fredag den 27. august 2010
3-2-1.................
Så er det i morgen det sker............. vi holder fødselsdag i haven for vi bliver runde. Både manden og jeg bliver 40 inden året er omme. Så det bliver fejret med en lille komsammen i haven. Vi bliver omkring 42, hvoraf de 10 er børn - det bliver hyggeligt.
Derfor har jeg været en meget hyppig læser af DMI's byvejr og hold da op noget vejr de lovede i starten, der var først 35% chance for vand, det steg så til 53% - det har været meget spændende at følge. I denne uge lovede de så godt vejr og så sagde de der kom en enkelt byge og igår fik jeg et chok - der havde mente DMI at det ville regne meget af lørdagen, men heldigvis har de ændret mening i dag. Så det er spændende hvad vi får ;o)
Teltet er sat op og fylder godt i haven (der skal nok komme nogle billeder) Lige nu holder jeg en lille pause, men skal så i gang igen i køkkenet og med støvsugeren, inden der kommer for mange folk hjem. I aften bliver stole, borde, service, mm hentet.
Heldigvis har jeg fået to unge piger til at komme og give en hånd med i morgenaften - for så skal der være fest.
Vi har rigeligt at fejre, vi bliver begge 40, manden har fået arbejde og jeg har haft min sidste vagt hos ældreservice.
I aftes var sidste aften hos ældreservice - det var med blandede følelser jeg holdt.
Trist for kollegerne var/er rigtig flinke og vi har haft det sjovt,
trist for de borger jeg kom til var rigtig søde og de blev kede af jeg holdt.
Lettelse for nu kunne jeg igen blive den husmor, som jeg har været i de sidste 14 år. Jeg elsker mit liv som homemaker (det amerikanske ord for hjemmegående husmor)
Blogmærker:
blandet snak
onsdag den 25. august 2010
Fyrfadslys..........
Nemt og hurtig er det at lave nogle små og søde holder til fyrfadslys.
Jeg har brugt gavepapir med roser, fordi jeg skal bruge dem til vores havefest.
De kunne også laves med billeder af æresgæsten eller med gæstenes navn, for så at bruge dem til bordkort.
Her er det vidst kun fantasien som sætter grænserne.
Der skal bruges:
- små ren gjorte dåser (evt. fra koncentreret tomat)
- Limstift
- Tape
- Gavepapir
- Lineal
- Skarp kniv
Først tages der mål af dåsens højde.
Skær derefter en strimmel af gavepapiret og kort strimlen af, så den lige kan nå rundt om dåsen.
Sæt et lille stykke tape på papirstrimlen og skub strimlen helt ned med kanten af dåsen. Sæt tappen fast på dåsen
Put lidt lim på den anden ende af strimlen.
Rul strimlen rundt om dåsen. Husk at skubbe den ene kant helt ned mod dåsens kant og rul den stram.
Lim enderne sammen.
1-2-3
og den er klar til et fyrfadslys.
Blogmærker:
Tips og gode ideer
mandag den 23. august 2010
Så langt..............
Nu er det ved at være høsttid i min køkkenhave. Vi har selvfølgelig høste fra haven i løbet af hele sommeren, men nu skal den snart tømmes.
Det første der er blevet taget op er løgene. Vi havde skalotteløg og rødløg i år. De har stået rigtig godt mellem hovedsalaten. Jeg tror også det hjælper for utøj i salaten. Der set mange snegle i salaten, men spist at det blev der - og jeg fandt langt om længe ud af hvad det var for nogle dyr, der hev stykker af min salat - fuglene spiser min salat og vi har haft mange fugle og fugleunger i haven.
Det gør nu ikke noget bare det ikke er snegle ;o)
På billedet er der ikke mindre en 3 forskellige planter og hvis man er heldig kan den 4. skimtes.
Der gror helt klart nogle solsikker, 3 stykker - modsat solsikkerne kravler de grønne bønner op og imellem det hele kommer ærteblomster. Smukt !
Jeg sagde 4, den sidste er svært at få øje på - den er sået i bunden og skulle give noget grønt gødning til det bare stykke, det er boldkløver. Den har en rigtig flot rød blomst også kommer der ikke ukrudt i det stykke.
Skønt med en lille have vandring - nu skal jeg huske at få løgene indendørs inden det begynder at regne igen.
Blogmærker:
haven
tirsdag den 17. august 2010
what to do................
Jeg har travlt i køkkenet, for der kommer gæster om ikke så længe. Jeg kan bedst lide at være på forkant med mest muligt og jo jo der er en god uge til der kommer gæster.
Men hvad skal jeg ellers lave i det vejr.
Hvad har jeg så lavet ??? jo lidt af det kan gættes - jeg har lavet rabarberkompot og rabarbergrød, men det var i går.
I dag har jeg lavet noget som skal blive til lidt mundgodt til kaffen.
Nogle snitter med mørk chokolade, nødder og karamel, nogle andre snitter med hvid chokolade og nødder og nogle snitter med honning og nødder.
Det der sad tilbage på skålene smagte godt - så det lover rigtig godt.
Der kommer ikke billeder af snitterne førend festen er ovre - der er nogle af gæsterne som kigger forbi bloggen engang imellem, og de skal ikke vide alt.
Nå ja, nu vi er ved det søde til fødselsdagfesten - så er jeg vidst også kommet til at bage 4 slags småkager, mon der er nok sødt til kaffen.
Jeg har virkelig et problem - det med at begrænse mig når det gælder bagning til gæsterne ;o)
Jeg kan jo lide at bage søde ting.
Der skal nok komme nogle billeder og evt. også nogle opskrifter.
Blogmærker:
blandet snak
Rabarbergrød
1 kg rabarber, i små stykker
500-600 g sukker
½ vaniljestang
1 spsk. nonoxal
3-4 spsk kartoffelmel
Kom rabarberne, sukker og vaniljestangen i en gryde. Skru op på den næst laveste blus og lad det stå der indtil rabarberne begynder at safte. Derefter kan der skrues mere op. (eller hæld lidt vand i, men brug så mere kartoffelmel)
Lad grøden små koge i 30-40 min under låg, ind til rabarberne er kogt ud. Rør ind imellem i grøden.
Opløs kartoffelmel med lidt vand og tilsæt lidt af rabarbersaften inden den hældes over i grøden. Tag grøden af varmen og tilsæt nonoxal og kartoffelmel. Rør nu godt i grøden.
Hæld grøden over i en pæn skål og stil den til afkøling, inden den sættes i køleskabet.
Server grøden med dejligt koldt mælk.
Tips: Grøden kan godt nå at køle ned til aften, hvis den bliver kogt omkring kl. 12.
Nonxal modvirker oxalsyren, som der er meget af i rabarber. Nogle syntes de bliver helt tørre i munden, når de har spist rabarber og det er p.g.a. oxalsyren. Tilsæt nonxal og beskyt dine tænders emalje. Står lige ved siden af atamon.
500-600 g sukker
½ vaniljestang
1 spsk. nonoxal
3-4 spsk kartoffelmel
Kom rabarberne, sukker og vaniljestangen i en gryde. Skru op på den næst laveste blus og lad det stå der indtil rabarberne begynder at safte. Derefter kan der skrues mere op. (eller hæld lidt vand i, men brug så mere kartoffelmel)
Lad grøden små koge i 30-40 min under låg, ind til rabarberne er kogt ud. Rør ind imellem i grøden.
Opløs kartoffelmel med lidt vand og tilsæt lidt af rabarbersaften inden den hældes over i grøden. Tag grøden af varmen og tilsæt nonoxal og kartoffelmel. Rør nu godt i grøden.
Hæld grøden over i en pæn skål og stil den til afkøling, inden den sættes i køleskabet.
Server grøden med dejligt koldt mælk.
Tips: Grøden kan godt nå at køle ned til aften, hvis den bliver kogt omkring kl. 12.
Nonxal modvirker oxalsyren, som der er meget af i rabarber. Nogle syntes de bliver helt tørre i munden, når de har spist rabarber og det er p.g.a. oxalsyren. Tilsæt nonxal og beskyt dine tænders emalje. Står lige ved siden af atamon.
Blogmærker:
grød
Rabarberkompot
ca. 1 l kompot
1 kg rabarber, i små stykker
500-600 g sukker
½ tsk vaniljesukker
½ tsk atamon
Bland rabarberne og sukker i en skål og lad det stå 2-3 timer på køkkenbordet eller 1 døgn i køleskabet.
Kog rabarberne op og lad det simrer i 15-30 minutter, alt efter hvor udkogte rabarberne skal være, uden låg.
Tilsæt vaniljesukker og atamon. Tag kompoten af varmen og hæld den på skoldede atamon skyllede glas.
Blogmærker:
marmelade,
syltede sager
Abonner på:
Opslag (Atom)











