Viser opslag med etiketten Vandretur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vandretur. Vis alle opslag

lørdag den 1. april 2023

Trækstien Silkeborg-Randers

Jeg kom til, at sige til Manden, at det kunne være smukt med en gåtur langs Gudenåen.
Uha det skulle jeg da aldrig have sagt, eller hvad ;o)

Vi fandt kort frem; søgte på nettet og faldt over Jesper Hiker
Jesper har en blog med vandre guide, hvor han beskriver forskellige ruter i og udenfor Danmark.
Her læste vi om hans tur langs Trækstien, som var en god hjælp til, da vi planlage vores tur.

Vi ville gå turen på 3 dage, men uden den store oppakning.
Så ingen liggeunderlag eller sovepose. Vi ledte efter en seng, at sove i; en hvad jeg kalder det "luksus-vandretur"
Vi fandt to kroer og bookede et værelse hos begge. Bare for, at være sikker på en seng. 

Silkeborg-Kongensbro
Fredag d. 7 oktober 2022 var dagen for vores 27 års bryllupsdag.
Jeg havde sørget for en lille morgen hilsen til Manden kl 5:50 i radioprogrammet Morgenklubben.
Manden blev vågen og kiggede underligt på mig ;o)
En god måde, at starte vores bryllupsdag på.

Vi stillede bilen i Odder og så kørte Svigermor os til Silkeborg.

kl. 9 stod vi i Silkeborg og var klar til, at gå til Kongensbro, som var dagens mål. 
Dagens turen blev til 22,5km pga. der var vejarbejde ved trækstien i Silkeborg, som gav en pæn omvej. Pyt, vi havde dagen for os.

Vores tasker var pakket med peanuts, chokolade, madpakke, stegt bacon, vand, udstyr til kaffebrygning, skiftetøj/sko til aften, regntøj, strømper, plaster, toiletgrej, og selvfølgelig havde jeg strikketøj med i form af en karklud ;o)

Vi var spændte på hvor mudret trækstien ville være på denne tid af året. Det var jo blevet efterår.

Men Trækstien fra Silkeborg til Kongensbro er en rigtig fin sti og med god afmærkninger.
Vi gik på grus, træbro, vej mm
Vi fik en del byger, så vi fik øvet os i, at trække i og af regntøj. Men alt i alt var det en rigtig god start på vores første vandreweekend ♥
Frokosten blev indtaget i et fugletårn (tørvejr) og med frisk lavet kaffe. 
Vi havde fundet ud af på Mols bjergeetapen, at vi havde godt af en lille pause mellem 5-7km. 
Det holdte vi fast i, og holdte pause på første bænk efter ca. 5km.
Det kan være små, bare lige ned og sidde, eller længere hvor der laves kaffe og strikkes en pind på karkluden.

Naturen blev nydt i fulde drag, der er så flot og roligt. Jeg elskede hvert minut af turen. Smukt ♥
Jeg nød fuldt ud, at bare sætte det ene ben foran det andet. Bare gå og gå - ikke tænke på hvad der skal ske nu - bare gå og nyde nuet.
Vi ankom til Kongensbro Kro sidst på eftermiddagen - kl 15:30
Så vi startede ud med kaffe og kage, hvorefter vi tog os et velfortjent bad og gjorde klar til aftensmaden.
Nyvasket og i skiftetøjet.

Kongensbro-Ulstrup
Lørdag d. 8. oktober 2022 Kl 8.50 var vi igen klar til, at forsætte langs Gudenåen. 
Vi var ved frisk mod og satte næsen mod Ulstrup.
Turen blev til 29,57km, mest fordi vi tit måtte gå væk fra Gudenåen pga vandede stier eller mangel på stier.

Fra Kongensbro til Tangeværket var der fine stier og fin afmærkning. Her gik vi meget i skov og et stykke væk fra Gudenåen. 
Frokosten fik vi inden Tangeværket og lad mig sige det, sådan vi var mega skuffede.
Vi havde bestilt en madpakke på Kongensbro. Det var ikke en madpakke til vandre. For fremtiden vil vi være mere specifikke når vi bestiller en madpakke. 
Vi var rigtig glade for, der var stegt bacon i tasken, sammen med peanuts og chokolade. Det var det vi gik på denne lørdag. 

Stien fra Tangeværket til Ulstrup var næsten ikke eksisterende og trækstien var kun afmærket nogle steder.
Her gik vi i markkanter, krat, mudder - meget spændende.

Ved Bjerringbro og fra Bamsebo camping var der nogle skønne gangbroer. Men ellers var det på nedtrådte stier, som var mere eller mindre våde.
Det er selvfølgelig årstiden der er årsagen til de våde stier.
Vi tog imod udfordring og fik nogle grin undervejs. 

Jeg var meget glad for mine gode vandrebukser, for vi gik tit igennem højt græs/brændenælder - her var min bukser gode, for brændenælderne kunne ikke stikke igennem bukserne. 
Vi nåede frem til Ulstrup Kro kl 17:30, noget senere end dagen før, men vi havde også gået knap 30km. 
Vi var de eneste overnattende på Ulstrup Kro, så vi havde fælles stue og bad for os selv.
Et bad og så ned og spise. Vi var godt sultne, da vi næsten ikke havde spist noget hele dagen.
Bøffen og den kolde øl gled hurtig ned.

Ulstrup-Randers
Vi fik en snak med Ulstrup Kro fatter. Han kan fortælle mange skønne historier omkring folk, som komme langs Gudenåen; vandre og i kanoer. En hyggelig fætter.
Krofatter fortalte også at vi vil komme ind i sti mangle, før Langå, men at turen langs Gudenåen fra Ulstrup og videre var smuk.

Da Ulstrup har en Brugs, havde vi besluttet os aften før, at vi købte ind til vores frokost. Dog tror jeg, at madpakken fra Ulstrup Kro, ville have været god, men pga. den ringe fra Kongensbro ville vi være sikker på, at vi fik det vi havde brug for.
Søndag d. 9. oktober 2022 var en smuk og diset morgen, og vi forsatte vores vandring langs trækstien - ca. kl 9
Krofatter fik ret, både med sti og naturen.
Først gik vi langs Gudenåen i morgendiset og hold da op en smuk morgen det var.
Efter en tur gennem krat kom vi ud på en åben mark, hvor der stod en bænk. 
Det var forudbestemt - her skulle vi da have vores formiddagskaffe og snegl.
Nu var vi blevet lidt trætte af at gå i mudder og ingen afmærkninger. Derfor valgt vi, at en lidt anden rute ind til Langå.
Der gik en sti, lidt væk fra Gudenåen, men med udsigt over åen. Den tog vi og kunne gå uden, at skulle passe på vi ikke vred om på foden.

Da vi kom til Langå fik vi skiftet strømperne. De var blevet våde. Samtidig fik fødderne lidt luft, det tror jeg de trængte til. Fødderne var ved, at være godt brugte.
MEN vi ville nå ind til Randers, hvor toget skulle køre os næsten hjem.
Fra Langå holdte vi os på stier, og undgik for mange marker.
Kaffepause 5km uden for Randers
Der var en(mig), som var blevet træt. Kan jeg se ud af billederne, for der er ikke taget nogen de sidste 5 km indtil Randers :o)

Klokken var blevet 17:30 da vi kunne sætte os ind i toget fra Randers mod Aarhus.
Vi havde gået 26,24km den dag
Først med tog, så med bus, så med bil og end´lig er vi fremme
Med fødderne i fodbad og et stort smil på læberne.

Vi gjorde det. 
Vi gik fra Silkeborg til Randers. 
Vi gik 78,4 km på 3 dag.
Vi skal gå langt igen.













lørdag den 11. marts 2023

Endelave

Søndag d. 7. august 2022 kørte vi til Snaptur, for at tage færgen til Endelave kl. 9:45.
Vi ville gå kaninoen, som er øen rundt og omkring 21km.
Planen var en dags vandring, som skulle passe med færgefarten. Det betød, at vi skulle nå rundt og være tilbage i Endelave by inden kl 17.30.
Ok, vi ville have fra 10:55-17:30 til at gå 21km - det skulle vi nok kunne gøre. Det var alligevel 6,5 time - altså godt 3km i timen.
Kortet blev studeret :D
Den lille blå kanin skulle følges og hen langs stranden gik vi.
Vi gik på sand
Store sten
Jeg skal indrømme, det var lige ved at tage pippet fra mig.
Man ser ikke meget når næsen hele tiden vender ned mod stenene. Hele tiden skulle jeg se hvor jeg satte fødderne, for ikke at vride om.
Heldigvis var det kun i starten af turen, der var store sten.
Turen rundt er smuk.
Manden kigger efter fugle - ikke kaniner.
Vi så rovfugle og en enkelt gøg - vildt for vi havde aldrig set en gøg i virkeligheden.
Der blev selvfølgelig holdt diverse kaffepauser.
På kaninoen lavede vi espresso. 
Lukus - at kunne sidde der i strandkanten på en bænk og få frisk espresso på frisk hakkede kaffebønner.
Vejret var med os - næsten hele vejen rundt.
Der var vand i nogle af skyerne - pyt - vi havde regnjakker med i taskerne til både os og taskerne.
Heldigvis var det kun ca 2km ved Øvre, at det ville regne - 
det var ok ;o)
Vi nåede rundt i god tid ♥
I så god tid, at vi kunne sætte os med en is i hånden og nyde, at vi havde gået Endelave rundt.
Mit Garmin ur målet vores tur til 20,2km
Vi må have snydt et sted ;o)
For de skriver 21km :D

Vi brugte 5timer 34 minutter, hvor en time var pause.

Man kan sagtens gå kaninoen mellem den tidlige og sidste færgefart mellem Snaptun og Endelave.
Jeg kunne godt finde på, at gå den igen.

Kaniner så vi ikke mange af. De måtte have gemt sig fra os, måske havde de hørt, at vi havde smagt kaniner og kunne lide dem :D

fredag den 27. januar 2023

Bjergetapen Mols bjerge

Manden hvde længe gået og spurgt, om vi ikke skulle gå en hel dag.

Jo, det kunne vi vel godt, bare der er toiletter.
Det med at tisse i naturen, falder mig ikke naturligt ;o)

D. 16. april 2022 overgav jeg mig ♥

Vi pakkede to rygsække med kaffebønner, kværn, Primus lite stove, Handpresso, madpakke og strikketøj - hov og vand til både os og kaffen :o)

Tidlig op og i bilen. 
Vi ville gå bjergetapen i Mols bjerge, med start i Femmøller, og ville gerne starte ved 9-tiden. 

Bilen blev sat i Femmøller.
Rygsækkerne kom på og min Garmin Forrunner 235 blev sat igang.

Nu skulle vi prøve, at gå en hel dag sammen. Manden havde gået sammen med en ven og syntes det var noget vi kunne gøre sammen. 

Bjergetapen skulle være vores prøve, det vil sige, jeg skulle indse, at det kunne jeg godt ;o)
Det er skønt, at gå i Mols bjerge og ruten var rigtig godt afmærket. Så det var bare, at følge de små pæle, gå og nyde naturen.
Ved ca. 5km holdte vi vores første kaffepause. Der er ikke noget, som en ny brygget kaffe på toppen i Mols bjerge og med Manden ved min side.
Vi var rigtig heldig med vejret midt i april. Her var skønt og der var ikke mange, som havde valgt, at gå bjergetapen.
Ved ca. 10km holdte vi frokostpause. Vi spiste vores medbagte madpakke, en omelet - mums
Frokost med en skøn udsigt.
                                                  Dejligt ♥
Jeg fik endda strikket en pind eller to :o)
Jeg siger det lige igen. Det var en smuk, smuk forårsdag i Mols bjerge.
Jeg kunne godt mærke, at jeg blev træt, men jeg var hellere ikke vant til, at gå så langt. 10km har ofte været det vi gik max. 
Men samtidig nød jeg denne skønne forårstur.



Vi holdet igen en lille kaffe pause ved omkring 15km. 

Vi nyder, at kunne lave en lille espresso i vejkanten.

Okay - lukus, men mega dejligt og noget skal der jo være i rygsækken ;o)



Vi er livsnyder ♥

Min Garmin ur havde målt, at vi havde gået 20,40km og brugt ca 5½ time.
Vi havde gået op og ned og op og ned ......
Jeg gjorde det, vi gjorde det og nu havde jeg fået blod på tanden.

Dette skulle ikke være vores eneste tur. Vi skulle gå en hel dag igen. 
Vi nød begge to en dag, hvor det eneste vi skulle var, at sætte det ene ben foran det andet. 

Bare gå og gå. 
Få iltet hjernen. 
Få ro i sjælen. 


PS:
På turen rundt var der toilet ved start og vi kom forbi 2. Så det var ikke et problem. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg duer bare ikke til, at tisse i naturen - øv.