mandag den 6. december 2010

To lys...............

2. søndag i advent - to lys tændt i adventskransen - 2 søndage tilbage - det er snart :o)

Der var rigtig julehygge i køkkenet i går eftermiddags. Efter en dejlig kælketur og en skøn frokost, kom der gang i nørklerierne.
De to yngste var blevet spurgt om de vil stå for til og fra kortene. Ja ja ja, det ville de gerne. Så der var først gang i hjernecellerne for hvad skulle der på. Noget med jul, sagde jeg og straks var de på rette spor.
Manden havde lavet et nissehoved, men syntes nu at nissen også skulle have en krop. Så han var på nålene igen.
Jeg stoppede sukkerstokke. Hvad skal jeg med 25 sukkerstokke? Tja............ det for i at se når de er helt færdige.
Og ældste? ja han havde trukket nissehuen godt ned over ørene og næsen godt ned i en spændende bog, meeen ikke længere væk end han kunne følge med i køkkenets snakken ;o)

søndag den 5. december 2010

I skoven............

Godt klædt på og med kælkene i bilen tog vi en tur ud i Sondrup bakker.
Drengene fandt en bakke og kælkkede, mens manden og jeg gik en lille tur i skoven.
Der er bare så smuk og stille i skoven, det eneste vi kunne høre var sneen knitre under skoene.
Det sneede ikke da vi kom............
men pludselig begyndte det bare at sne med de flotteste store snefnug -
det var lige før jeg ikke kunne se dem på bakken.
Sne sne sne - jeg elsker sne. 
Det at have sne, som ligger mere end en uge og at sneen kommer i december - skønt - det er rigtig vinter.
Mange siger, så kan vi ikke det eller det. Jeg siger så slap lidt af og nyd at blive bremset op. Sæt tempoet ned og man kan stadig komme frem.

lørdag den 4. december 2010

Julegaver...............

Efter en meget kold aften og nat, tog vi afsted til Horsens med bæverne ben.
Alle mand var klædt godt på, vi skulle i hvert fald ikke fryse.

Horsens har en hyggelig midtby. Her i december er der små boder med alverdens håndgjorte ting. Vi skal hvert år ned til Horsens Juleby.
I år var der en ekstra prik over i'et. Der var sne og istapper på de små boder. Det hele hjælper på julestemningen når der skal købes julegaver.

Nu er julegaverne til mine forældre, min bedstefar, drengenes fætter og kusine og min veninde i hus  - skønt.
Så mangler vi bare mandens familie og os selv ikke at forglemme.
Vi er jo også så "heldige" at der skal købes fødselsdagsgaver i december, bette mand og jeg fylder begge i denne skønne måned. Vi fik næsten købt yngstes fødselsdagsgaver i dag og pludselig skulle jeg gå alene, så hvad havde de gang i???

Dejlig tur i Horsens, sammen med resten af østjyllands befolkning ;o)  
Så vi var godt trætte da vi kom hjem, jeg fik en lille morfar på sofaen.

God weekend, i morgen er det 2. søndag i advent - så er det snart ...

fredag den 3. december 2010

Stille stille.....................

Shyyyy.......hør lige hvor stille her er.
Vinden er helt rolig og kommer fra nord-vest. Ikke som resten af ugen hvor den kom fra øst med fuld skrue.
Det betyder at vejene kan holdes frie for sne og det betyder så at manden er på arbejde, drengene er taget i skole. Ældste skal dog stadig køre med manden ind til Odder, hans bus kommer stadig ikke herud, men skolebussen til de to yngste har hentet dem.

Stille - har ryddet for post og skraldemand - kaffe - ild i pejsen - lys i julebyen, hvad kan der mangles?
Huset er pyntet op, dekorationerne er lavet, kagerne er bagt, fuglene har mad, bloggen har fået lidt julepynt 
- NÅ JA - telefonen den skal da have et juletema.

Jeg kan varmt anbefalde Deviantart, her ligger mange skønne ting. Nogle ting skal man betale for og andre kan man downloade gratis. Her er wallpaper, tema til mobil, flotte tegninger - kig selv.
Min mobil har fået dette tema og så har jeg leget lidt med Ørkens sønners "Frem med kuglerne", jeg bruger et "ho ho nu kommer jeg" til sms-beskeder.  Som ringe tone har jeg Shu-bi-dua's "den himmel blå".
Nu juler telefonen også - ho ho ho

torsdag den 2. december 2010

Det myldrer..............

Det blev torsdag og stadig ingen bus - men i morgen vender vinden, tror vi :o)
I dag er alle mand igen hjemme. Der blev serveret sent morgenmad med nye boller - skønt!

Hvad laver man så? 
Drengene laver nisser - de fik nålefilt ting i sokken i søndags. GOD IDE - de filter og filter. Nålene går op og ned - se lige resultatet
Der er kravlenisser og nisser, som gemmer sig, nisser der sidder - ja nisser i hele stuen og der kommer flere til
Yngste var knap kommet op i dag inden han greb fat i nålen og endnu en nisse er på vej.
Det er skønt at alle tre er grebet af det samme - desværre kom jeg til at knække den ene af de tre nåle vi havde - øv øv mor!

onsdag den 1. december 2010

Nu er det endelig.............

DECEMBER

Første december og der er gang i julesokkerne.
Julehemmeligheden til manden var 17 julesokker - en til hver arbejdsdag. Han må selv bestemme hvilken sok han tager fra, for jeg har ikke sat nogle tal på. Det gør det nemmere at bruge sokkerne igen til næste år.
Sokkerne er taget med på arbejde, så kan de hænge der og pynte ved hans skrivebord.

Hygge i sneen...........
Det gør vi. I går satte vi lys ud i sneen - det var bare smukt. Vi kunne ikke lave snelygter af snebolde, da det er frostsne, men nogle gode huler ned i snebunkerne virker også.
I dag skal vi også hygge i sneen - eller måske indenfor. For det blæser og fyrer med sne - så nok engang har skolebussen aflyst sine ruter. Drengene ville ellers gerne have været i skole i dag.

Jeg var ude og køre i går. Vi havde bare ikke noget tilbage i huset - så ud i mandens lille C3, for han havde tage Espace'en på arbejde. Den køre bedre gennem driverne.
Men ud i den bette C3, fik handlet og taget ældste med hjem, hans bus køre hellere ikke ud mod os i disse dage.
Fra os og ud mod vejen mellem Horsens og Odder bliver der ikke saltet. Der kommer en plov igennem, men det blæser og fyrer til - så vejene lukker hurtig til igen.

Så gang i pejsen, og hygge om drengene.