fredag den 25. juli 2014

Hæklet taske.......

Jeg har hæklet en taske - ikke til mig selv men til en sød og tålmodig blogger Elfepigen.
Mellemste valgte en tur med faren i stedet for at holde stor konfirmation/nonfirmation. Mellemste ville gerne en tur til Island og så begyndte planlægningen. 
En dag kom jeg til at tænke på Elfepigen, for jeg mente hun var fra Island. Elfepigen fik en lille mail og hun sendte svar tilbage på mit spørgsmål. Siden hen er der mailet frem og tilbage, når der var nogle spørgsmål.

Elfepigen var så flink, at hun valgte at låne Mellemste og Manden hendes kort over Island - 5 stk ialt. Super dejligt. Elfepigen sendte ikke bare kortene, nix, der var små cirkler på kortene, hvor hun syntes der var noget interresant. Samtidig sendte Elfepigen en mail med links fra Island.
Alt i alt har Elfepigen været med til at Mellemste og Manden fik en rigtig god tur Island rundt. Rundt kom de - 12 dage og 11 vandrehjem senere kom de trætte hjem efter en på opleveren.
Som tak sendte jeg denne taske sammen med kortene tilbage til Elfepigen.
 Tasken er hæklet i Mayflower Luxus Cotton på en nål 4½.
 Mønsteret på tasken er hjemme tegnet, men med inspiration i det islandske strik.
 Taskens hank kan tages af. Den sidder på med karabinhager i en D-ring.
Skulle man have lyst til en lille håndtaske er den meget sød uden hank.

Ærligt, jeg vidste ikke om Elfepigen var til skuldretaske eller ej ♥
så en helgardering blev lavet.

fredag den 18. juli 2014

Strik....

"East Village" fra Rowan er færdig. Nu ligger den og venter på at Ældste kommer hjem og henter den.
 Jeg  har strikket den i Sandnesgarn Line, på en pind 4,5
Nu venter jeg bare på at se om den nu også passer den unge mand.

torsdag den 17. juli 2014

Kjole, kjole.....

Jep jep, in der grüne ist sie....
Endnu en model Onion 2035, denne gang helt uden ærmer.
Jeg er vild med disse farver og den måde de spiller med hinanden.

onsdag den 16. juli 2014

Se min kjole.....

Den har mange farver, det er fordi jeg elsker alle dem.....
Ny kjole og ny model (altså på kjolen)
Kjolen er syet efter Onion 2035, hvor jeg har lavet ærmerne korte.
Stoffet er jersey og købt hos Frk. Flink.

Dejlig model, så jeg gik straks tilbage til Frk. Flink og købte mere stof........

tirsdag den 15. juli 2014

Tag til Alrø Cafe....

I weekenden var Yngste, Manden og jeg på tur til Alrø Cafe.
 Se lige en lakse tartelet ↑
 Eller denne høns i asparges↑
Skyldet ned med øl fra Skagens bryghus

Det var guf! Tag endelig en tur til Alrø Cafe og smag deres tarteletter, MEN husk at bestille bord. For de er tit optaget.
Når nu turen går til Alrø, så gør et stop ved Æsken. Her er der mange smukke håndlavede ting. 
Hold også øje med himlen, det kunne være du fik øje på en havørn.

fredag den 11. juli 2014

Garn, garn ........

Der vindes garn op og op og op......
Det er er s.... smart med sådan en garnvinder og en garn-krydsnøgle
 - wupti og der er vundet 600g garn op