Hyldebær
Pr. liter saft:
400 g sukker
¼ tsk atamon
Ved brug af en saftkoger (tuttifrutti), kommes de skyllede hyldebær i foroven. Bærene behøver ikke at være fint ribbet. Nederst kommes vand, som bringes i kog. Sæt de tre "gryder" oven på hinanden og lad det hele stå og koge indtil alle bærene er bristet.
Hvis der koges mange hyldbær, kommes der stille og roligt nye hyldebær i den øverste gryde.
evt. tappes saften fra efterhånden.
Ingen saftkoger: De skyllede bær kommes i en gryde og overhældes med vand (½l pr kg. bær). Det hele koger indtil alle bærene er bristet. Saften hænges til afdrypning i en saftpose.
Kom den afmålte saft i en gryde sammen med sukker. Kog saften op og til sidst tilsættes atamonen.
Saften kommes i skoldede, atamon skyllede flasker og lukkes med det samme.
Tips: Er der ikke flasker nok, kan saften fryses inden sukker tilsættes. Før brug bliver sukker selvfølgelig tilsat.
Jeg må også i gang - vi har mange hyldebuske i haven, og hyldebærsaft og suppe er utrolig lækkert og også sundt :-)
SvarSletUhm....
SvarSlet