lørdag den 10. juli 2010

mmmmmm


Det er lørdag og vi har været i gang med vores bogstav leg - vi er kommet til M.

Det gik lidt svært i starten, men da der var kommet hul på bylden var der mange m-ord:
Magnum, Malle, Mongoliet, Michael Jackson,
Magnet, Megafon, Murbi, Magnolie, Mummitrold,
Motorcykel, Mindstormers, Mus, Makrel, Mis.

Det var vores lille mindstorm på en varm lørdag formiddag.

God lørdag :o)

Tjek også ABC

Hyldeblomstsaft


20-25 hyldeblomstklaser - uden den grove stilk
1-2 citroner
20- 25 g citronsyre
1 kg sukker
1 l vand
atamon

Kog vandet op og opløs sukkeret i vandet. Læg hyldeblomstklaserne, citronsaft og citronsyre i - rør godt rundt.
Giv det hele et lille opkog og lad det køle af inden det sættes i køleskabet.
Saften skal trække i 4-5 dage under låg i køleskabet - husk at rør i saften en gang om dagen.
Si saften gennem et tyndt klæde. Lav et prøve glas saft - skal der mere sukker i, så kog saften op igen og tilsæt mere sukker.
Hæld saften på skoldede og atamon skyllede flasker.

Når man først har hyldeblomstsaft kan den bearbejdes videre til hyldeblomstsirup og hyldeblomstsky.

Tip: gem hyldeblomstkvaset og bage en kage af det link

tirsdag den 6. juli 2010

Weekend på Nordfyn

Endelig kom dagen. Jeg/vi havde bestilt dette kamera, en Nikon D5000 med en 55-105 mm linse.   Mens vi var i spejderhytten for at aflever ældste søn til turen til Kandersteg, kom den længe ventede sms. "Dit kamera er klar til afhentning" Jubii, nu har jeg også ventet i 2 dage - plus den tid jeg har ønsket mig det (8 måneder).
Skønt at kameraet kom lige til vores weekendtur til Båring på Nordfyn. Vi skulle have en hygge weekend sammen med et hold venner og deres børn. Turen gik til Båringskov camping - skøn lille campingplads.

Først blev teltet rejst og bilen tømt. Derefter kunne jeg komme til at lege lidt med det nye kamera, men jeg skulle spare på batteriet. Det var ikke helt ladet op og strøm er ikke noget vi benytter os af når vi er på camping.
Man kan lige skimte Lillebæltsbroen i det fjerne.
Lige neden for vores teltplads var der en alletiders strand, som børnene og barnlige sjæle benyttede sig af. Der blev fisket efter krabber, rejer, små fisk og søsalat.
Udsigten ved vores kaffebord.
I skumringen.
Vi nød bare den udsigt og ro der var på campingpladsen. 
Søndag kørte vennerne hjem, vi blev en ekstra dag.
Så afsted på udflugt. 
Vi tog en tur til Flyvesandet. Der var der klitter med fyrretræer og en masse sten, som kunne bruges til at slå smut med.
På vej ud til Flyvesandet, kom vi forbi et skilt. Der stod Lavendelgården, jeg råbte der bor Lavendel jo.
Så efter en tur ved stranden tog vi chancen og kiggede ind til Lavendel - hun var hjemme og bød på kold hyldeblomstsaft og søde jordbær.
Lavendel havde en havetraktor til at stå, som ikke ville køre. Straks var manden i den, han havde ikke rodet med noget siden torsdag ;o) Desværre var der ikke nogen nem løsning, så Lavendels traktor kom ikke til at køre mens vi var der.
Lavendel tog os med om i forhaven. Vi skulle se hendes roser. Hold da op der var mange, der var roser i alle farver. Sikke en skøn have. Der var det lyserøde bed, det hvide bed, det røde bed ovs. Der var blomster overalt, kun lige med en lille sti af græs imellem - skønt med alle de blomster og roser.

Tak for rundvisningen og forfriskningen, Lavendel.

mandag den 5. juli 2010

Og vinderen er.........


De to yngste har hjulpet mig i dag med lodtrækningen. 
Her er alle lodene og Jacob trækker vinderen.

Og vinderen er

Tillykke til Merete.
Når du har send din adresse til mig pr. mail, så vil jeg send gevinsten til dig pr. post ;o)

Skibet er ladet med - L

Ugens bogstav er L:

Lam, Løb, Lyssværd, Lysekrone, Løg, Lyn, Labyrint, Lamborghini, Langebro, Lotus, Luxsenborg, Lyng, Landmand, Laks, Langhals, Lego, Læder, Lanterne, Leatrine, Lagkage

Sikke drengene kan. Det flyder ud af deres mund. Man kan godt mærke de holder sommerferie. Det er som om at hjernen køre en smule hurtigere end ellers ;o) Den trænger nok til at blive brugt.

abctema - andre ideer med L

torsdag den 1. juli 2010

farvel...........

Min opsprætter gennem de sidste 14 år er knækket. Surt
Jeg skulle have en mere men kan ikke finde den. Manden spurgte om han skulle sætte et nyt håndtag på - ja tak det vil være dejligt. Underligt at en opsprætter kan betyde noget, men denne her fulgte med min symaskine, som jeg købte i sin tid i USA. 
Jeg fik en forretning til at skaffe en Bernina hjem, som kørte på 220V og ikke de 120V, som der er i de amerikanske stikkontakter. Udover det kom der også en transformer med, ellers kunne jeg jo ikke bruge den mens vi boede der.
Så der er mange minder med denne opsprætter. Den var med til de første gardiner, det første quilt og meget mere gennem årene. Farvel til dig, du har altid villet hjælpe når jeg havde fejlet ;o)


Grunden til at opsprætteren kom i brug var et pudebetræk.
Ældste søn tager til Schweiz i morgen. DDS Odder tager til Kandersteg, der ligger et spejdercenter. Så i morgen drager 21 spejdere afsted med tog til Kandersteg i Schweiz, en togrejse på 12 timer.
Drengen skal have noget af en madpakke med.
I vinters så vi Matador sammen. Jeg spurgte om han skulle have en madpakke lige som Røde fik med da han skulle rejse til Spanien. Det kunne sønnen godt se det sjove i, madpakken bliver nu mere spændende.

Pudebetrækket skulle bruges til en selv-op-pustlige pude. Den er ikke så rar at sove med uden betræk, og kan bedre holdes ren med et betræk. Så jeg var inde i gemmerne og fandt et stykke stof, som nok er på samme alder som opsprætteren. Selvfølgelig fik jeg vendt det stykke som holder puden inde i betrækket forkert ;o)    men det var der råd for.
Nu er betrækket færdigt - sønnen får vel også pakket færdig til i morgen.