fredag den 29. november 2013

onsdag den 27. november 2013

Regnvejrsdag.....

Update på min nye kjole.
Endelig er det største stykke arbejde færdig. Så er det bare at gå i krig med ærmerne, men dem strikker jeg kun 3/4 længde. Jeg elsker at gå med 3/4 ærmer.

Regnvejrsdag er et mønster fra Annette Danielsen's "Strik en stund". Jeg strikker den i New Zealand Lammeuld fra Filcolana. Den bliver bare så lækker.

tirsdag den 26. november 2013

På trappen....

Jeg har syet lidt flere bogstaver til trappen.
Når trappen er kommet helt i julehumør, så viser jeg selvfølgelig det færdige resultat :o)

mandag den 25. november 2013

Trommestikke....

Det er lige fra den ene ydrelighed til den anden.
Julesokkerne strikkes på pind 3½ og Regnvejrsdag strikkes på pind 3.
Men men men futter strikkes på pind 8 - de fylder godt i hænderne.
Futterne strikkes i dobbelt Viking Sportsgarn.  
5 par futter bliver det til. Svigerforældrene ønsker sig hver et par i julegave, så det skal de selvfølgelig have. Ældste ville gerne have nogle nye og Yngste syntes også at hans trængte til at blive skiftet ud. Mine egne røg ud i foråret, så det er også tid til nye futter til mig selv.

Nu skal de bare strikkes færdig, valkes, blokkes ud og smøres med latex. Derefter vil de være klar til at holde fødderne varme vinteren igennem.

tirsdag den 19. november 2013

Gevinsten er sendt...

Mette, som vandt min give away valgte at få en to-i-en taske.
 Det syede jeg selvfølgelig til hende.
Den ene side er småt ternet i sort og hvid, med et lille refleks mærke i siden.
Det er jo mørke tider ;o)
 Når tasken vendes er den rød og hvid, her er der også et lille refleks mærke.
Jeg kom så lige til at sy en lille ekstra ting til Mette.
Hun fik også en lille taske, som lige kan indeholde pung og mobil.
Da jeg havde klippet stof til denne sort blomstrende taske, kunne jeg lige så godt få den syet i samme ombæring.
Den skal jeg nok finde noget at bruge til.

mandag den 18. november 2013

Mere....

Jeg har rigtig fået taget hul på bylden. Normalt kommer jeg altid i gang i sidste øjeblik med at lave nyt julepynt. Godt det samme tror jeg Manden syntes. MEN i ÅR, jeg juller og juller
Se nu der →
Vi skulle rigtig have syet gæs i kreaklubben men julemagasinet fra Alt om håndarbejdet havde undladt at trykke mønsteret på mønsterpapiret - ALTSÅ.
Jeg havde kun tage symaskine og stof med. Ingen pinde eller garn. Helle havde garn med og Birgit sad med papir.
I bladet var der syet bogstaverne JUL. Det kunne jeg da godt sy.
Jeg tilføjede dog en dybde på bogstaverne, det kan jeg bedre lide. De er blevet helt gode syntes jeg.
Der mangler nu noget - er også kommet i tanke om hvad. Så jeg må heller til maskinen igen :o)
Måske bogstaverne skulle pyntes med lidt hæklerier - hm må lige snakke lidt med hæklenålen om det.

fredag den 15. november 2013

Hjertet på det.......

Skal vi flette vores julehjerter - eller skal vi hækle dem?
 Lad os kombiner det :o)
 Jeg hækler julehjerter efter dette mønster danish heart
De er så søde og jeg er bare nød til at lave nogle flere.

tirsdag den 12. november 2013

Så småt...

Julen nærmer sig og jeg har fået en ide...
Jeg strikker sokker - mange sokker 
 De er ikke store - de er nærmere små
Der skal strikkes flere endnu.

Når alle sokkerne er færdig, så fortæller jeg hvad de skal bruges til.
Men lige nu nyder jeg at strikke sokker - især når foden ikke er større  :o)

mandag den 11. november 2013

Minions....

Der er kommet nyt på bilen. De hjemme gjort kugleskjuler bliver ikke ved med at være kønne, så bilen trængte til en ny. 
Yngste og jeg blev enige om, at det skulle være en Minions med et øje, som skulle være den nye kugleskjuler.
Nu sidder der så en Minions bag på bilen og holder øje med alle de andre biler på vejen.
Bare den nu ikke får øje på en banan.

lørdag den 9. november 2013

Trekanter

En nem måde at lave firkanter bestående af to trekanter.
Skær stoffet ud i kvadarter og læg dem sammen to og to.
Hvis du har en "the angler", tap den fast på din symaskine, 
hvis ikke
 
 marker diagonalen med en blyantsstreg. 
 
 Der syes på hver side af diagonalen.
 Først den ene side og så den anden side.
 Efter der er syet på begge sider af diagonalen,
skæres firkanterne over, lige i diagonalen (mellem de to søm)
Over til strygebrættet,
husk at stryge over hver søm, så sømmet bliver fæstnet.
Åben trekanten og pres den til en firkant.

Her er det vist med kvadrater, men der kan sagtens bruges rektangler i stedet for.

torsdag den 7. november 2013

En nøddegave...

En sjov penge gave.
Du skal bruge:
en limpistol
mønter, 50øre, 1kr, 2kr, 10kr
tomme valnøddeskaller
 Læg mønterne i skallen
 Kom lim langs kanten og læg "låg" på
Alle nødderne lægges i en pose eller æske.
For at lave mere sjov lægges et par fyldte og tomme valnødder med.

Yngste havde lavet disse nødder til en dobbelt fødselsdag,
den ene fik mønter i første nød
og
den anden fik en rigtig nød
Det gave grund til spekulationer.
Men sjov var det sagde de.

onsdag den 6. november 2013

Giraf tøs #2....

Det er ved at være lang tid siden denne lille giraf tøs blev afleveret.
I skulle da også se den samlet. De er nu søde disse giraffer. Nu går der heldigvis lidt igen inden jeg skal lave en ny giraf.
Denne blev givet til en kollega til Manden.

Giraf #1 og Giraf #2

tirsdag den 5. november 2013

Henriette's kaffebord....

Da vi holdte Mellemste 14 års fødselsdag, var der et par naboer, som gav en opmærksomhed og det ville vi sige tak for.
Manden havde sagt jeg endelig ikke skulle holde mig tilbage ;o)
 Værsågod
 Rugbrødslagkage m. solbær
 Roulade m. hindbær
 Medaljer m. blåbær
 Kikskage m. lidt appelsin
Lun æbletærte, dobbelt ingefær kager, tranebærkager, havregrynskager, kokostoppe m. appelsin og chokolade.

Jeg holdt mig ikke tilbage. Jeg har bagt og bagt og jeg har nydt det.
Bare bage igennem.

Naboerne gik mætte herfra ;o)

mandag den 4. november 2013

Måske....

jeg skulle gøre et eller andet her inde ↓
for Svigerinden kommer og skal overnatte fra tirsdag til torsdag. Det ser ikke ud til der er plads til hende - det må jeg heller finde :o)

fredag den 1. november 2013

Og den heldige er.....

♪♫ bum bummelum ♫♪
To trin ned af kommentra listen - det var nemt :o)

Mette med bloggen Mettes Matrikel

Mette, du er den heldige vinder af dette års blog-fødselsdags-give away
Hurra og et stort tillykke.

Samtidig vil jeg gerne sige TAK til alle dem som har deltagt og en særlig velkommen til nye læser og et dejligt gensyn med "gamle" læser. 

Mette, nu skal du bestemme dig til hvilken af de 4 nedestående tasker du kunne tænke dig. Det kunne også blive til en vende taske, så en kombination af to er mulig :o)
Altså du har mulighed for en 2-i-1 taske ♪♫
Mette, du sender mig en mail med de oplysninger jeg har brug for og så tager vi den derfra :o)