onsdag den 7. august 2019

Garn leg.....

Vi har et rimeligt valnøddetræ stående. Desværre havde det en gren, som var i vejen, så den blev savet af.
Jeg måtte straks igang med saks og klippe alle valnødderne i stykker og der kom også en del blade i.
Hele plantemassen blev helt over med vand og fik lov til at stå en bette uge.
Fordi jeg havde så meget plantemasse og mine gryder kun er 12 liters, måtte jeg koge valnødderne op i to gryder.
Efter de havde kogt en god time og stået til næste dag, blev begge gryder tømt over i den store spand.
Jeg bruger en om syet vaskepose, som filter. Den passer lige ned i spanden eller i gryderne.
Så er det bare, at sætte en snor omkring posen og hænge den op, så farvesuppen kan dryppe af.
Suppen kommer tilbage i gryderne og der må farves.
Her er hænger der 3 x 100g under tagudhænget og en valnøddegren.
Den til højre er fra 1. bad og den til venstre er fra 2. bad.
Garnet 100% recycled wool tweed yarn, Re-Born og hænger øverst.
Den til venstre er fra 2. bad og er farvet på noget uld, som jeg har købt på et reolmarked, så jeg ved ikke hvad det er. Udgangspunktet hænger ved siden af.

Jeg har hældt den brugte farvesuppe sammen med den ubrugt og nu får farvesuppen lov til, at stå og passe sig selv.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar