tirsdag den 29. juni 2010

Grib chancen........

I kan stadig nå at være med i min give away.
Jeg tækker lod torsdag d. 1 Juli.

Det er en lækker brød/frugt kurv lavet af tykt filt. Den er bordeaux rød og med strikkede blomster.

Jeg tror endda jeg vil gå så langt til at smide noget lækkert i, men hvad det er, forbliver en hemmelighed indtil gaven er kommet frem ;o)

Så meld jer på dette link eller tryk på linket til venstre.

K som.............

Krudt, Kokosnød, Karrusel, Kringle, Kanel, Kugler, Kamel, Kamera, Kanon, Karamel, Krage, Kande, Kanelsnegle, Kaj, Kina, Kukur, Karabinhage, Kaktus, Klaus Krikke, Kartofler, Kanin....

og de blev ved, Kærlighed, Kys, Kyse, Kind, Kastanje og mange flere.

Der er dog en lille grænse for hvor mange billeder jeg vil finde, så jeg sagde 20 må være nok.
"nej, mor - 21 billeder"
Ok - der er fundet 21 billeder.

Tjek andre K-ord her

torsdag den 24. juni 2010

Rabarber / æble / stikkelsbær kage

her bagt med stikkelsbær
Form: 25 x 35 cm

150 g rørsukker
150 g smør
6 æg
200 g mel
3 tsk bagepulver
100 g kokosmel
1 dl mælk
400 g rabarber/æbler/stikkelsbær

Rør sukker og smør hvidt. Tilsæt et æg ad gangen under omrøring. Sigt mel og bagepulver ned i blandingen. Kom til sidst kokos og mælk i - lidt efter lidt - under omrøring.
Kom dejen op i en beklædt bradepande.
Rens rabarberne, skær dem i 1 cm tykke skiver og æblerne skæres i små stykker. Drys bær/frugt over dejen. Bag kagen ved 190° i 35 - 40 min.

Pynt evt. med lidt pisket fløde.

Foccacia


Stor bradepande

50 g gær
1½ dl vand, lunken
4 dl mælk
½ dl olivenolie
2 tsk salt
1 tsk sukker
1 spsk timian
1 spsk rosmarin
mel

Pensles med:
1 dl olivenolie
2 fed hvidløg, presset
5 kviste rosmarin
2 spsk groft salt

Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt mælk, olie, salt, sukker, krydderierne - bland det godt. Rør melet i og ælt dejen til den er smidig og glat - ca. 8 min. i røremaskinen.
Lad dejen hæve lunt og tildækket til den har dobbelt størrelse, ca.30min.

Beklæd en bradepande med bagepapir. Fordel dejen ud på bradepanden og lad den stå i ca. 40 min.
I mens blandes olivenolie og hvidløg.

Efter dejen har hævet laves der fordybninger med fingerne. Dejen pensles med oliven og hvidløg - rosmarinen fordeles og til sidst spredes der groft salt over.

Focacciaen bages ved 225° i 20 min.

onsdag den 23. juni 2010

Sct. Hans..............

Traditonen tro skal der være blå i aften, hvis vejret tillader det - og det ser lyst ud.
Billedet er fra sidste år.

Jeg bor i en lille landsby og hvert år holder vi Sct. Hans sammen. I år skulle der vidst komme 74 pers., så de bliver mange i år. Jeg skriver de, for det er jo onsdag også skal jeg i aftenvagt.
Desværre vil jeg så gå glib af en dejlig aften med naboerne, men drengene tager selvfølgelig afsted.

Et sted i byen bliver der slået et telt op - i år lige over for os. I teltet bliver der stillet borde og stole, man sørger selv for service og servietter. 
Der bliver stegt en hel gris over kul og det smager bare skønt. Alle tager noget tilbehør til tag-selv-bordet. Det er altid spændende hvad der kommer, og det er ikke sket endnu at det kun er kartoffelsalat eller grønt salat - der er altid noget nyt og spændende.
Udover tilbehør til grisen, tager man også en kage med til det store kaffebord. Lækkert!!!!

Det er en rigtig hyggelig aften, alle har noget med og alle hjælper alle. 
Efter maden er der skøn sang omkring bålet og det er selvfølgelig "Midsommervisen", vi synger.

Jeg må heller se at få bagt kagen, brødet og rørt salaten sammen, så drengene er klar - jeg kom også til at love dem på arbejde at jeg tog en kage med til dem. Vi vil også hygge lidt i pausen.

God Sct. Hans aften til alle.

Skulle du have lyst til at læse lidt om Sct. Hans så prøv dette link historie online

Boleroen er færdig

Det tog sin tid. Men det er som om jeg har haft hovedet under armen, mens jeg har strikket boleroen.
Normalt trævler jeg ikke meget op, men her er det kun bagstykket, som ikke har været igennem pindene to gange.
Den lille broche er et arvestykke fra min farmor, 
den passer lige til boleroen.
Jeg er ikke helt tilfreds. Jeg syntes boleroen virker for stor, men nu er den som den er og sådan vil jeg bruge den. Jeg trævler ikke mere op. :o)

Boleroen er strikket i 100% uld garn fra Island. Så den kommer til at lune dejligt her i den danske sommer.
Jeg tror jeg kommer til at bruge den meget. Det er tit jeg har stået og manglet en lille sag til skulderne og her er den nu.