søndag den 1. november 2009

En dejlig tur til Rold

Vi havde en dejlig dag i Rold skov igår. Stille og roligt vejr. Vi fandt også frem til troldeskoven. Det er nok mindst 16 år siden Bo og jeg har været der.
Troldeskoven var stadig lige fortryllende. At se hvordan bøgetræerne havde formet sige gennem tiden. Grunden til de er flere stammet og har krogede grene er hyppig nedstamming, svamp og vildt der har gnavet i træerne.

Efter troldeskoven vente vi omkring Kovads bæk for at kigge på top-Star tuerne. De ligner en flok langhårede trolde, som stikker hovedet op af sumpen. Den enkelte tur kan være 100 år.
Da vi nåede bilen var alle mand også sultne og klar til at spise den medbragte frokost. Jeg havde lavet nogle pignoer med fars, porre, peberfrugt og div. krydderier. De var gode og alle blev mætte.
Efter en god madpakke, var jeg noget trængende efter et toillet. Det kan godt være at jeg kan lide at gå lange ture i naturen, men at sætte mig på hug en kølig oktober dag vil jeg helst ikke. Så vi kørte op til Rebil bakker, for der er der offentlige toilleter.
Men vi kan da ikke bare parker i Rebil bakker uden at gå en tur der. Så vi gik ned til stedet hvor 4. juli bliver holdt og der var 3 bakketoppe. Drengene ville op på det højeste og de skønnede så en til at være det. Op gik det og hurtigt ned igen, for det var ikke det højeste, det ved siden af var højre så op igen.
Er det ikke flot? Der står det i sin efterårs dragt og har gjort det i hundrede år. Naturen er pragtfuldt!
Lille Blåkilde er slet ikke lille. Der strømmer ca. 90 liter vand i sekundet ud af sprækkerne i kalken.
Jeg tror vi har gået omkring de 10km. Så vi var lidt trætte, da vi kom frem til vores venner, men det gik hurtigt over. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen, hvilket ikke sker for ofte.

lørdag den 31. oktober 2009

I dag er det halloween og i den sidste uges tid har drengene og jeg lavet græskalyger. Jeg har lavet græskarlygter siden 1996, hvor vi boede i Bozeman, Montana, USA.
















De er blevet ret flotte i år. Drengene lavede også nogle i hokkaido-græskar. De blev også gode, det var kun billederne af dem som gik i vasken.

Om lidt når de ny bagte morgen boller er spist, tager vi til Rold skov. Vi skal op og gå en tur i Troldeskoven, Rebilbakker og se en kilde eller to. Vi er så heldige at have et hold venner i nærheden af Rold, så der har vi inviteret os selv til aftensmad :o)

fredag den 30. oktober 2009

Sidste hverdag i uge 44

Nu er fredagen næsten gået og jeg har haft travlt med alt muligt. Først fik jeg endelig sokkerne til Jacob færdig.


De ser små ud men mon ikke han kan få fødderne i.

Jo, han passede dem godt nok. Han tog dem straks på da han kom hjem fra skolen. Jacob syntes det er vidunderligt at gå i strikkede sokker.

Inden jeg fik taget mig sammen til at få støvsuget og rengjort badeværelset, fik jeg en anden lille sysel færdig. Nu brander vi ikke fingerne når vi skal have en varm hyldeblomsttody.

Jeg er nu ikke den eneste i huset som laver noget med hænderne. Bo (manden) har fået lavet et nyt fuglefoderbrædt.

En kopi af den vi havde med hjem fra Montana. Den kunne ikke mere. Den er blevet rigtig flot.

onsdag den 28. oktober 2009

Muffins med hindbær og hvid chokolade


En fantaskisk god og lækker muffin. Den smager af hindbær og hvid chokolade. De to passer rigtig godt sammen.    En er ikke nok.

12 stk.
260 g mel
2 tsk. bagepulver
170 g lyst rørsukker
1 æg
korn fra ½ stang vanilie eller vaniliesukker
2 dl mælk
90 g smeltet smør
1 knsp. salt
110 g friske/frosne hindbær
90 g hakket hvid chokolade

Forvarm ovnen til 200°.
Pisk æg og rørsukker godt sammen, mens det smeltede smør køler lidt af. Bland æg med salt, vanilie, smør og mælk, pisk det godt sammen.
Bland mel med bagepulver og rør det i. Vend forsigtigt hindbær og hvid chokolade i og kom dejen i muffinsforme.
Bages midt i ovnen i ca. 30 min.

Lagersalg i Kolding

I går morges troede jeg at dagen skulle gå med at handle, bage brød, ordne hus og vaske tøj også nyde en ribbensteg stegt i grillen. Sådan en grillet ribbensteg er bare godt, mmmm. Helt sådan kom det ikke til at gå. Dagen fik en helt anden behagelig slutning.

Sidst på formiddagen modtog jeg en sms fra min ven Lene. Hun ville gerne have mig med til et lagersalg i Kolding. Det var et firma, som lever til hotel og restaurations branchen. De bløde ting. Jeg syntes ikke rigtig at jeg havde brug for duge og håndklæder, men valgt at tage med. Der ville være rig lejlighed til en god snak i bilen frem og tilbage, det var grunden til jeg tog med. Det er næsten en måned siden Lene og jeg har snakket sådan rigtigt sammen.

Heldigvis skulle vi være i Kolding til omkring kl 17, så jeg fik handlet, ordnet lidt hus og vaske tøj og slået brød op, men Alex måtte lige sørge for at brødet kom i ovnen og ud igen. Rart med store børn.
Lene hentede mig omkring kl. 16 også dampede vi til Kolding. Der var ikke et øjeblik stilhed i bilen, vi fik snakket om alt. I Kolding fik vi en lille overraskelse, der var kø for at komme ind. Vi havde ikke forventet at skulle stå i kø i 45 – 60 min, når man skulle have en billet for at komme ind. Pyt med det, vi snakkede videre og spiste et æble så vi ikke blev vrøvlede.
Endelig kom vi ind, de sagde i døren at der havde været omkring 1300 pers. igennem ind til videre. Vi fik hver en sort affaldspose også kunne vi begynde med at fylde i. Det var helt VILDT, duge til 50kr, bordløber til 15kr, håndklæder til 10-50kr og viskestykker til 1kr. Det kan godt være jeg ikke havde regnet med at skulle have noget MEN jeg kom hjem med 7 duge, sengetøj, 5 bordløber(dinner for 2), 40 viskestykker. Jeg ringede hjem til min mor og svigerinde og spurgte om de havde brug for noget. Min mor ville godt have nogle håndklæder, så der blev købt nogle til hende. Min svigerinde manglede ikke noget. Det er også svært når man ikke ved hvordan tingene ser ud, jeg ville heller ikke selv få en til at tage noget med til mig, når jeg ikke selv har set og rørt det. Jeg kan godt være lidt kræsen.
Jeg kom hjem i højt humør selv om jeg havde stået i kø det meste af aftenen. Det var en speciel oplevelse. Tak Lene. Det var først her til morgen jeg rigtig fik set på tingene, og hvad havde jeg kun fået en af …….de duge, som er 3,5m, øv. Men det er ikke nemt at holde styr når ens indkøb ligger i en sort affaldspose.

mandag den 26. oktober 2009

Solsikkerugbrød

I over et år har jeg bagt det rugbrød vi spiste. Jeg har gennem tiden prøvet forskellige opskrifter. Denne opskrift var en jeg fandt i "Isabellas" og den lykkes hver gang. Jeg har ændret lidt i fremgangs måden, for jeg kan godt lide at lave en forstarter til mit gærbrød. Det hele er beskrevet nedenfor.



Starter:
2 dl kærnemælk
2 dl varmt vand
12 g gær
300 g rugmel

Lav en starter ved at bland gør med vand og rør gradvist rugmel i, til en meget blød dej. Lad dejen ligge i en skål dækket med film og lad den stå i stuetemperatur i 4-5 timer.

Dejen:
3 dl varmt vand
12 g gær
2 tsk. salt
1 dl solsikkerkerner
300 g rugmel
250 g hvedemel

Bland gæren med vandet og ælt det sammen med starteren. Kom kerner, salt og rugmel i og ælt det godt inden hvedmelet kommes i. Bland hvedemelet gradvist i. Dejen må ikke blive for fast, den skal være som havregrød. Ælt dejen godt  i 10 min. så den bliver elastisk. Lad dejen hæve i omkring 1½ time.
Kom dejen op i en 3 l rugbrødsform. Lad brødet hæve mens ovnen varmes op til 190°. Prik dejen med en nål inden den bages. Rugbrødet bages først i formen i 1 time og så i 10-15 min uden form. Lad brødet køle af i et viskestykke inde i en pose. Det giver en blød skorpe.