Viser opslag med etiketten Drengene. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drengene. Vis alle opslag

torsdag den 28. maj 2015

Sidste skoledag.....

Nu er det blevet Mellemstes tur til at holde sidste skoledag fra 9. klasse.
 Mellemste har selv stået for hans kostume, med lidt vejledning ;o)
Svampe Bob er lavet af en skumgummimadras, som er malet med plakatmaling og streget op med en spritmarker.

Hullet i øjnene er dækket at en nylonstrømpe udspændt over ståltråd.

Hullet i munden er dækket af sort nervøs velour, dog kun limet fast foroven. Så kan Mellemste drikke og spise i hans kostume. Smart :o)
 

tirsdag den 2. december 2014

Hue....

Det er koldt derude.........ørene fryser......
En hue mor, en hue, som kan være inden under cykelhjelmen. Det kunne være rart.

Yngste cykler hver dag 6 km frem og tilbage i skole. Så en nye hue ville da være på sin plads.

Huen er strikke i 2 tråde Arwetta classic på en pind 4. Kanten er dog strikket i vikingsport.
Huen varmer, men stikker ikke ;o)

torsdag den 13. november 2014

Frem og tilbage....

Vi har flyttet for Ældste igen. Denne gang hjem.
Ældste har været igennem en hård tid. Der hvor Ældste gik på Uni, havde de eksamen hver 3. måned. Træk så eksamenstid og læseferie fra, så er der ikke mange uger tilbage til at lære stoffet i. Desuden var en del af det næsten selvstudie. Det gav et for stort et pres på min lille dreng.
Nu har han droppet studiet og er flyttet hjem.  MEN han er ikke færdig med at studerer. Ældste er begyndt at lægge nye studieplaner. Dejligt.

Jeg har så fået underholdning i dagtimerne, for en periode. Dagene går med gulvøvelser, lange gåture og cykleture også prøver jeg lige at holde mit løb ved lige (går ikke godt). Men det vigtigste er at Ældste for sig rørt igen og får frigivet nogle enzymer i hjernen (eller hvad de nu hedder).

Alene tid har jeg ikke mere, eller lige indtil han har fået et arbejde, for det skal han have. Der er længe til september næste år, hvor hans nye studieplaner begynder. Jeg har derfor ikke helt så meget overskud til andet lige pt. Ældste for hele min opmærksomhed indtil kl. 16, så er der to yngre drenge, som kommer hjem fra skole. De skal også holdes i ørene.

Rolig, jeg får strikket lidt og en smule andet, men det bliver ikke helt til det jeg havde regnet med jeg skulle nå inden jul. Det er sløjfet, for det vigtigste er at for Ældste ind i en ordentlig hverdag igen.

fredag den 5. september 2014

Computer taske......

Yngste kom og spurgte om han ikke også skulle have en computertaske. En taske, hvor der var plads til hans 17" computer i dens hard-bag, mus m.m.
Selvfølgelig skulle han da have en taske. Jeg havde jo allerede syet en taske til Mellemste.
Yngste har selv valgt motivet på taskens låg.
Tasken er syet i Dralon m. vandafvisende teflon. Det gør det mere sikkert for indholdet i tasken.
Langs kanten på låget er der zikzakket en reflekstråd. Lidt trafiksikkerhed er altid godt.
På begge sider er der syet en refleks bånd på og på skuldreremmen er der også  zikzakket en reflekstråd på.
Jeg kan godt lide at mine drenge er synlig i trafikken. På denne måde skal de ikke huske at sætte reflekser på om vinteren.
Tasken er bygget op på samme måde, som Mellemstes taske. Yngste bestemte sig for at for lommerne skulle dekorers. De fik så to bogstaver :o)
Inde i taske er der masser af plads. Billedet er fra Mellemstes, men de er ens opbygget.
Endnu en lomme på bagsiden. Her kan der sagtens komme en A4 ned. Yngste har haft tasken med i skolen. Fuld pakket og han var tilfreds.
Den er dog ikke helt så rumlig, som Mellemste. Jeg har lavet den lidt smaller, for der var ikke helt behov for så meget plads i rummet til computeren.
Yngste er glad for hans taske og det er dejligt.

fredag den 25. juli 2014

Hæklet taske.......

Jeg har hæklet en taske - ikke til mig selv men til en sød og tålmodig blogger Elfepigen.
Mellemste valgte en tur med faren i stedet for at holde stor konfirmation/nonfirmation. Mellemste ville gerne en tur til Island og så begyndte planlægningen. 
En dag kom jeg til at tænke på Elfepigen, for jeg mente hun var fra Island. Elfepigen fik en lille mail og hun sendte svar tilbage på mit spørgsmål. Siden hen er der mailet frem og tilbage, når der var nogle spørgsmål.

Elfepigen var så flink, at hun valgte at låne Mellemste og Manden hendes kort over Island - 5 stk ialt. Super dejligt. Elfepigen sendte ikke bare kortene, nix, der var små cirkler på kortene, hvor hun syntes der var noget interresant. Samtidig sendte Elfepigen en mail med links fra Island.
Alt i alt har Elfepigen været med til at Mellemste og Manden fik en rigtig god tur Island rundt. Rundt kom de - 12 dage og 11 vandrehjem senere kom de trætte hjem efter en på opleveren.
Som tak sendte jeg denne taske sammen med kortene tilbage til Elfepigen.
 Tasken er hæklet i Mayflower Luxus Cotton på en nål 4½.
 Mønsteret på tasken er hjemme tegnet, men med inspiration i det islandske strik.
 Taskens hank kan tages af. Den sidder på med karabinhager i en D-ring.
Skulle man have lyst til en lille håndtaske er den meget sød uden hank.

Ærligt, jeg vidste ikke om Elfepigen var til skuldretaske eller ej ♥
så en helgardering blev lavet.

fredag den 6. juni 2014

Minecraft monster....

Her i huset spilles der Minecraft.
En dag sad jeg vil hækle noget, men vidste ikke hvad. Så spørger Yngste om han måtte finde noget til mig. Ja, hvis det er noget du gerne vil have; svare jeg.
 Yngste finder dette Minecraft Creeper og jeg går i gang med hæklenålen.
Firkanter, jeg hæklede firkanter.
6 firkanter og man har et Minecraft Creeper.
Yngste er glad for hans Creeper og den kommer med rundt omkring.

fredag den 2. maj 2014

Weekendtur....

Manden og jeg skal på en lille weekendtur.
Bare os to ♥
Jeg glæder mig. 

Vi tager en lille goumet ophold på "Den Gamle Kro" i Odense.

Det vil blive første gang Yngste og Mellemste skal være alene hjemme. Mon ikke de klar det de er trods alt 14 og 12 år. Ældste plejer bare at være den der er mægleren, men han er jo fløjet fra reden.
Jeg må prøve at give slip igen :o)

Manden og jeg glæder os til at prøve "Den Gamle Kro". Det skal nok blive godt.
Jeg har desuden set at der er bogmarked og antikmarked i Odense i morgen; et plantemarked og loppemarked om søndagen. 

Vi må have fundet et sted hvor vi kan nyde et bette glas sprudelwasser ♥

God weekend derude.
Husk at kærligheden skal gødes og vandes
så holder den i mange år.

Vi køre på 24. år ♥

tirsdag den 1. april 2014

Store flytte dag.....

Det er ikke en aprils nar ♥
Første barn flytter hjemmefra.
Vores ældste søn på snart 20 år har endelig fået kollegielejlighed.
 Stuen er fyldt op med bord, stole, skabe m.m.
I gangen står flyttekasser med alle hans ting.

I dag skeer det. Ældste søn har ventet på denne dag og han både glæder sig og "frygter" det. Nu har han selv ansvar for alt. Sundt for ham ♥
Siden september har Ældste haft en utrolig transporttid. 
Om morgen var han dog lidt heldig, for der kørte han med Manden ind til Odder og kunne tage en bus videre ind til Uni. Så afsted kl. 6:15.
Om eftermiddagen/aften var det ingen problem med at komme til Odder - en times tid - men videre.......
bestille en teletaxi mindst 2 timer før brug, vente på teletaxaen, for så at blive sat af for at gå 1½km hjem. Teletaxaen må ikke køre ud til os.
Transporttiden har været helt oppe på 2½time fra Uni i Århus til lidt syd for Odder. Den tid skal helt sikker bruges på noget mere fornuftigt nu.

Manden har taget fri i dag, for Ældste skal flytte. Vi pakker traileren og damper mod Århus. Henter nøglen og for læsset første læs af. Tilbage igen, for at hente et læs mere og de to brødre. Alle hjælper med at Ældste flytter hjemmefra. Det bliver en hyggelig dag.

Dagen står på at slæbe og hygge.
♥ God dag til jer ♥

torsdag den 24. oktober 2013

14 år.....

Mellemste søn blev 14 år i fredags og i lørdags havde vi stor fødselsdags fest. I vores lille stue kunne vi have været 34 personer, men vi blev 27 - så der var fint med plads :o)
Mellemste har valgt ikke at blive konfirmeret og nonfirmation er ikke lige os. Så vi har vores egen tradition, kan man næsten kalde det. Både Ældste og Mellemste valgte stor fest og kirke fra og ville ud at rejse med Farmand. Så vi fejrede deres 14 års fødselsdag lidt mere end en almindelig fødselsdag.
Bedste var i syvsind, for skulle hun lave sang eller ej. Til Ældste havde hun lavet sang, men var den eneste. Hvad med Mellemste - skulle hun oder was. Bedste lavede en sang og satte den på kortet til Mellemste.  Jamen, vi skal da synge den når der nu er lavet en sang. Hvad gør man så? Vores printer er død. Så er det godt at mange havde smartphones og at der var et par Ipads. Sangen blev sendt rundt, for at alle kunne tage et billed og så kunne vi synge :o)
Det var et sjovt indslag og det vil blive husket.
På sådan en dag har jeg ikke travlt med kamerat, men lidt fik jeg taget. 
Vi fik lammekøller og de havde stået i ovnen hele natten. De havde fået 100° i 10-12 timer, nøj det var godt.

Tak til alle dem som kom og gav Mellemste en rigtig god dag.

onsdag den 16. oktober 2013

Efterårsferie......

Efterårsferien er skudt godt igang. Vores to yngste sønner har været i gang med at skabe lidt "uhygge" ved fordøren.
 Mellemste's ulv.
Yngste's minecraft

De sidste dage kommer til at gå med at gøre klar til fest på lørdag. Mellemste bliver 14 på fredag og hans fødselsdag holdes lidt specielt i år. Mellemste har valgt ikke at blive konfirmeret, lige som Ældste gjorde. Mellemste har også valgt at tage på tur sammen med Manden til sommer. 

Så Mellemste bliver fejret med en lidt større 14 års fødselsdag på lørdag. Bedsteforældre, farbrødre, morbror, kusine, fætter, venner og børn er inviteret og kommer fra nær og fjern.
Vi vil fejre Mellemste og ønske ham en god tur til Island engang i slutningen af Juni.

mandag den 8. juli 2013

Atom....

Ældste's studentergave blev selvfølgelig færdig lige til tiden.
Jeg var spændt på om Ældste kunne se hvad der havde inspireret mig.
Det kunne han - og det faldt lige i hans smag.
Manden havde igen sørget for lablen til tæppet. Her er der en studenter-atom ;o)
Det helt sjove var, at Ældste havde valgt en atom-emblem til hatten.
Så tæppet's mønster var ramt lige i øjet.

Nu går Ældste så og venter på brev. Et brev, som først kommer sidst i denne måned. Et brev, som helst skal fortælle at Ældste skal læse nanosciens på AU.

fredag den 5. juli 2013

En blomst....

til mor.
Mor kan godt lide blomster, så hun skal have mange. Yngstes ord ;o)

Drengene blev sendt afsted for at hente hyldeblomster og hold da op jeg fik hyldeblomster.
Det var helt synd med alle de blomster de havde plukket, for jeg brugte nok kun det halve.

Nu er den store gryde fyldt til randen med vand, blomster og sukker. Så vi venter spændt på årets hyldeblomstsaft.

mandag den 24. juni 2013

Tillykke....

Vores store dreng blev HTX student i dag :o) 
Vi stod klar med bobler og kransekage.

Kransekagen var kommet ned i min 23 år gamle HTX hat. 
Så kunne den bruges igen.

Ældste blev overrasket. Vi havde fået pakket bilen, så han ikke kunne se bobler og kager. Da han var kommet ind til eksamen, smuttede vi ud i bilen og fik det hele stillet an på et bord.
Her nød vi sejrens rus inden vi kørte hjem - troede Ældste.

På vejen hjem svingede vi lige ind om Vestermølle i Skanderborg. Hm, hvad skal vi mon her?
Pludselig kunne Ældste se farmor, farfar, bedstemor og bedstefar. Vi havde sat dem stævne, de skulle være med til at fejre ham. Ældste blev glædeligt overrasket, igen.

♥ Tillykke ♥

tirsdag den 9. april 2013

Driver de....

Lockout - næsten. 
Mellemste har 5 lektioner en dag og 3 lektioner en anden. Hans klasse har en tjenestemandansat lære. Desværre starte timerne den ene dag kl. 10:45 og der går ikke lige nogle skolebus på det tidspunkt.
Yngste har flyttet skole og her er der ingen timer, men opsyn.
Sidste uge havde Mellemste gjort drivhuset rent. Ruder og træværk blev tørret godt af. Dejligt med lidt ekstra arbejdskraft.
I går tog vi alle tre en dejlig "lockout"-dag. Vi var i drivhuset og fik sået lidt.
Drengene fik hver deres krukke. Hvad satte de så??  Ja, i vil aldrig kunne gætte det ;o)
Jeg har købt frø hjem fra England og faldt over frø til Baobabtræ. Nu har drengene sat hver deres baobabtræ og vi vil vente spændt på hvad der kommer op.

Vi fik desuden sået et par tomatplanter og noget basilikum. Det er første år jeg sår tomatplanter, så jeg ved ikke om jeg er forsent eller fortidligt ude. Vi får se, nu er de sået og forhåbentlig kommer der nogle planter ud af det.
Krukkerne er taget med ind, for det er stadig for koldt i drivhuset om natten.
Spirrede aspargeskartofler er sat i hver deres spand. 
 Det bliver spændende om der kommer kartofler ud af det :o)

Det at plante og dyrke er nyt og spændende for mig. Jeg er vidst mest kendt for at slå ting ihjel ;o)
Men jeg kunne holde liv i drivhuset hele sidste sommer, så måske er det anderledes med sådanne ting.

mandag den 11. marts 2013

En gave....

Yngste nåede at blive færdig og jeg nåede at drikke en masse te.
Yngste ville gerne flette af nogle teposer. Så vi gik igang med at samle teposer.
Hvad skulle der så flettes?
En lille pung/taske til bedstemor, som hun skulle have i fødselsdagsgave. Pludselige havde vi travlt, for bedstes fødselsdag var lige om hjørnet.
Yngste afleverede stolt sin gave til bedste her i weekenden og hun blev glad.

lørdag den 2. marts 2013

En taske.....

Computertasken til Mellemste er færdig. Mellemste valgte hvad der skulle præge taskens låg.
Tasken er syet i Cordura, som er slidstærk polyester med en PVS coating. Den skal nok holde regnen væk fra Mellemstes værdifulde ting.
Jeg vil gerne være sikker på at mit barn kan ses i trafikken, derfor har jeg zikzakket en refleksgarn på langs lågets kant. Refleksgarn bruges i strikketøj, men med en zikzak sidder den meget fint på.
Åbner vi låget er der to store lommer, som nemt kan indeholde mus og lader. 
Flere refleksser. Jeg har syet et refleksbånd på i hver side. Så kan Mellemste ses både forfra og bagfra.
Et kik ned i tasken.
De to forreste lommer er laderen og musen (i en stribet box).
I taskens store lomme er computeren i en hard case fra Crumpler, en god beskyttelse af computeren. Bag ved hard casen er der god plads til et par skolebøger og en Ipad.
Aller bagerst er endnu en lomme, så høj at et A4-ark kan stå op.

Alle sømmene har fået en tæt zikzak med en farvet tråd. For lommernes farve er rød, det ombukket stykke ned i tasken er grøn og alle sømmene inde i tasken er blå. Bare for at give tasken lidt farve.
Bag på tasken er der ad gang til endnu en lomme. Der kan sagtens lægges et A4-ark ned. Mellemste har haft sin madpakke og drikkedunk her.
Skulderstroppen har også fået zikzakket en refleksgarn på. Inden i skulderpuden er der et stykke tyndt skum, så er en tung taske mere behaglig at gå med.
Mellemste har haft den med i skole og den er godkendt. Det er ikke hans daglige skoletaske, men en taske, der skal bruges når, der er behov for at have en computer med.

Skønt at kunne lave noget, som bliver lige efter drengens hoved ♥
Måske har i gættet at vi bor på landet, hvor der ingen cykelstier, fortov eller gadelygter er, her er reflekser et must.

tirsdag den 12. februar 2013

på glat is.....

Vi kom på glat is i Horsens :o)
To gange har vi været på glat is og vi har det sjovt, for vi er ikke de bedste skøjter :o)
Mellemste skøjter bare der udad, Ældste går lidt langsommere, men han kan, Yngste bruger den første tid med mig i hånden også glider han stille langs kanten.
Mig selv, et par gange på ***en kom jeg, men så vente barndommens rulleskøjteløb tilbage.

tirsdag den 26. juni 2012

Fra....

Yngste mands hånd.
Yngste har gennem det sidste år haft håndarbejde. De afsluttede året med at sy en pude.
Yngste har applikeret på symaskine og flot er resultatet blevet.

Jeg elsker når drengene kommer hjem med ting de har lavet i skolen. Jeg syntes det er sjovt og kært. Det de giver til mig bliver stillet frem så alle kan se. Men det er ikke alt, som er til mig. Noget vil de selv beholde og andet har de givet til hinanden. Skønt ♥

tirsdag den 8. maj 2012

Spændt........

Ældste er på vej til teoriprøve til bil.

Mine fingre er krydset ♥


Opdate:
Ældste bestod - med et godt resultat.
Desværre er der ventetid på en tid til selve køreprøven. Den tidligste er d. 29/5 og det er ikke ældste der skal have den tid - øv øv.
Vi havde ellers regnet med ham, som chauffør d. 2 juni. Så må vi selv eller tage en taxa.

tirsdag den 24. april 2012

18 år...........

For 18 år siden lå jeg på Ålborg sygehus og havde født en velskabt dreng på 50cm og 3200g.
I dag, 18 år senere har jeg en velskabt "dreng" på godt 177cm og ??g ;o)

Tænk sig at vores lille dreng bliver 18 i dag. 
Vores lille dreng har snart kørekort. 
Vores lille dreng er snart færdig med anden år på HTX. 
Vores lille dreng er ikke lille mere ♥

Tillykke mors lille dreng ♥