Jeg knokler på, men det er hårdt!
Nye løbesko er der blevet købt. De gamle trængte til at blive skiftet ud, og når jeg nu alligevel skulle starte fra bunden - igen - så kunne jeg lige så godt løbe nye sko til.Hvorfor nu fra bunden???
Indtil nytår løb jeg mellem 18-21 km i ugen. Det gik rigtig godt.
Pludselig begyndte den ene fod at brokke sig. Den var ikke god dagen efter en løbetur.
Ok, tænkte jeg - jeg tager lige en uges hvil og ser hvad der sker.
Ja så kom vinteren - kulde, blæst og sne. Det var simpelhen ikke til at få skoene på.
Ja Ja det var en uge, vi havde vinter!
Ok så, men så fik jeg indkaldelse til en keglesnit og så måtte jeg ikke være aktiv i 14 dage.
Det tog så 3½ uge, for jeg prøvede at lave nogle små maveøvelser efter 2½ uge - hold da op det skulle jeg ikke have gjort.
Jeg havde ikke haft ondt de første 14 dage efter indgrebet, men det fik jeg nu!
En uge mere uden det store fysiske aktiviteter - øv.
Nu har jeg løbet 4 x 3 km og hold da op det er hårdt. Det er som om der ikke kommer luft nok ned i lungerne og benene er nogle blyklodser.
Men det er dejligt! Jeg glæder mig til jeg kan tage nogle længere turer. Men jeg tager helt bestemt opstarten stille og roligt - ingen pres her - næsten ;o)
Nu skinner solen - fuglene kvidre og jeg snører skoene og tager udfordring op ♥
Du er sgu sej Henriette!!!
SvarSlet