mandag den 15. september 2014

Ingefær salt

Ingredienser:
2 dl salt flager
2-3 spsk ingefær
 Kom salt og ingefær ned i en blender el. ligende.
Blend det godt sammen.
  Hæld salt blandingen ud på en bageplade med bagepapir.
Fordel salt blandingen på pladen og sæt den i ovnen,
ved 100° indtil blandingen er tør 30-50 min.
Når ingefærsalten er kølet af, kan den hældes på glas.

onsdag den 10. september 2014

Date....

Jeg pakker, og vender og drejer mit tøj. Der skal tøj med til 4 dage, men problemet ligger i hvad skal med. Jeg tager rigeligt med, for jeg har en hel kuffert for mig selv :o)
I aften drager jeg afsted til en rendezvous i Pisa.
I Pisa går en fantastisk mand rundt og venter på jeg kommer.
Så har vi helt til søndag inden turen går hjem igen.
4 dage i Pisa med en skøn og dejlig mand
Så kan det ikke blive bedre 
♥♥♥♥



♥♥
Drengene skal være alene.
Tænk drengene er så store, at de tager 4 dage alene i stiv arm.
De glæder sig faktisk.
Mor, tag du bare afsted.
♥ Dejlige drenge ♥

tirsdag den 9. september 2014

Skovtur.....

Trøjen til Mandens kollega tager et lille hvil. Kroppen er færdig og det er ærmerne også. Hvorfor hviler den?
Det gør den fordi, det ene ærme er en lille tur hos modtageren - ærmelængden skulle lige tjekkes. Jeg havde ikke lige tænkt over at Manden ikke kom på arbejdspladsen hele denne uge.
Hvad gør man så? Jeg må have noget til hænderne.
Lidt roden rundt og jeg faldt over Annette Danielsens "Skovtur" fra bogen "strik en stund".
Men jeg vil strikke den i Einband, så frem med pindene og en strikkeprøve eller tre.
På en pind 4,5 går det som smurt. Einband er skøn.
Trøjen bliver tynd, men det gør ikke noget. Jeg vil gerne kunne bruge den oven over en t-shirt og bruge den indendørs.
Nu er strikketøjet klar til min lille flyvetur.
Hvor hen?
Til Pisa 
Jep, jeg har et stævnemøde i Pisa i morgen. Nøj hvor jeg glæder mig.

mandag den 8. september 2014

Estragon salt

Ingredienser:
2 dl salt flager
frisk estragon (5-6 stilke)
Træk estragonbladene af stilken.
Kom salt og bladene ned i en blender el. ligende.
Blend det godt sammen.
 Hæld salt blandingen ud på en bageplade med bagepapir.
Fordel salt blandingen på pladen og sæt den i ovnen,
ved 100° indtil blandingen er tør 30-50 min.
Når estragonsalten er kølet af kan den hældes på glas.

fredag den 5. september 2014

Computer taske......

Yngste kom og spurgte om han ikke også skulle have en computertaske. En taske, hvor der var plads til hans 17" computer i dens hard-bag, mus m.m.
Selvfølgelig skulle han da have en taske. Jeg havde jo allerede syet en taske til Mellemste.
Yngste har selv valgt motivet på taskens låg.
Tasken er syet i Dralon m. vandafvisende teflon. Det gør det mere sikkert for indholdet i tasken.
Langs kanten på låget er der zikzakket en reflekstråd. Lidt trafiksikkerhed er altid godt.
På begge sider er der syet en refleks bånd på og på skuldreremmen er der også  zikzakket en reflekstråd på.
Jeg kan godt lide at mine drenge er synlig i trafikken. På denne måde skal de ikke huske at sætte reflekser på om vinteren.
Tasken er bygget op på samme måde, som Mellemstes taske. Yngste bestemte sig for at for lommerne skulle dekorers. De fik så to bogstaver :o)
Inde i taske er der masser af plads. Billedet er fra Mellemstes, men de er ens opbygget.
Endnu en lomme på bagsiden. Her kan der sagtens komme en A4 ned. Yngste har haft tasken med i skolen. Fuld pakket og han var tilfreds.
Den er dog ikke helt så rumlig, som Mellemste. Jeg har lavet den lidt smaller, for der var ikke helt behov for så meget plads i rummet til computeren.
Yngste er glad for hans taske og det er dejligt.

torsdag den 4. september 2014

Bog 8

Sara Blædel "de glemte piger"
Det syvende bind med kriminalassistent Louise Rick, der nu er leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste.
Inde i skoven ved Hvalsø bliver der fundet et lig af en kvinde. Men hvem er hun? Ingen melder hende savnet og hun matcher ikke nogen på politiets liste over efterlyset personer.
Da kvinden har en meget stort ar over den ene side af ansigtet, skulle hun være nem at genkende.
Der bliver udsendt en beskrivelse af kvinden til pressen og en ældre dame henvender sig. Hun mener at det må være Lisemette, som hun havde passet for mange år siden på en af Åndssvageforsorgens institutioner.
Liget af kvinden blev fundet på Louises hjemegne og det ripper op i gamle sår for Louise. Hun konfronteres med begivenheder, som hun har gjort alt på at ligge låg på.

Et besøg hos den nu nedlagte institution, får Louise sig en overraskelse. For det viser sig at institutionen bære på en hemmelighed, som har med liget i skoven at gøre. Nu får Louise travlt og kan hun nå det inden det er forsent?

En spændende bog. Det tog ikke længe inden den var læst.