tirsdag den 9. november 2010

Handy-mor..............

Der er ting der skal gøres. I går tog jeg en syge-formiddag, kunne godt bruge en mere - men.........som "alene mor" var der ting som skulle gøres.

I dag var jeg så en tur i Horsens.
Først en tur indtil SKAT, husk at tage et nr. og så finde den rette blanket. Fik den udfyldt og endelig var det min tur. Nu er den nye lille bil omregistreret.
Bagefter en tur i Bilka - det var ikke lysten der drev værket - men et tomt køleskab og når nu jeg var i Horsens.
Ved siden af Bilka ligger Thansen, Harald Nyborg og Jysk. Ja Ja jeg var inde i alle tre.

Jysk - fordi jeg skulle have nogle billige fiberpuder, som skal bruges til fyld i mine julepuder.

Harald Nyborg - fordi den lille nye bil ikke havde en trekant, trafikvest og en radio med usb-indgang, men den var udsolgt. Har en radio med usb i Renualten. Det betyder ingen CD'er i bilen, kun en usb-stik eller to. Vi har to en med musik og en med historie og børnemusik.

Thansen - se billedet. Det købte jeg i Thansen. Ekspedienten var flink og bar den store kasse ud i bilen :o)
Hvad er det??
Jeg gik i gang med svensknøgle og skruetrækker - far var jo ikke hjemme og den skal i brug i morgen.
Drengenes cykler er blevet store, så den alm. cykelstativ kan ikke holde dem mere.

Se lige!! Jeg har samlet den!!
Nu er der plads til to cykler og de kommer til at stå godt. Jeg skal heller ikke løfte cyklerne himmel højt. Glæder mig til at prøve den i morgen.
Denne stativ kan udbygges til at tage 3 cykler, men Thansen havde ikke udvidelsespakken hjemme. Men to cykler er nok i første omgang.

"Men mor, hvordan skal vi have alle 5 cykler med når vi skal på sommerferie?"
Tjaaaaa...........

Bog, Book, Livre................

Bøger betyder rigtig meget hos os.
Det gælder alle mand i huset. 
Vi læser og læser.
En lille tur rundt i huset på jagt efter bøger, vel og mærke bøger, som står på deres plads - ellers bliver vi aldrig færdig ;o)
I stuen har vi den store bogreol.
Her står leksikonerne sammen med krimierne, gyserne, klassikerne, de tunge drenge (Dostojevskij m.m.), havebøger og mange flere.
En tur på loftet og ind på drengenes værelser.
Yngste mand først
Her står Rasmus Klump, Peddersen og Findus, Orla Frøsnapper og mange flere.
Mellemste skud på stammen har også bøger stående
Her står Troldepus (skulle egentlig ind til yngste, for han læser dem), bøger af Dennis Jürgensen, Josefine Ottesen, Lær at tegne og mange flere.
Inde ved ældste er der ikke så mange bøger mere. Han har ryddet op i dem og sat en del ud på gangen. Men han læser gerne fantasi, som Eragon, Harry Potter, Erik Menneskesøn, bøger af Lene Kraaberbøl, Josefine Ottesen, Jesper Hedegaard Pedersen m.m.
Ude på gangen på loftet står disse to reoler og selvfølgelig er der bøger. Her står Snøvsen, De fem detektiver, Emil, Dyrene fra Hakkebakkeskoven, National geografik, Dr. Seuss bøger på engelsk, Peter Plys bøger på engelsk og dansk og jeg kunne blive ved.

Vi bruger meget tid på bøger og har også lært drengene hvor vigtigt det er at læse bøger og kunne slå op i et leksikon (vi googler ikke altid ting).
Så hver dag skal de to yngste læse 20 min i en bog og her gælder tegneserie ikke. Tegneserie læser de ofte nok :o)
Det behøver vi ikke at sige til ældste, han får læst det han skal og mere til.

mandag den 8. november 2010

Øv dag...............

Der har været optræk til en træls dag.
Halsen, hovedet - tja hele kroppen brokker sig.
Nu har jeg tændt op i pejsen. 
Fundet uldtæppet, puder og en forhåbentlig en god bog. Dan Browns "Det forsvundne tegn"
Så er der dømt pas på dig selv formiddag.
Når man er hjemmegående kan man kun sygemelde sig om formiddagen. Arbejdet kommer helt af sig selv hjem fra skole :o)  Drengene er nu søde til at tage hensyn, hvis mor er syg.
Manden er taget til Tyskland og kommer først sent hjem i morgen. Så han komme ikke hjem og nusser, det må jeg selv klare.

Bare ilden vil fange ordentligt så vil jeg tage en lur og kigge i bogen bagefter.

lørdag den 6. november 2010

Dyt dyt....................

En dyr tur til Århus.
Vi har købt ekstra bil i dag - ikke en Il tempo gigante - men ligende.

Efter manden fik et dejligt arbejde en times kørsel hjemmefra - har vi indset at vi hellere måtte skaffe os en bil mere. Men hvilken? Den skal køre langt på literen!

Manden kiggede og jeg regnede - han fandt frem til at det skulle være Citroen C3 også regnede jeg igen. Ok, sagde jeg, for vi kan spar lidt penge, hvis du køber dig en C3.
Med en indtægt er det godt at kunne skære ned på f.eks. udgift på diesel.

Vi har kigget på mange C3'er - i Jylland og på Fyn og så skulle vi finde den i Århus, så tæt på :o)
Den blev hentet og betalt idag - dyr by tur.
Tog også en tur ind i centrum - ikke så dyr en tur :o)

Nu har vi igen to biler, så mor her er kørende men ikke i C3'er, næ nej det er fars bil. Mor har fået bussen (renault espace) der er der plads til lidt af hvert :o)

fredag den 5. november 2010

Puder................

 Tre puder er færdige - begge sider af stoffet kunne bruges - smart!
Hvor skal de så være??
Lige nu kan de stå pænt i den ene sofa - men det skulle ikke undre mig, hvis en eller anden tager en pude og lægger sig på gulvet med den :o)

Der skal laves flere puder, men i andet stof............jubiii

En mere............

Nu er der tre - så en lille pause med at hækle bolde, tror jeg lige jeg tager.