onsdag den 4. december 2024

Æbleskiver

Æbleskiver høre julen til og hvert år vender jeg flittig æbleskiver så drengene kan få mors æbleskiver når de kommer hjem på besøg.
Nu er det så begyndt, at lyde "mor, dine æbleskive opskrift ligger ikke på bloggen"
Ups
ca. 81 stk  
1 l kærnemælk
7 æg - 130g blommer og 232g hvider
600g hvedemel
35 g sukker
  9 g natron
1,5g salt
  4 g vaniljesukker
0,3g kardemomme, stødt
Æggeblommerne piskes med sukker og vaniljesukker
Mel, natron og kardemomme sies over æggene
Mel og kærnemælk piskes i æggeblandingen
Æggehviderne piskes stive
Den stive æggehvidemasse vendes i æggeblommemassen
Frem med æbleskivepanden, smør, kniv, vendepind, teske og en øser
Jeg bruger en metal strømpepind til, at vende æbleskiverne med.
Øser her bruger jeg en lille iskugleske, man kan også bruge en kande eller en sovseøser.
Først en klat smør i hvert hul, så en skefuld dej
Når dejen begynder, at danne skorpe vendes æbleskiverne på højkant
Så kommer jeg en tsk fuld dej i hver æbleskive
her kan bruges en sprøjtepose i stedet for
Hvorfor? for at give æbleskiverne mere fylde og de bliver ikke helt så flade
Æbleskiverne vendes helt rundt
Æbleskiverne vendes flittigt indtil de er bagte.
Jeg hælder æbleskiverne i en bradepande, 
så er de lige til, at sætte i ovn. 
Her kan de holdes lune eller varmes op.
Når æbleskiverne er afkølet kan de kommes i en pose og lægges i fryseren.
På instagram har jeg en reel, 

Velbekommen,
Henriette










 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar