onsdag den 15. september 2010

Æbletærte

En skøn æbletærte, hvor fyldet er næsten blevet til "snask".
Lav en dobbelt potion af sødet tærtedej, tilsæt evt. ½ tsk. ingefær i dejen. Lad tærtedejen stå en times tid i køleskabet.

Fyld:
200 g sukker
70 g mel
½ tsk kanel
½ tsk muskatnød
1 knivspids salt
8 mellem æbler (skrællet og skåret i tynde skiver)
2 spsk smør

Pensling: sammenpisket æg

Varm ovnen op til 200°.
Kom sukker, mel, kanel, muskatnød og salt i en skål og bland det godt. Tilsæt æbleskiverne og bland det hele godt sammen.
Smør en 23 cm tærteform. Del dejen i 2 dele, og rul den ene del ud, så den passer til formens bund og kant. Læg dejen i formen, og fjern evt. overskydende dej.
Hæld fyldet ud på bunden og fordel fyldet. Læg små klatter smør oven på.
Rul den anden del ud, så den passer som låg. Lav små huller i låget, så dampen kan komme ud.
Pensle tærten med æg og bag den i ca. 40 min.
Server tærten lun sammen med cremefraiche, flødeskum eller soft ice.

Tip: Tærten kan stå på køl nogle timer inden den skal bages, så er den nem at server lun. Tærten kan også lunes igen i ovnen.

3 kommentarer:

  1. Uhm, jeg mangler en idé til en gæstedessert på søndag - tak for dejlig inspiration!

    SvarSlet
  2. Mums, lyder skoen. Den maa jeg proeve en dag. Lun med en klump vanilleis maa den vaere perfekt som gaestedessert.

    SvarSlet
  3. Den er helt perfekt til gæster eller ren selv forkældelse ;o) bon appetit

    SvarSlet