fredag den 31. marts 2023

LCHF Chokolade småkager

21 stk.
180 g mandler
20 g kokosmel
1 tsk bagepulver
50 g mørk chokolade (callebaut chokolade 811)
1 æg M/L
50 g smør
Evt 1 tsk kanel

Hak mandlerne til mel og smelt smørret samtidigt.
Hak chokoladen i mindre stykker.
Bland kokosmel, bagepulver, chokolade og mandler sammen.
Rør ægget ud i blandningen.
Nu er smørret kølet lidt af, og kan tilsættes kagedejen.
Det hele røres godt sammen med en dejskraber.
Form ca. 21 småkager. Det er ca. en teskefuld pr. kage.
Sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Bag småkagerne ved 200° i ca. 15-17min
Flyt småkagerne over på en bagerist, hvor de kan køle af.

Hvis jeg har regnet rigtigt, indeholder en småkage (15g): 
88,59 kcal, 7,72g fedt, 1,79g kulhydrater, 2,44g protein

Hr. Frø

Hr. Frø har fundet hans sixpence og tørklæde frem. Hr. Frø synes dog stadig, at der mangler noget.

Så frem kom Vespanen og Hr. Frø hoppede op.
På bagagebæreret har Hr. Frø lagt en buket blomster.
Mon buketten bliver på bagagebæreret med den fart Hr. Frø har??
Hr. Frø har fået forårs fornemmelser og er draget ud i verden, for at finde det han synes han mangler. 

Hvad er det Hr. Frø mangler??
Hvad mon Hr. Frø vil med blomsterne??
Kan blomsterne holde sig??


Hr. Frø er strikket efter  Claire Garland's frog.
Hr. Frø er strikket med to tråde, Drops Tweed og Drops Kid-silk, på pind 3½
Hr. Frø's sixpence og tørklæde er strikket i mit plantefarvede supersoft på pind 2½ og efter egen ide.

torsdag den 30. marts 2023

Ny kurv....

Jeg kom til, at købe en kurv - ups :D
Den talte til mig, da jeg gik forbi den.

Vi var til afslutning ved Mandens sløjdhold, hvor han har gået de sidste 14 år (tror jeg).
Sløjdholdet holder til i private lokaler på nedlagt landbrug. Hvor et hold mænd mødes i vinterhalvåret og vender en pind eller to - tror nok de mest drikker kaffe og spiser kage :D

I den anden ende af længen holder et hold pileflettere til.
I anledning af påske havde Fruen på gården flettet en del kurve mm, fordi i weekenden 1-2. april 2023 bliver der afholdt kunsthåndværksmarked i en af deres længer.

Så skulle du lige være i nærheden af Odder, så kig forbi :o)

Det var en af hendes kurve, som snakkede til mig da jeg helt fredlig gik forbi den. Jeg var så heldig, at jeg fik lov til at købe den og tage den med hjem samme aften. 
Hun kunne godt undværer den til kunsthåndværksmarkedet.

MEN
Ny kurv betyder da der skal noget i den.
Så ned kom første garncake til en ny trøje til Manden.
Trøjen bliver selvfølgelig strikket i mit eget plantefarvede garn.

Garnet er supersoft og farvet med perikon

Trøjen er Dustland af Stephen West

Dustland strikkes på pind 4½ og i garn med en løbelængde på 230m/100g.
Supersoft løber 574m/100g, man ville nok vælge, at strikke med 2 tråd supersoft, meeeen jeg er ikke som andre ;o)

Trøjen til Manden skal være en tynd trøje, som han kan have over hans skjorter. Derfor strikker jeg Dustland i 1 tråd supersoft på pind 4.

Det betyder så, at jeg lige må regne lidt og strikke en større model for, at få det til, at passe.
f.eks. Manden er en str. 3, men jeg strikker trøjen i str. 5-6 og så må Manden prøve trøjen ind i mellem.
Heldigvis er Dustland strikket oppefra-ned  - lige i min boldgade.



 

onsdag den 29. marts 2023

Kaninøre...

Påsken står for døren, og lidt påskepynt sniger sig ind i stuen.
Kay Bojsens Abe og Bamse har fået lange øre og nu sidder de og venter på et påskeæg.

Mon de får et??

Her neden under finder du hækleopskrift på kaninøre til både Aben og Bamsen.

Kaninøre til Abe
Garn: 7g 8/4 bomuld
Hæklenål: 3
Forkortelser:
    mag.: magisk ring
    fm: fastmaske
    udt: 2 fm i samme maske
    gent.: gentag
    omg: omgang
    indt: hækle 2 fm sammen, eller spring en maske over, 
brug metoden, som du syntes er pænest indt: hækle 2 fm sammen, eller spring en maske over , brug metoden, som du syntes er pænest

Bund:
1:    mag. 6fm
2:    udt  (12m)
3:    *1fm, udt*, gent. *-* omg ud   (18m)
4:    *2fm, udt*, gent. *-* omg ud   (24m)
5:    *3fm, udt*, gent. *-* omg ud   (30m)
6:    *4fm, udt*, gent. *-* omg ud   (36m)
7:    *17fm, udt*, gent. *-* omg ud (38m)
8-13:    38fm  (6 omg)
km, bryd garnet og hæft enderne

Tips: tjek om bunden sidder godt på Abe efter omg.10. Hvis den sidder lidt løs, så luk en maske eller to af. Måske syntes du, at den skal være 7 omg i stedet for 6. Juster ;o)

Øre:
1:    mag. 4fm
2:    udt  (8m)
3:    *3fm, udt*, gent. *-* omg ud   (10m)
4:    10fm
5:    *4fm, udt*, gent. *-* omg ud   (12m)
6:    *5fm, udt*, gent. *-* omg ud   (14m)
7-10:    14fm  (4 omg)
11:    *5fm, indt*, gent. *-* omg ud   (12m)
12-13:    12fm  (2 omg)
14:    *4fm, indt*, gent. *-* omg ud   (10m)
15:    10fm
km, bryd garnet, så der er nok til, at monter øret på bunden
Lav en mere

Montering:
Enden fra mag. er trukket ud af øret, klippet kort og flosset. 
Bunden af øret foldes på midten. Sy den evt. sammen, det kan hjælpe med, at holde øret sammen, når øret sættes på bunden.
Sy ørene på bunden.

Kaninøre til Bamse
Garn: 5,3g 8/4 bomuld
Hæklenål: 3
Forkortelser:
    mag.: magisk ring
    fm: fastmaske
    udt: 2 fm i samme maske
    gent.: gentag
    omg: omgang
    indt: hækle 2 fm sammen, eller spring en maske over, 
brug metoden, som du syntes er pænest indt: hækle 2 fm sammen, eller spring en maske over , brug metoden, som du syntes er pænest

Bund:
1:    mag. 6fm
2:    udt  (12m)
3:    *1fm, udt*, gent. *-* omg ud   (18m)
4:    *2fm, udt*, gent. *-* omg ud   (24m)
5:    *3fm, udt*, gent. *-* omg ud   (30m)
6-10:    30fm  (5 omg)
km, bryd garnet og hæft enderne

Tips: Prøv bunden på Bamse, måske syntes du, at bunden skal være 6 omg i stedet for 5. Juster ;o)

Øre:
1:    mag. 4fm
2:    udt  (8m)
3:    *3fm, udt*, gent. *-* omg ud   (10m)
4:    *4fm, udt*, gent. *-* omg ud   (12m)
5:    *5fm, udt*, gent. *-* omg ud   (14m)
6-8:    14fm  (3 omg)
9:    *5fm, indt*, gent. *-* omg ud   (12m)
10:    12fm  
11:    *4fm, indt*, gent. *-* omg ud   (10m)
12:    10fm
km, bryd garnet, så der er nok til, at monter øret på bunden
Lav en mere

Montering:
Bunden af øret foldes på midten. Sy den evt. sammen, det kan hjælpe med, at holde øret sammen, når øret sættes på bunden.
Sy ørene på bunden.

God påske

lørdag den 11. marts 2023

Endelave

Søndag d. 7. august 2022 kørte vi til Snaptur, for at tage færgen til Endelave kl. 9:45.
Vi ville gå kaninoen, som er øen rundt og omkring 21km.
Planen var en dags vandring, som skulle passe med færgefarten. Det betød, at vi skulle nå rundt og være tilbage i Endelave by inden kl 17.30.
Ok, vi ville have fra 10:55-17:30 til at gå 21km - det skulle vi nok kunne gøre. Det var alligevel 6,5 time - altså godt 3km i timen.
Kortet blev studeret :D
Den lille blå kanin skulle følges og hen langs stranden gik vi.
Vi gik på sand
Store sten
Jeg skal indrømme, det var lige ved at tage pippet fra mig.
Man ser ikke meget når næsen hele tiden vender ned mod stenene. Hele tiden skulle jeg se hvor jeg satte fødderne, for ikke at vride om.
Heldigvis var det kun i starten af turen, der var store sten.
Turen rundt er smuk.
Manden kigger efter fugle - ikke kaniner.
Vi så rovfugle og en enkelt gøg - vildt for vi havde aldrig set en gøg i virkeligheden.
Der blev selvfølgelig holdt diverse kaffepauser.
På kaninoen lavede vi espresso. 
Lukus - at kunne sidde der i strandkanten på en bænk og få frisk espresso på frisk hakkede kaffebønner.
Vejret var med os - næsten hele vejen rundt.
Der var vand i nogle af skyerne - pyt - vi havde regnjakker med i taskerne til både os og taskerne.
Heldigvis var det kun ca 2km ved Øvre, at det ville regne - 
det var ok ;o)
Vi nåede rundt i god tid ♥
I så god tid, at vi kunne sætte os med en is i hånden og nyde, at vi havde gået Endelave rundt.
Mit Garmin ur målet vores tur til 20,2km
Vi må have snydt et sted ;o)
For de skriver 21km :D

Vi brugte 5timer 34 minutter, hvor en time var pause.

Man kan sagtens gå kaninoen mellem den tidlige og sidste færgefart mellem Snaptun og Endelave.
Jeg kunne godt finde på, at gå den igen.

Kaniner så vi ikke mange af. De måtte have gemt sig fra os, måske havde de hørt, at vi havde smagt kaniner og kunne lide dem :D

fredag den 10. marts 2023

Spirer......

Det er blevet marts og der har været møde i tomatlogen ;o)
Jeg har selv dyrket min tomatplanter de sidste 4 år. 
Det er sjovt og meget meget svært, at vælge hvilke tomater, der skal dyrkes.
Første år købte jeg tomatfrø i supermarkeder. Jeg skulle lige se om jeg kunne holde liv i de små planter.

Jeg blev bidt :o)

Året efter bestilte jeg frø hjem fra nettet.
Ved i hvor mange forskellige tomatfrø der findes??

ALT FOR MANGE :oD

Jeg fik nok bestilt 12 forskellige tomatfrø hjem.
Det er stadig fra de bestilte poser, som jeg såer fra.
Der kommer altid flere tomatplanter end jeg har brug for. Så jeg giver væk.

Sidste år blev jeg spurgt af en veninde, T, om hun måtte være med til, at så tomatplanter. Nu havde hun fået tomatplanter fra mig i et par, så nu ville hun gerne have en finger med i processen.

Selvfølge skulle hun være med. Det er da hyggeligt, at stå og så og ompotte sammen.
Nu er vi så en "TomatLoge" ha ha ha 
Jeg købte disse såbakker fra Økotopen i 2021. Der er 77 rum i hver bakke og de står på en vandingsbakke.
Jeg er super glade for dem, for de er meget stabile og kan nemt flyttes med, uden de vipper på midten. (ingen reklame, min mening)
Vi fik sået 11 forskellige tomatsorter. 
Hver sort fik en række på 7, så måske kommer der 7 x 11 tomater, men det tror jeg nu ikke.
Hvis der gør, så har vi flere aftager af tomatplanterne.
Det er min mor, T's mor og svigerfar, min nabo, naboens venner.......
De skal nok blive afsat.
T og jeg har en "fest"
Jeg holder styr på bakkerne ved, at sætte 1 tandstik i første bakke, 2 i anden bakke osv.
Derefter får hver bakke en nummeret A4.
Arket har 7 x 11 rubrikker, så jeg kan skrive hvilken frø, der sat i hvilket rum.
I år har jeg også tilføjet en dato. Datoen for hvornår de er sået og en dato for hvornår frøene spire, som skriver jeg på efterhånden.
Bare for sjov, og fordi jeg er nysgerrig med spirringstiden. Det er ikke altid, at spirringstiden står på frøposerne.
Spirebakkerne har jeg stående i stuen foran terrassedøren på små paller, fordi det er stadig for koldt i mit drivhus, så ind i varmen med dem. 
På denne måde bliver jeg også hele tiden mindet om dem, så glemmer jeg ikke, at vande dem. Det kunne jo ske.
Tomatfrøene blev sat 1. marts og de første var oppe 7. marts. 

Jeg har også sat, hokkaido, radiser, solsikker, hjulkrone, grønkål, spidskål, savojkål, glaskål, søde peber, mild chili, auberginer, basilikum, persille....

Alle mine frø bliver sået i disse såbakker.
Alle mine grøntsager forspire jeg - så kan jeg springe udtynding og efter såning over.
Alt lige fra salt til kål til rødbeder til bønner til ....... alt
Ind i mellem er der varmt nok i drivhuset til, 
at jeg kan drive en time af i solen.