tirsdag den 6. december 2011

Honning.....

I over en måned har der stået en blanding af mel og honning inde i køleskabet.
I år ville jeg prøve en anden honningkage-opskrift, jeg plejer at bruge denne.
Opskriften i år er fra bogen "Meyers Bageri".
Hold da op jeg troede ikke det ville blive til en samlet masse, men røremaskinen gjorde et fantastisk arbejde - dejen samlede sig efter 6 minutter i røremaskinen.
Dejen er rullet ud til ca. 4 mm og jeg trykkede kun store og små hjerter ud. Honningkager er hjerte-formet♥
Kagerne blev bagt og afkølet på risten. Så bliver de godt hårde, men det gør ikke noget. De skal lægges i køleskabet med en fugtig klud i 3-4 dage også skulle de være lige som de bør.

Nu venter vi bare ♥

Første gang, aller første gang jeg bagte honningkagehjerter var (nok 6 år siden) til ældste, som skulle have kage med på spejdernes juletur.
De var nemme og det hele gik som det skulle. Kagerne fik lidt chokolade på og drengen havde honninghjerter med til omkring 50 pers.
Da ældste kom hjem fra turen - hi - så fortalte han at de honninghjerter smagte rigtig godt meeen - de var meget hårde - men fik de først et stykke i munde, så smagte de rigtig godt - hi hi.
De honningkager skulle vidst have været bagt og svøbt ind i et fugtigt klæde et par dage før de skulle spises.
Denne oplevelse gjorde at der gik endnu et par år inden jeg turde at bage honningkage igen.
Jeg har aldrig haft nogen dårlig oplevelse med denne opskrift, men det er ikke en man laver hjerter - den kan ikke rulles ud, det er den for flydende til.
Så nu vil jeg vente spændt til weekenden hvor hjerterne skal bruges til yngstes fødselsdag.

søndag den 4. december 2011

What's cooking.............

Årets første klejne er kogt. 
Årets første klejne er spist.
Hov hov da ikke alle klejnerne ;o)
Næ nej, der er en pose med klejner, som Manden skal have med i morgen.
Forhåbentlig til glæde for kollegaerne.
De skal også mærke at det er jul ♥

lørdag den 3. december 2011

Nisse DIY.............

Til en perle nisse skal du bruge:
12 stk. 5 mm røde perler (arme/ben)
4 stk. 5 mm natur perler (hænder/fødder)
1 stk. 12mm rød og natur perle (mave/hoved)
rød filt til nissehue
60 cm tråd
nål/saks/lim
 
Træk 3 røde(5mm) og 1 natur(5mm) perle på. Anbring dem ca. midt på snoren. 
 
Træk tråden tilbage gennem de 3 røde perler.
Det første ben dannes. 
 
 Træk igen 3 røde(5mm) og 1 natur(5mm) perle på.
Træk tråden tilbage gennem de 3 røde perler og stram til.
Nu er der to ben.
 Træk begge trådender gennem 1 rød perle(12mm).
Nissen har nu en mave.
  Træk 2 røde(5mm) og 1 natur(5mm) perler.
Tråden trækkes tilbage gennem de 2 røde perler.
Første arm.
 På den anden trådende trækkes 2 røde(5mm) og 1 natur(5mm) perler.
Træk tråden tilbage gennem de 2 røde perler.
Anden arm.
 
 Kryds begge tråde gennem en rød perle(5mm).
Stram til.
 Begge tråde trækkes gennem 1 natur perle(12mm).
Så er der hoved på.
 
  Kryds begge tråde gennem en rød perle(5mm).
Stram til.
 Bind en råbåndsknob oven på den røde perle.
Ud af filtet klippes en lille kegle, som limes sammen til en nissehue.
Træk trådene gennem huen.
Nissen er færdig

Her er det hele som PDF  ♥

fredag den 2. december 2011

2. december......

I de sidste par dage har jeg gået og kigget på disse fine gaver, som Chili Quilter har sendt til mig. Vi er med i Unikarinas pakkekalender. Uh, det er bare spændende.
Jeg åbnede den største først. Der inde lå ↓
Chili Quilter har syet et flot omslag til en notesbog.
I den bette gave var der ↓
8 maskemarkør. Dejligt, jeg har pt. ikke nok, så de faldt på et tørt sted :o)

Tusind tak til Chili Quilter for de fine ting du har lavet til mig. De vil helt sikkert blive brugt.
Og tusind tak til Unikarina for det store arbejde du har lagt i pakkekalenderen. Det er sjovt at blive blandet godt og grundigt rundt i posen kaldet blogland ♥

torsdag den 1. december 2011

Lille nisse........

Så må der julehygges. Vi er nået til den 1. december også skal der gang i saks, lim og papir eller hvad?
Yngste og jeg tog forskud på "festen", vi startede i går :o)
Yngste havde set en perlenisse, som han gerne ville lave. Ok, så får jeg fat i nogle perler. Jeg foreslog at vi lavede én nisse til dem der skulle have en julegave. Én nisse pr mand, sagde jeg og det var ok med yngste. Det vil sige vi skal lave 17 nisser.
Jeg kan godt lide at der er lidt pynt på gaverne. Sidste år tog det lidt overhånd ;o)    Jeg hæklede to hjerter til hver gave, så jeg tror jeg hæklede omkring 110 hjerter. Det gør jeg ikke igen, men det så godt ud ♥

I år kommer der en nisse pr. person og en gavemærke lavet i selvhærdende ler. Gavemærkerne skal vi lave nogle af i dag. Så er vi også i rigtig julehumør inden vi skal til jule-klippe-hygge i Yngstes klasse i aften.

onsdag den 30. november 2011

Å åååe...........

Veninden ringede i går og spurgte om jeg ville komme - JA jeg vil og jeg kunne :o)
Så boleroen under armen, ud i bilen og så afsted. Skønt og dejligt at se hende igen. Nu går der nok en uge eller mere inden jeg kommer afsted igen. Men det går rigtig godt.

Så sidder man der næsten 2 timer hjemmefra og så kommer der en sms
"jeg er hjemme, hvorfor er der ingen strøm"
Hvad sker der? og hvad gør man lige.
Mellemste for besked på at finde de ekstra sikringer vi har og så gå over til naboen og hente ham. Vi er så heldig at der altid er nogle naboer hjemme :o) skønt at bo på landet ;o)
Nabomanden og mellemste for strøm i huset igen. 
Men hvorfor var strømen gået???

Vores opvaskemaskine er fra 2000 og har på det sidste begyndt at lække. Ikke hver gang, og nogle gange mere end andre. Opvaskemaskinen var det eneste apparat der kørte da jeg tog hjemfra.
Det resulterede i at manden og jeg blev enige om at nu var det vidst tid til at skifte den ud. Vi ville ellers gerne vente til hele køkkenet skulle skiftes ud, men så længe holder opvaskeren ikke ;o)
Jeg skulle endelig have den opvaskemaskine jeg har haft i kikkerten - en Asko Vølund XXL.
Vi har et højt køkkenbord, og har plads til en 90 cm høj maskine. Hvorfor ikke udnytte pladsen under bordet og få en maskine der kan vaske 17 kuverter :o)