tirsdag den 31. august 2010

Sjovt.............

Vi er blevet noget så begavet :o)
Folk kom med stole, bord og bænk; vi fik vimpel og liggestole x 4: nye planter til haven og selv oliventræer med frugter (dog i glas); vi fik hjemmelavet rosengele og whisky, fine glas fra Tjekkiet og meget mere.

Jeg vil dog pege en meget speciel gave ud. Naboerne kom med et kanonet indlæg. Vi vidste godt at naboerne fandt på "tossestreger" når der bliver holdt fødselsdag, men hvad havde de på os????
Mere end vi troede..........
Pludselig rejste de sige alle op og der blev slået på glasset.

De havde samlet et helt ABC om manden og jeg
f.eks.
C - stod for Citröen, manden har drømme bilen i værkstedet, en ID19, han fik noget opretterværktøj
D - drivhuset, de forventede det var færdig til vores 50 års dag, der kom lidt glas til drivhuset
F - familiemennesker
J - job - ny ansættelseskontrakt til mig - sikke en kontrakt, skal arbejde 168 timer i ugen fra kl 00 til kl 24, hvis jeg arbejder ud over de 168 betagtes det som overarbejde, dem kan jeg få udbetalt eller afspadsere - ingen fri telefon eller bil, og lønnen er kost og logi - de havde dog taget højde for en evt. graviditet (sker ikke) - kontrakten kan ikke opsiges. Kontrakten kan dog genforhandles en gang årligt i august måned sammen med naboerne.
K - knæbeskytter og kagebagning
M - modder med stort M
R - Renault, kan ikke køre i større byer med grænser for partikler - fik en tilladelse af naboerne til at køre i byens centrum uden partikelfilter.
S - Sylter alt
T - træmand - han er dygtig til sløjd
V - vidende
Ø - ønskeseddel fik vi aldrig, derfor for i denne lille gave (pengegave)
Å - åh nu trænger vi til en skål

Nej hvor vi grinede for de ramte plet hver gang - det var sjovt!  

Nu går jeg bare et hårdt år i møde - jeg skal arbejde i 168 timer i ugen og har ikke fri telefon. Alt hvad jeg tjener er kost og logi, så ingen nye klude, garn eller stof til mig Jeg må pænt vente til august næste år, før jeg kan få en bedre kontrakt -
Ja Ja, jeg skrev under, men der havde jeg også fået noget rødvin m.m. og jeg tænkte ikke klart, øv øv

Sikke nogle gode naboer :o)

mandag den 30. august 2010

Sikke en fest.............

vi har haft
Der var godt nok tryk på hele lørdag indtil kl. 17.
Heldigvis kom et hold af vores gode venner lige over middag. Så var der flere hænder og det var godt, for jeg var ved at miste tråden op til flere gange. Dejligt med sådan nogle venner :o)

Jeg havde fået naboens pige til at komme sammen med en veninde og jeg må sige de gjorde det rigtig godt. Det var lige på " goddag, hvad skal vi starte med" - skønt!  De styrede køkkenet totalt og vi kunne bare slappe af og nyde festen.

Vi var 32 voksne og 11 børn. Der kom familie, venner og naboer - jeg havde lavet en bordplan, så alle blev blandet godt sammen. Naboer, venner og familie ind i mellem hinanden og det gik rigtig godt.

Selv vejret var med os. Der komme en enkelt lille byge sidst på eftermiddagen, men det var så det. Det eneste jeg kunne have ønsket mig var at temperaturen ikke var gået under 10°, men vi havde tæpper og gasvarmer.
Kl. 2.30 gik selskabet dog ind og satte sig i sofaen.
Der blev ikke taget mange billeder, for ældste søn havde glemt han ville tage nogle ( han nød også festen og det er helt ok)
Heldigvis vil jeg kunne huske denne aften. For den var så dejlig. Den var stille og rolig, folk snakkede og hyggede sig.
Maden var som den skulle være - salaten var bare i top, kødet havde fået lige til pas, så det smagte godt.
Småkagerne og snitterne til kaffen var dejlige og der blev taget godt af det hele. Så da vi kom til natmaden var der ikke rigtig nogen som havde lyst til natmad, meeen en pølse kan man da altid spise.
Ældste søn fik grillet nogle pølser og gæsterne fik sig en hotdog eller flere........

I går var vi ikke mange sild værd. Men vi stod op kl 7 og begyndte at rydde op. Jeg slog en dej op til en gang kanelsnegle, for mine forældre, bror og svigerinde ville komme til morgenmad. Min nevø og niece var der allerede, de sov hos os og det gjorde min mors fætter også. Min mors fætter er på vores alder - så han er på en måde min fætter.
Jeg havde bagte brød til morgenmaden, men en kanelsnegl......  Jeg havde slået for meget dej op, så der blev lige til en nybagt bolle til hver. Skønt.
Mens jeg fik bagt og ryddet lidt i køkkenet, pakkede manden og fætter tingene sammen og fik afleveret bord og stole til naboen. Teltet nåede de også næsten at få end inden der var morgenmad - de var effektive :o)
Teltet havde vi lånt af mine forældre, så de fik det med hjem - efter at de havde spist morgenmad
Vi blev fejret godt og grundig - skønt at holde fest :o)    Nu kan vi godt blive 40 - en i oktober og en i december
Også er der mad og snitter til en hel uge ;o)

fredag den 27. august 2010

3-2-1.................


Så er det i morgen det sker............. vi holder fødselsdag i haven for vi bliver runde. Både manden og jeg bliver 40 inden året er omme. Så det bliver fejret med en lille komsammen i haven. Vi bliver omkring 42, hvoraf de 10 er børn - det bliver hyggeligt.

Derfor har jeg været en meget hyppig læser af DMI's byvejr og hold da op noget vejr de lovede i starten, der var først 35% chance for vand, det steg så til 53% - det har været meget spændende at følge. I denne uge lovede de så godt vejr og så sagde de der kom en enkelt byge og igår fik jeg et chok - der havde mente DMI at det ville regne meget af lørdagen, men heldigvis har de ændret mening i dag. Så det er spændende hvad vi får ;o)

Teltet er sat op og fylder godt i haven (der skal nok komme nogle billeder) Lige nu holder jeg en lille pause, men skal så i gang igen i køkkenet og med støvsugeren, inden der kommer for mange folk hjem. I aften bliver stole, borde, service, mm hentet.
Heldigvis har jeg fået to unge piger til at komme og give en hånd med i morgenaften - for så skal der være fest.

Vi har rigeligt at fejre, vi bliver begge 40, manden har fået arbejde og jeg har haft min sidste vagt hos ældreservice.

I aftes var sidste aften hos ældreservice - det var med blandede følelser jeg holdt.
Trist for kollegerne var/er rigtig flinke og vi har haft det sjovt,
trist for de borger jeg kom til var rigtig søde og de blev kede af jeg holdt.
Lettelse for nu kunne jeg igen blive den husmor, som jeg har været i de sidste 14 år. Jeg elsker mit liv som homemaker (det amerikanske ord for hjemmegående husmor)

onsdag den 25. august 2010

Fyrfadslys..........

Nemt og hurtig er det at lave nogle små og søde holder til fyrfadslys.
Jeg har brugt gavepapir med roser, fordi jeg skal bruge dem til vores havefest. 
De kunne også laves med billeder af æresgæsten eller med gæstenes navn, for så at bruge dem til bordkort.
Her er det vidst kun fantasien som sætter grænserne.
Der skal bruges:
  • små ren gjorte dåser (evt. fra koncentreret tomat)
  • Limstift
  • Tape
  • Gavepapir
  • Lineal
  • Skarp kniv


Først tages der mål af dåsens højde.
Skær derefter en strimmel af gavepapiret og kort strimlen af, så den lige kan nå rundt om dåsen.


Sæt et lille stykke tape på papirstrimlen og skub strimlen helt ned med kanten af dåsen. Sæt tappen fast på dåsen


Put lidt lim på den anden ende af strimlen.

Rul strimlen rundt om dåsen. Husk at skubbe den ene kant helt ned mod dåsens kant og rul den stram.
Lim enderne sammen.

1-2-3
og den er klar til et fyrfadslys.

mandag den 23. august 2010

Så langt..............


Nu er det ved at være høsttid i min køkkenhave. Vi har selvfølgelig høste fra haven i løbet af hele sommeren, men nu skal den snart tømmes.
Det første der er blevet taget op er løgene. Vi havde skalotteløg og rødløg i år. De har stået rigtig godt mellem hovedsalaten. Jeg tror også det hjælper for utøj i salaten. Der set mange snegle i salaten, men spist at det blev der - og jeg fandt langt om længe ud af hvad det var for nogle dyr, der hev stykker af min salat  - fuglene spiser min salat og vi har haft mange fugle og fugleunger i haven.
Det gør nu ikke noget bare det ikke er snegle ;o)
På billedet er der ikke mindre en 3 forskellige planter og hvis man er heldig kan den 4. skimtes.
Der gror helt klart nogle solsikker, 3 stykker  -  modsat solsikkerne kravler de grønne bønner op og imellem det hele kommer ærteblomster.  Smukt !
Jeg sagde 4, den sidste er svært at få øje på - den er sået i bunden og skulle give noget grønt gødning til det bare stykke, det er boldkløver. Den har en rigtig flot rød blomst også kommer der ikke ukrudt i det stykke.

Skønt med en lille have vandring - nu skal jeg huske at få løgene indendørs inden det begynder at regne igen.

tirsdag den 17. august 2010

what to do................

Vi kan ikke gøre noget, vi må tage det vand der kommer og så bruge energien på noget andet.

Jeg har travlt i køkkenet, for der kommer gæster om ikke så længe. Jeg kan bedst lide at være på forkant med mest muligt og jo jo der er en god uge til der kommer gæster.

Men hvad skal jeg ellers lave i det vejr.

Hvad har jeg så lavet ??? jo lidt af det kan gættes - jeg har lavet rabarberkompot og rabarbergrød, men det var i går.

I dag har jeg lavet noget som skal blive til lidt mundgodt til kaffen.
Nogle snitter med mørk chokolade, nødder og karamel, nogle andre snitter med hvid chokolade og nødder og nogle snitter med honning og nødder.
Det der sad tilbage på skålene smagte godt - så det lover rigtig godt.

Der kommer ikke billeder af snitterne førend festen er ovre - der er nogle af gæsterne som kigger forbi bloggen engang imellem, og de skal ikke vide alt.
Nå ja, nu vi er ved det søde til fødselsdagfesten - så er jeg vidst også kommet til at bage 4 slags småkager, mon der er nok sødt til kaffen.
Jeg har virkelig et problem - det med at begrænse mig når det gælder bagning til gæsterne ;o)  
Jeg kan jo lide at bage søde ting.
Der skal nok komme nogle billeder og evt. også nogle opskrifter.

Rabarbergrød

1 kg rabarber, i små stykker
500-600 g sukker
½ vaniljestang
1 spsk. nonoxal
3-4 spsk kartoffelmel

Kom rabarberne, sukker og vaniljestangen i en gryde. Skru op på den næst laveste blus og lad det stå der indtil rabarberne begynder at safte. Derefter kan der skrues mere op. (eller hæld lidt vand i, men brug så mere kartoffelmel)
Lad grøden små koge i 30-40 min under låg, ind til rabarberne er kogt ud. Rør ind imellem i grøden.

Opløs kartoffelmel med lidt vand og tilsæt lidt af rabarbersaften inden den hældes over i grøden. Tag grøden af varmen og tilsæt nonoxal og kartoffelmel. Rør nu godt i grøden.

Hæld grøden over i en pæn skål og stil den til afkøling, inden den sættes i køleskabet.
Server grøden med dejligt koldt mælk.

Tips: Grøden kan godt nå at køle ned til aften, hvis den bliver kogt omkring kl. 12. 

Nonxal modvirker oxalsyren, som der er meget af i rabarber. Nogle syntes de bliver helt tørre i munden, når de har spist rabarber og det er p.g.a. oxalsyren. Tilsæt nonxal og beskyt dine tænders emalje. Står lige ved siden af atamon.

Rabarberkompot


ca. 1 l kompot

1 kg rabarber, i små stykker
500-600 g  sukker
½ tsk vaniljesukker
½ tsk atamon

Bland rabarberne og sukker i en skål og lad det stå 2-3 timer på køkkenbordet eller 1 døgn i køleskabet.
Kog rabarberne op og lad det simrer i 15-30 minutter, alt efter hvor udkogte rabarberne skal være, uden låg.
Tilsæt vaniljesukker og atamon. Tag kompoten af varmen og hæld den på skoldede atamon skyllede glas.

søndag den 15. august 2010

Værtindens "blomst"..........

I går var vi sammen med nogle venner. De havde budt på sommerhygge - først skulle vi til stranden og spille rundbold og drikke kaffe. Vi var noget spændt på om vejret ville blive godt nok. Godt nok er lig med tørvejr.

Vi var heldige, der kom ikke en dråbe og solen skinnede også ind imellem :o)

Efter turen ved stranden tog vi hjem til vennerne, som havde sørget for de første forberedelser til aftensmaden. Resten af arbejdet var delt ud på gæsterne. Vi var nogle som ikke kendte hinanden, så efter en gang rundbold og sammenarbejde med maden var vi alle blevet godt rystet sammen. En rigtig god ide - så står værtsparet heller ikke med alt arbejdet.

Men værtspar var de - så en lille "blomst" skulle de have. Billedet viser den lille "blomst" og den blev godt modtaget.
Kurven har jeg lavet af tykt filt og enderne er syet sammen med en stor metal knap. I kurven er der olivenolie, balsamico eddike, fransk nougat og små rosinpakker (lidt til børnene).

Vi havde en hyggelig aften og kunne sidde ude hele aften. Skønt, at vejret kunne vise sig fra den pæne side - bare det nu også kan holde tørt når vi om 13 dage holder fest i haven :o)

fredag den 13. august 2010

Trip around the world.....

Efter at have været langt tid under vejs er "trip around the world" blevet færdig.
Den har sin egen lille historie. Jeg har før fortalt, at jeg lærte at quilte i en lille hyggelig quiltebutik ude på landet, i nærheden af universitetsbyen Bozeman i Montana, USA. Nogle af stofferne til dette tæppe er købt i denne butik, resten er købt i andre quiltebutikker i Bozeman.
Dengang i 1998 vidste jeg, at jeg ville sy dette tæppe, så jeg købte stoffet inden vi rejste hjem igen. Jeg vidste ikke hvornår tæppet ville blive syet og havde nok ikke i min vildeste fantasi forstillet mig at der ville gå 12 år. Nu er den færdig - det vil sige jeg mangler lige at sætte en løbegang på på bagsiden, så kan tæppet komme op og hænge.
Labelen har min mand stået for (det er han ansat til). Der er sat en lille rød prik for Bozeman og en lille rød prik for Danmark. Der er godt nok blevet skrevet juni 2010 på label, men hvad betyder et par måneder fra eller til ;o)   tæppet er jo blevet færdigt.

tirsdag den 10. august 2010

Lys i haven.............

Små nemme lanterner :o)

Der skal lys i haven - der er ikke noget mere hyggeligt end levende lys i haven når mørket falder på. Jeg kan godt lide at finde på en løsning, hvor jeg selv skal lave tingene og ikke bare løber ud og betaler mig fra det.

Jeg har en del glas stående - i kender dem, dem der har været ost i. De er som skabt til fyrfadslys og jeg bruger dem også gerne indendørs til at sprede hygge i stuen.

Efter at have spekuleret og funderet over, hvordan jeg får lys op i haven, kom jeg frem til denne nemme løsning.

1: Find glas, ståltråd, elastik, skævbider, tang og en syl

2: Vikl den ene ende af ståltråden om sylen, rul ca. 90 cm ståltråd ud og stræk tråden lige indtil man kan mærke at tråden giver sig. Klip tråden af rullen og sylen. Lav endnu en i samme længde og en som kan gå rundt om glasset.

3: Fold forsigtigt de to lange stykker på midten og før løkkerne ind i hinanden.

4: Sæt glasset over løkkerne og fold trådende op ad glassets side. Sæt elastikken på - den holder trådende på plads.

5: Saml trådenes ender til en løkke, heri skal lanternen hænge.

6: Tag det lille stykke tråd og læg det rundt om glasset. Drej tråden om sig selv (brug evt. en tang) indtil den er spændt. Klip den resterende tråd af.

1-2-3 så er lanternen færdig.

mandag den 9. august 2010

Stivelse.............

Jeg stod lige og manglede en ide til en brødkurv, som også pyntede. Små brødkurve, som skulle stå på bordet til en festliglejlighed.
Så var det jeg kom i tanke om at min bedstemor ofte stivede hæklede prinsessekroner af med en gang sukkerstivelse. 
Kunne jeg bruge det til noget?
Det smarte ved at lave kurve af hæklede servietter er: når de ikke skal bruges mere, så bliver de vasket og er igen hæklede servietter :o)
Man tager:
½ l vand
300-400 g sukker

Varmer det hele op til sukkeret er opløst i vandet.
Lig det der skal stives ned i sukkerlagen og lad det suge godt af sukkerlagen. 
Pres det overskydende sukkerlage af og læg servietten om formen.

Jeg stillede det hele på en bageplade med bagepapir og satte det ind i ovnen ved varmluft på 60-70° - her stod det i en 3 timer.

På det øverste billede er servietten lagt over en firkantet form, som jeg har lavet i pap. Skålen på det nederste billede er lagt over en rund kageform.

mandag den 2. august 2010

Vimpel

Havefest - så tænker jeg på lys og farver i haven. Hele sommeren har jeg spekuleret på hvordan jeg skulle pynte op til vores havefest. Jeg kommer med den ene ide efter den anden og manden siger "nu skal du ikke give dig selv for meget at lave" - så er det at jeg tænkte det er der noget om.
Men vimplerne blev ved med at rumstere.

Nu har jeg lave godt 30 m vimpler.


Jeg har skåret 200 ruder ud i to forskellige størrelser. Alle farverne er skåret ud i de to størrelser. Jeg har en trekantet lineal til patchwork - så den bestemte formen på vimplerne. Inden de blev syet på snoren, strøg jeg dem. Det gjorde jeg for at få stof folderne væk.
Det svære i at lave disse vimpler er, ikke at lave mønster eller en form for rækkefølge - det skal se tilfældigt ud - i farve og størrelse. Jeg lavede stakke med lukkede øjne eller fik manden til at lave en stak eller to. Jeg er slem til at sige "nu har der været nok små - nu skal der være en stor og den skal være blå" Det går ikke når det skal være tilfældigt.
Jeg brugte lynlåsfoden til at sy stoffet tæt på bomuldsnoren. Det gik faktisk meget nemt og hurtigt - det er ikke syningen der tager tid - udskæringen ;o)
Jeg har faktisk lavet to snore med vimpler på. Den første blev kun 21 meter og det var ikke helt nok, da der er 30 meter teltet rundt. Så jeg måtte have gang i stof og lineal igen og lavede den på billedet hvor der er omkring 70 vimpler. De største er 10 cm brede - de mindste er 7,5 cm og mellemrummet er 9 cm.
Tallene er ca. da jeg bruger tommer når jeg skære stof. Mine linealer er i tommer og da jeg lærte at quilte var det med tommer, så når jeg skære stof og quilter er det i tommer - det andet kan jeg ikke.

Ny dag - nye tider........

Sommerferien går på hæld for de fleste. Her i huset starter en ny hverdag - det er mandens første arbejdsdag på et længe ventet job. Så han har haft mange sommerfugle i maven weekenden over - endelig blev det mandag og nu skulle der ske noget. Første dag på arbejde og han skulle først møde til kl 9. I morgen møder han ind omkring kl. 7.30 - det betyder han skal køre 6.30 - det vil sige jeg skal til at stå tidligt op. Jeg har lovet at sørge for en kop kaffe til køreturen og en kærlig smurt madpakke. Det skal han have - vel fortjent :o)

De to yngste har sommerferie indtil på mandag - så må de have pakket deres skoletasker og drage afsted for at få lidt lærdom i hovederne.
Ældste skal først starte onsdag i næste uge. Han skal starte i 1. igen :o)   ok - på HTX. Det er lidt dejligt at han har valgt HTX - det ved vi da hvad er :o) både manden og jeg har gået på HTX, vi mødtes faktisk der for snart 22 år siden.

Jeg vil byde hverdagen velkommen - vi har ventet på dig.