Jeg stod lige og manglede en ide til en brødkurv, som også pyntede. Små brødkurve, som skulle stå på bordet til en festliglejlighed.
Så var det jeg kom i tanke om at min bedstemor ofte stivede hæklede prinsessekroner af med en gang sukkerstivelse.
Kunne jeg bruge det til noget?
Det smarte ved at lave kurve af hæklede servietter er: når de ikke skal bruges mere, så bliver de vasket og er igen hæklede servietter :o)
Man tager:
½ l vand
300-400 g sukker
Varmer det hele op til sukkeret er opløst i vandet.
Lig det der skal stives ned i sukkerlagen og lad det suge godt af sukkerlagen.
Pres det overskydende sukkerlage af og læg servietten om formen.
Jeg stillede det hele på en bageplade med bagepapir og satte det ind i ovnen ved varmluft på 60-70° - her stod det i en 3 timer.
På det øverste billede er servietten lagt over en firkantet form, som jeg har lavet i pap. Skålen på det nederste billede er lagt over en rund kageform.
Vældig god ide. Tak for den.
SvarSletmin gudmor kommer stadigvæk her i huset og stiver mine servietter og kniplede lyseduge på måde...lidt hyggeligt med sådan et gammelt huskeråd.
SvarSletGreat post! The crocheted bread basket is really cute. Love to have it.
SvarSletNu har jeg ledt vidt og bredt efter en opskrift på sukkerstivelse - og så var den lige her ;) Tak :)
SvarSletJeg fandt heldigvis din opskrift på sukkerstivelse, da jeg skulle bruge den til noget julepynt. Tak. Du kan se, hvad jeg har stivet på min blog, hvor jeg i øvrigt har linket til dit indlæg om stivelse.
SvarSletEr der nogle som har erfaring med at afstive hæklede vaser? :) Jeg er igang med Kähler vasen, og i stedet for at fylde den med vat, ville jeg egentlig gerne se om jeg kunne afstive den og så efterfølgende komme en lille vase ind i den. Men jeg kan jo ikke rigtigt fylde den ud med noget mens den er i ovnen, for at den får den rigtige facon?
SvarSletDu behøver ikke at tørre det i ovnen. Fornylig har jeg stivet små snefnug og de var tørre efter et par dage. Hvis du har en pejs eller brændeovn kan du tørrer din vase der. Men det er kun for at tørringen går hurtigere, det er ikke nødvendigt.
SletSørg for at vasen har trukket godt med sukkervand. Tryk meget ud igen. Form vasen, evt. læg film inden i og fyld ud med køkkenrulle eller andet. Stil den så til tørre og vær tålmodig.
Håber det bliver godt :o)