Viser opslag med etiketten naboskab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten naboskab. Vis alle opslag

tirsdag den 29. maj 2012

25 år......

Pinsen gik med det mest skønne vejr :o)
Lørdag var jeg med til at binde æresporten til naboen. De havde sølvbryllup 2. pinsedag.
Søndag var jeg med ud og plukke blomster, som så blev bundet i buketter søndag aften (kl. 23).
Jeg havde foreslået de andre naboer, at vi kunne sætte nogle sølvgrise og sløjfer lavet af regnemaskinepapir. God ide, laver du dem?  Det gjorde jeg da. Glemte helt at tage et billede af grisene, men fik lige sløjferne.

Regnemaskinepapiret havde jeg gennem en printer - det er ikke lige til, men det gik :o)
Sløjferne er lavet af 5 dele og hæftet sammen med klips.

Porten blev sat op under meget larm. Sølvbrudeparret skulle ligge i deres seng og være bekymret ;o)
Porten blev sat op uden en eneste hul i væggen, en af naboerne havde en rigtig god løsning til det.
Æresporten blev personlig gjort ved, at han er svineavler og hun arbejder med regnskab.

2. pinsedag blev de vækket med skøn sang og sølvbrudeparret bød på brunch i haven. Jeg tror vi var omkring 80-90 personer. Et helt igennem skønt arrangement og sølvbrudeparret sød så dejlige ud.

Resten af Pinsen blev brugt i haven sammen med drengene. Alle tog fat, så der blev malet, skåret græskanter, hævet ukrudt op og spillet spil ♥ En skøn pinse, som blev sluttet af med en cykeltur og en is. Den eneste, som ikke tog fat var selvfølgelig Manden, men han var med på råd og vejledning når der var brug for det. Heldigvis kan Manden går en tur i haven, som afveksling på at ligge på langs :o)