torsdag den 13. november 2014

Frem og tilbage....

Vi har flyttet for Ældste igen. Denne gang hjem.
Ældste har været igennem en hård tid. Der hvor Ældste gik på Uni, havde de eksamen hver 3. måned. Træk så eksamenstid og læseferie fra, så er der ikke mange uger tilbage til at lære stoffet i. Desuden var en del af det næsten selvstudie. Det gav et for stort et pres på min lille dreng.
Nu har han droppet studiet og er flyttet hjem.  MEN han er ikke færdig med at studerer. Ældste er begyndt at lægge nye studieplaner. Dejligt.

Jeg har så fået underholdning i dagtimerne, for en periode. Dagene går med gulvøvelser, lange gåture og cykleture også prøver jeg lige at holde mit løb ved lige (går ikke godt). Men det vigtigste er at Ældste for sig rørt igen og får frigivet nogle enzymer i hjernen (eller hvad de nu hedder).

Alene tid har jeg ikke mere, eller lige indtil han har fået et arbejde, for det skal han have. Der er længe til september næste år, hvor hans nye studieplaner begynder. Jeg har derfor ikke helt så meget overskud til andet lige pt. Ældste for hele min opmærksomhed indtil kl. 16, så er der to yngre drenge, som kommer hjem fra skole. De skal også holdes i ørene.

Rolig, jeg får strikket lidt og en smule andet, men det bliver ikke helt til det jeg havde regnet med jeg skulle nå inden jul. Det er sløjfet, for det vigtigste er at for Ældste ind i en ordentlig hverdag igen.

1 kommentar:

  1. Hvor er det godt, at han har et bagland, der kan bakke ham op, når der er brug for det. Det er ikke det bare sjov at være ung i dag.

    SvarSlet