Genialt!........

Jeg fik bogen "Meyers bageri" i julegave. Den er blevet studeret og jeg har sat en del labels i ved ting som skal prøves. Jeg har prøvet en tre stykker af hans opskrifter og resultaterne er også blevet gode. I dag har jeg bagt rugkiks og her kommer vi så til det geniale. Pindene som Bo har lavet til mig og den lækkere bagemåtte som var blandt fødselsdagsgaverne.

Se lige en gang. Dejen hænger ikke fast i bordpladen og kiksene bliver lige tykke over det hele - ikke noget med at dejen rulles for tyndt ud i den ene ende - jubii.

Pindene bruger jeg ikke kun til at få den rigtige tykkelse med - de kan også bruges til at skære efter. Der har jeg en lille ide til forbedring - små streger for hver cm og en stor for hver 5 cm, det ville være smart, mon ikke det kommer en dag ;o)

Bagemåtten kan varmt anbefales, den er nem at gøre rent og dejen hænger ikke i på samme måde som på bordpladen.

De færdige kiks og de smager rigtig godt. Nu er der noget nyt til drengenes madpakker, håber de også kan lide de nye kiks.

Kolde fingre.........

Ja, man skulle tro at det er på grund af årstiden jeg har kolde fingre, meeen nej. Jeg får altid kolde fingre når jeg har siddet lige her foran computeren også selv om jeg taster med alle ti fingre ;o)

Så i går aftes mens jeg var ved at stikke skaftet til endnu et par sokker, slog der et lyn ned i mig. Hvorfor pokker har jeg ikke strikke et par vanter uden fingre til mig selv, som jeg kan bruge når jeg sidder foran computeren.

Her til formiddag har jeg så roddet lidt på nettet - undskyld. Når jeg leder efter et nyt strikkeopskrift starter jeg altid på Drops Design, der finder jeg mange spændende ting, som jeg bruger eller får inspiration af.

Jeg fandt opskriften på nogle vanter uden fingre, men jeg syntes ikke helt at de skulle være i rib, jeg ville godt have noget mere feminint på hænderne. Så jeg begyndte at lede blandt sokkemønstrene og fandt:

Nu skal jeg bare have bestemt mig til hvilket mønstre mine vanter skal have og så have gang i pindene.

Pindene kommer nok i gang i eftermiddag, for med den bidende vind er der ikke noget bedre end at sidde foran en knitrende pejs også strikke.

Bankrøver blues

Bo fik denne bog skrevet af Flemming Jensen, "Bankrøver blues". Det er ikke svært at blive interresert i en bog, hvor fortælleren er en bankrøver. Han fortæller så om en anden person, som var statsministerens spindoktor. Da jeg læste:

"Man kan blive miljøminister, bare fordi man ejer en traktor! Det er med politikere som med engangsbleer: De skal skiftes ofte. Og af samme grund."

vidste jeg, at jeg var nød til at læse denne bog. Desuden kan jeg godt lide Flemming Jensen, så det kunne være spændende at læse en af hans bøger. Det er jeg nu igang med og jeg må sige at han får smilebåndet til at trække på sig.

Familien sok

Hele familiens nye sokker. Når jeg strikker sokker/strømper er det sjældent at to par bliver ens. B, V og J's sokker er alle strikket på en pind 3 og her har jeg strikke det første stykke af hælen i rib. Bo går oftest i hjemmestrikkede strømper, så han er god til at sige, om det virker eller ej, når jeg kommer til at finde på noget nyt.
Efter at have strikke strømper de sidste par år, er jeg kommet frem til at en hjemmestrikket strømpe sidder godt når der er:

rib hele vejen ned til hælen

første del af hælen er rib

den del af kilen som lukkes af er i rib

rib på oversiden af foden

glat strik på undersiden af foden

Strømperne til A og H er strikket på pind 4, så det går stærkt. A's sok har ikke rib i hælen, som H's sok og sidder derfor mere løs omkring hælen.

Det at strikke sokker er som regle noget jeg gør, når vi køre lange ture eller når jeg er imellem ikke har andre strikkeprojekter. Lige nu er jeg noget træt af at strikke sokker, men har stadig ikke fået købt garn til den vest jeg vil strikke, så der bliver nok slået op til et nyt par sokker i aften ;o)

Stikkepindene hviler.........

Første arbejdsuge er næsten gået. Jeg startede lige på og "hårdt" mandag og tirsdag med aftenvagt i hjemmeplejen. Vagten er fra 16-24. Hold da op - jeg kan godt mærke at det ikke er det tidspunkt jeg plejer at være så aktiv. Der er rigtig mange besøg på sådan en aften, ind og så ud igen og videre. Onsdag var fri, men hovedet føltes som om det var af vat ;o)   I dag har jeg så været igennem en dagvagt og det samme i morgen.  Alle fire dage er jeg sammen med en erfaren hjemmeplejer, MEN i næste uge bliver jeg sluppet ud på egen hånd i aftenvagt.
Det kræver noget tilvænning, og jeg er godt nok baldret kl. 6.30 morgenen efter en aftenvagt - men mon ikke det går over.

Så her i denne uge har jeg ikke lavet en dyt håndarbejde - ØV ØV ØV
Jeg er nok også kørt lidt træt i at strikke strømper. I den sidste uge før jul fik jeg strikket et par strømper til både Jacob og Victor. Jeg havde et par i gemmerne til Alex. Så der var en lille hjemmelavet gave til dem - men så siger den gode mand, "jeg kan godt lide at gå i dine strikkede strømper".  Så der blev lige strikke et par til ham også, hvad med mig selv - der var jeg startet på et par tykke lækre strømper og dem er jeg så ved at strikke færdig. Det er ikke fordi det tager lang tid, men jeg er ved at være træt af strømper.
Jeg har to veste jeg hellere ville strikke, men har ikke købt garnet endnu, for så bliver strømperne ikke færdig foreløbligt og tykke varme sokker er ikke noget at kimse af. De vil sikkert også være rare at have på i mine nye lækkere vandrestøvler i læder fra Merrel.

Håndarbejdet vender sikkert tilbage, forhåbenligt i næste uge :o)

Et nyt år - et nyt liv

Så er det blevet 3 januar 2010, hele december fløj afsted med julestads og ind imellem en tanke om hvad der skal ske i det nye år.
I morgen skal jeg starte på arbejde, det er en underlig tanke, efter at have været sin egen herre i næsten 14 år. Tiden kræver jeg hjælper med at tjene til husholdningen, ellers ville jeg ikke have søgt noget endnu.

Jeg elsker at være "homemarker",

at være den som er der når drengene har fået fri,

at være den som sørger for at hjemmet kører,

at søge for alt husholdningen var klaret inden alle kom hjem,

at have tid til syltning, bagning, strikning og til at sy.

Men hele sidste år har jeg haft selskab af min mand. Vi har hygget os og det har næsten været som en lang ferie. Den er slut nu, vi havde aldrig drømt om det kunne være svært for en højtuddannet at få et arbejde, tænk sig man kan også være overkvalificeret.
Så nu træder mor her ind på arbejdesmarkedet. Fra i morgen er jeg ikke hjemmegående, men hjemmehjælper. Det bliver en stor omskiftning for både mig og min familie, men det skal nok gå. Jeg håber på at komme til at trives med dette nye erhverv, med et hjerte der vil banke for mine 14 år som homemarker.