også glad, for mon ikke jeg kommer til at bage en for stor kage til 4 mand.

onsdag den 30. marts 2011

Bageriet har.........................

åbent!
Jeg lånte denne fantastiske inspirerende bog på bib. De sidste par dage har jeg bladeret og kigget og tænkt det vil jeg bage.
I dag har jeg så haft gang i tre forskellige kager.
Det er rart at have en lille ting til kaffen i weekenden - især nu hvor det er tid til at gå i haven og nyde en kop kaffe mellem lugningen.
Hvad er bagt??
Rosmarin-kiks, spelt-kiks og biscotti.
Nu er kagedåserne fyldt. Jeg tror at rosmarin-kiksene skal bruges til drengenes madpakker.

mandag den 28. marts 2011

Nyt legetøj...................

Hofterne bliver svunget - frem og tilbage - fra side til side.
Dellerne bliver trykket og pulsen går op.
Da jeg kom hjem i lørdags fra en dejlig dag til blogtræf, stod hulahop-ringen klar.
Jeg havde bestilt en gennem Matas og den var klar til afhentning lørdag. Såååå, jeg fik lige manden til at hente den. Han havde samlet ringen inden jeg kom hjem - den blev også afprøvet med det samme ☺

hi hi - alle grinede - men allerede ved 4 forsøg kørte det!
Alle mand har prøvet, jo selv manden har svunget hofterne og det er ham som er så stiv  -  han fik ringen til at køre♥

Nu håber jeg at alle de lov ord jeg har hørt om hulahopring med vægt passer. Jeg satser på at det vil hjælpe på de voksne hofter og stramme maven op. Men jeg må indrømme at lige i dag er maven godt øm og jeg har kun brugt ringen i 2 dage, en gang om dagen i 2-4 min. - det bliver nok bedre.

Mon så ikke der snart sker noget. Jeg løber tirsdag, torsdag og lør/søndag - og hulahopringen skal så bruges de andre dage.

Jeg har lidt svært ved at komme op i tempo igen, sidste år løb jeg 6 min/km og det gør jeg ikke endnu. Håber på at hastigheden er oppe til d. 30 april, hvor svigerinden og jeg skal til Femina's Kvindeløb i Århus. Vi har meldt os til 10 km og har skrevet at vi løb det på en time - jeg har ALDRIG løbet 10 km, men det gør jeg sidst i april - eller hvad?
Lige nu løber jeg omkring de 5 km hver gang, men vil bruge den ene løbedag til intervaltræning, for at få hastigheden op igen, så kan jeg øge distancen de andre dage - jeg har 34 dage tilbage.
Hvem mon bliver slidt op først ☺

søndag den 27. marts 2011

Blogtræf Aalborg....................

Dejlig dejlig dag - det er lige hvad det var i går.
Jeg var til blogtræf i Aalborg, som Lone havde angerret. Mit træf startede i Randers, hvor jeg samlede Gitte op. Så vi fik snakket lidt inden vi kom til Aalborg.

Vi var en hel flok skønne kvinder, som hyggede og snakkede.
Der blev hæklet blomster m.m.
Syet ugler og svampe.
 Foldet armbånd
 Broderet i 3D
 Svampene er et eks. et 3D broderi.
 Nogle havde boder og solgte af deres flotte ting.
 Er de ikke skønne?
Lone havde skrevet fuld forplejning og det var lige hvad der var!
Sikke en frokost♥
Ja - den søde tand var der også tænkt på.
Vi manglede ikke noget. - Stor TAK til de to kære mænd, som stod i køkkenet den dag ☺

Lone havde også været ud og sørge for gave til os. Udover en goodiebag til alle, var der forskellige gaver som blev uddelt ved lodtrækning  -  og se lige hvor heldig jeg var!!
 500 kr til Stof 2000 - givet af Stof 2000  HURRA!

Træffet var fra 11-16.30 men hold da op hvor tiden løb hurtig. Jeg var hos to workshops og fik lavet en armbånd og fik prøvet at broder i 3D. 
Jeg kunne sagtens have brugt meget mere tid - for jeg nåede ikke rundt og der var så mange blogger jeg ikke fik snakket med. Men stemningen var høj og atmosfæren var skøn.
Jeg fandt endnu engang ud af at verden var lille. Da jeg satte mig ved folde bordet var der en der sagde "Hedder du også Gram?" jeg kiggede på hende og sagde "jooo" og pludselig kunne jeg se hvem det var, troede jeg. Jeg kom til at gætte på søsteren, men det var lillesøsteren til en jeg havde gået i parallel klasse med i folkeskolen og hun havde gået i parallel klasse med min lillebror - sjovt. Det var Karina fra Unikarina - verden er lille.
Goodiebag - sponseret af Creativ hobby, Rikki Tikki, Av form, Perleplus.dk, Ikea, Lene Bjerre

♥ TUSIND TAK FOR EN DEGLIG DAG ♥
♥ TAK FOR ARRANGEMENTET, LONE ♥

fredag den 25. marts 2011

Blogtræf..........

I morgen skal jeg til blogtræf i Aalborg hos Lone og jeg GLÆDER mig.
Her er tingene jeg lige kunne finde, håber ikke jeg har glemt noget.  Der er garn, stofrester, brodergarn, sytråd, div. sakse, knapper, kort og navneskilt.
Så skal det hele bare pakkes ned, det skulle helst være nemt at tage med ☺
Picnic kurven havde lige den rette størrelse - og den lille nye elefant truttede og truttede - så han kommer med ☺

ses vi ?

torsdag den 24. marts 2011

Næsen..............

er dybt begravet i 
Ja ja  jeg kunne ikke lade være. Jeg så det også som lidt træning af Muffin ☺. Jeg tog bilen kørte ind til byen og købte denne bog af en fantastisk forfatter. Muffin lå sød i sin kurv da jeg kom hjem, hun havde vidst sovet de 40 min. jeg var væk, for hun rejste sig ikke lige med det samme - skulle lige vågne først.

Kaffen er i koppen og solen skinner på sofaen - jeg tror jeg vil smide benene op og læse
bare lidt ♥

En elefant................

kom marcherne, hen ad min bordløber.
En lille elefant er det blevet til. Hæklenålen skreg på mig fra dens æske og jeg var ved at blive "tosset" af at der ikke har været tid til nørkleriet.
Så her er - ja hvor mange fik jeg lavet - EN.
Efter en tur i Paint Shop - har jeg alle de elefanter jeg kunne have lyst til. Elefanten er ikke særlig stor - den er ikke højre end en legomand.

I aften skal jeg nørkle, for der er møde i klubben. Det trænger jeg til. Tænk at en hvalp tager så meget af ens tid - jeg vidste det godt, men en ting er at vide, en anden ting er når det sker ☺
I aften skal jeg hækle, strikke og meget andet
også vil jeg se frem til lørdag, hvor jeg skal mødes med andre blogger i Aalborg hos I Lone's Fodspor. Det bliver bare en skøn dag sammen med en masse skønne kreative blogger - ses vi??

onsdag den 23. marts 2011

Sommerferie....................

Nu kan vi komme på sommerferie og jeg glæder mig rigtig meget. Hele familien skal afsted. Det er jo et spørgsmål om tid inden ældste (snart 17) melder fra.

Vi er telt-folk plejer jeg at sige. Bilen bliver pakker på bedste vis med: telt, luftmadrasser, soveposer, dyner, bord-bænke-sæt, service, tøj, m.m. og to ting vi ikke kan undvære : trangia og Weber go-anywhere. Med disse to ting kan vi lave det dejligste aftensmad.

Sidste år gik turen til Tjekkiet. Det var en dejlig ferie og yngste siger " skal vi ikke til Tjekkiet igen".
Men i år skal vi til Danmarks  "lille" solskins ø - BORNHOLM
Min veninde spurgt om vi havde bestilt færgebillet - nej, det har vi ikke endnu. "Kan i så for det gjort, ellers er det ikke sikkert i kan komme over"
Hun havde ret. Jeg tjekkede færgeafgangene og kunne se to dage efter at nogle af de gode tider var væk.
Men nu er færgen bestilt over og hjem igen. Campingpladsen er også bestilt. Vi skal ligge i Hullehavn Camping i 10 dage.

♥ Vi glæder os ♥

Dyrlæge

Muffin skal til lægen i dag. Hun skal have sin vaccination #2. Jeg er spændt på hvordan det går. Muffin er stadig ikke helt tryg ved at køre bil. Hun piver og piver, men bliver dog i den kassen. Jeg har foret en grøn mælkekasse med et tæppe så hun kan ligge blødt.

Manden tog til Norge i går og kommer først hjem sent i aften. Jeg burde snart være vant til at han tager afsted ind imellem, men det er stadig sært han ikke var hos mig når jeg skal sove. Jeg mangler mit sovedyr, plejer jeg at sige til drengene.
Drengene bestemmer menuen når manden ikke er hjemme til aften - så som regel står den på havregrød, risengrød eller øllebrød - for det elsker de og ok det er dejligt nemt for mig at lave. Så på årets første dejlige forårsdag lavede jeg risengrød ☺


Vores nabo har fødseldag i dag - hun bliver 50 år.
I dag holder hun åbent hus. Hun er vores helt lokale politiker. Ved sidste valg blev hun valgt ind i byrådet. I dag åbenhus og fest senere på året. Hun holder åbent hus i en tidsbegrænset tid. Jeg forstår hende godt, for så er der ikke nogen som bliver hængene til langt ud på aften.
Tillykke med de 50 år, A ♥

Mine løbesko - de løber og løber og...........
Jeg har meldt mig og mine løbesko til Feminas kvindeløb i Århus lørdag d. 30 april. Vi skal løbe 10 km - uhhh. Jeg har aldrig løbet 10 km, og lige nu har jeg ondt i venstre skinneben efter løbeturen i går. Skinnebennet har fået smurt Felden gel på - så går det vil over.

mandag den 21. marts 2011

Klar............

Jeg er færdig med Bjarne Reuter's "fem".
Den var spændende, og dog. Når nu jeg læser Läckberg, Egholm, m.m. det er slet på højde med dem. Manden kunne godt lide den, han læser også andre af Reuter, men han er ikke lige mig.

Nu er den læst og hov - hvad mon jeg så skal igang med??

Nu nu nu, snart...............

Camilla Läckberg´s 7. bind om Erica Falck og Paatrik Hedström er på gaden - det vil sige at den kan købes på torsdag.
Den har jeg ventet på og nu er den her. Jeg kan allerede mærke at det bliver vanskeligt at gå forbi den i butikkerne - såååååå måske kommer jeg til at købe den.

søndag den 20. marts 2011

Forår......................

 et sikker tegn på foråret er,
at bilen for skiftet dæk.
Mine to store mænd har skiftet dæk på min bil - hurra nu er det forår og solen skinner - skønt!!
De skiftede selvfølgelig dækkene på begge biler, når de nu var igang.
Så nu køre mor her igen med alufælge - hi hi - de er noget kønnere end almindelige fælge.

torsdag den 17. marts 2011

shyyyyy.............

Jeg står musestille i mit køkken.
Er gået ud af bagdøren og ind igen gennem terrassedøren.
Muffin ligger i kurven ude i gangen, med døren lukket ind i stuen.
Nu skal vi se om hun kan være lidt alene hjemme.
Har gået fra hende et par minutter ind i mellem.
Nu er der snart gået 7 min, må hellere lade som om jeg kommer hjem igen :o)

tirsdag den 15. marts 2011

Gå i hundene.................

......ikke helt ☺
Morgentravlhed, drengene skal ud af døren og der kan Muffin da godt lige hjælpe, eller hvad?
Så kan jeg have mor i fred, elsker når hun sætter sig en ½time på gulvet med en bog.
Ild i pejsen, er der noget skønner?
Se min dejlige nye kurv.
Muffin skulle slet ikke overtales til at lægge sig i kurven. Vi satte den på gulvet og der gik ikke mere end 10 min, så puttede hun sig i den. 

Her sker ikke meget andet end hvalp. Men hun skal også "pottetrænes", leges med og gennem leg lære meget.
Jeg kan mærke at der er meget mere tid nu til at have hund end da vi købte den første. Da vi købte vores første hund, var yngste 1 år og der var helt ærligt ikke meget tid til hund. Hun blev dog en god og dejlig hund.
Muffin derimod for meget mere af min opmærksomhed ☺ den tid som jeg plejer at bruge på nåle,pinde, garn og stof. Lige nu har jeg kun godt gang i pindene til morgenstund. Men men det vender tilbage, når hun ikke er så ny igen (11 uger er hun)

lørdag den 12. marts 2011

Smørkage

22 cm springform

275 g mel
175 g smør
50 g gær
½ dl fløde
1 æg
1 spsk sukker
1 tsk salt

Remonce:
5 spsk flormelis
150 g smør

Creme:
2 æggeblommer
1 spsk sukker
1½ dl mælk
½ tsk vaniljesukker
2 tsk mel

Hæld melet i en skål og smuldre smørret i melet. Rør gæren ud i fløden og rør æg og sukker i.
Hæld det over melet og samle dejen hurtigt. Ælt evt. lidt mere mel i dejen på bordet.

Creme: Pisk æg, sukker, mælk og mel i en gryde. Varm cremen op under konstant omrøring til den er tyk. Tilsæt vaniljesukker og stil cremen til side.

Remonce: Rør flormelis og smør sammen til en masse.

Rul halvdelen af dejen ud til en rund plade lidt større end springformen. Beklæd en velsmurt form med dejen og tryk den 2-3 cm op af kanten. Skær kanten så den er lige høj hele vejen rundt.
Fordel cremen på dejbunden. Rul resten af dejen ud til et rektangel og smør remonce ud i et jævnt lag. Rul dejen (på langsiden) sammen og skær den ud i skiver. Læg skiverne med snitfladen ned i cremen.
Lad smørkagen hæve i 30 min.
Pensel med æg og bag den ved 200° i 30 min

Tip:  Dæk kagen med stanniol de sidste 10 min, den kan blive sort inden den er gennembagt.

fredag den 11. marts 2011

Ny bog..................

Så er jeg klar til at begynde på en ny bog. Når jeg har læst en bog, skal jeg have sluppet den helt inden jeg begynder på en ny - med undtagelser selvfølgelig. Hvis jeg læser en serie, kan jeg sagtens starte på den næste bog et par dage efter.
Manden har lige læste "Fem" af Bjarne Reuter og syntes at det var en bog jeg skulle læse. Jeg ved overhovedet ikke hvad bogen handler om og har endda ikke læst hvad der står på bagsiden.
Jeg åbnede den i morges og er grebet.

5 unge mennesker (3 piger, 2 drenge) skal bo i skovridderhuset i Vedø skov og de tilhører Jahves Disciple. De skal bo der i en uge og ordne haven. Der er ingen strøm, da håndværkerne er kommet til at skære ledningen over. De kan ikke låse dørene, for der er ingen nøgler - dog er en dør låst og den ene pige syntes hun kan høre nogen bag døren.

Her er virkelig lagt op til spænding og jeg er kun 1/5 del inde i bogen. Min fornemmelse siger mig at den bog snart er læst ☺

God weekend - og pas på derude ♥

torsdag den 10. marts 2011

Torsdag.....................

Dagen i dag bliver en god dag.
Da jeg var en tur i fryseren i går, blev jeg lige mindet om de 8 kg rabarber jeg har liggende. Det er ikke godt, for inden vi for set os om er der friske rabarber.
2kg rabarber er taget op og står nu i en gryde sammen med en masse farin og vaniljestænger. Køkkenet dufter allerede ♥
Færøsk rabarbermarmelade er undervejs og der er allerede en der gælder sig.
I gryden ved siden af står der en gang brombær og hindbær, som bliver til en dejlig marmelade, håber jeg ☺
Det er jeg spændt på hvordan det kommer til at smage.

Manden skal i aften til sløjd og have kage med. Han har bedt om en god kage - ok, hvad er en god kage. Hvis jeg kender ham ret så består en god kage af smør, flød og chokolade ☺  Jeg laver da lige en lille smørkage til ham og han sløjdvenner.


Det er jo torsdag, så der er møde i nørkleklubben og i aften er det her. Mon ikke jeg kunne friste med en ny bagt bolle og noget ny kogt marmelade ☺
I aften skal vi hækle blomster, det skulle vi også sidste gang. Men men jeg havde glemt de fine mønstre jeg havde lavet, så vi gør det i aften istedet for ♥

onsdag den 9. marts 2011

Morgenstund.................

Jeg strikker og strikker og strikker................
Nu er jeg oppe på 552 masker - godt yngste lavede de maskemarkører til mig.
Jeg er meget spændt og kan næsten ikke vente på at få den af pinden, for lige nu ligner den ****.
Hmmmm,
Mangler bare lige 96 nye masker og så skal der strikkes frem og tilbage.

Det lilla hæklede tørklæde blev færdig, lige til festen.
Den består af 60 hæklede blomster, som er syet sammen i tre rækker.
Blomsterne er hæklet i Merino uld fra HjerteGarn på en nål 5.
Jeg fik endda en bestilling på et tørklæde, fra ja hvad er hun til mig. Det er min mors kusine, men aldersmæssig burde hun være min kusine (vi er samme årgang). Det kunne være jeg skulle forsætte med at hækle nogle blomster, så E kan få et lilla blomsterne tørklæde.

mandag den 7. marts 2011

Muffin..........

bor nu hos os..............ja det er navnet på vores søde lille hundehvalp - Muffin♥
Hun er ikke stor, men det er en Jack Russell hvalp på 9 uger jo heller ikke. Muffin faldt straks for vores dejlige nye tæppe. Manden og jeg snakkede om at flytte tæppet, men nåede det ikke inden uheldet var sket - øv. Nu er tæppet rullet sammen og lagt til side til vi har en renlig hund ☺
Det er hårdt at være hvalp og flytte hjemmefra.
Hendes første seng er en god papkasse med et tæppe, som dufter af mor (Muffin's mor). Så kan hun få en hundekurv når hun er færdig med at bide i alt ☺
Drengene er helt vild og mellemste sov ved Muffins side i nat..........men det er vidst den eneste nat, for man skal også være frisk til skolegangen........så må vi voksne tage over.............det hele handler om at blive tryg.

fredag den 4. marts 2011

Klar...............

til fest
Skjorterne, kjolen og bukserne er støjet
Skoene er pudset
Alt er gjort for at vi kan komme anstændig klædt til mors 60 års fødselsdagsfest i morgen.

God weekend ♥