fredag den 3. december 2010

Stille stille.....................

Shyyyy.......hør lige hvor stille her er.
Vinden er helt rolig og kommer fra nord-vest. Ikke som resten af ugen hvor den kom fra øst med fuld skrue.
Det betyder at vejene kan holdes frie for sne og det betyder så at manden er på arbejde, drengene er taget i skole. Ældste skal dog stadig køre med manden ind til Odder, hans bus kommer stadig ikke herud, men skolebussen til de to yngste har hentet dem.

Stille - har ryddet for post og skraldemand - kaffe - ild i pejsen - lys i julebyen, hvad kan der mangles?
Huset er pyntet op, dekorationerne er lavet, kagerne er bagt, fuglene har mad, bloggen har fået lidt julepynt 
- NÅ JA - telefonen den skal da have et juletema.

Jeg kan varmt anbefalde Deviantart, her ligger mange skønne ting. Nogle ting skal man betale for og andre kan man downloade gratis. Her er wallpaper, tema til mobil, flotte tegninger - kig selv.
Min mobil har fået dette tema og så har jeg leget lidt med Ørkens sønners "Frem med kuglerne", jeg bruger et "ho ho nu kommer jeg" til sms-beskeder.  Som ringe tone har jeg Shu-bi-dua's "den himmel blå".
Nu juler telefonen også - ho ho ho

torsdag den 2. december 2010

Det myldrer..............

Det blev torsdag og stadig ingen bus - men i morgen vender vinden, tror vi :o)
I dag er alle mand igen hjemme. Der blev serveret sent morgenmad med nye boller - skønt!

Hvad laver man så? 
Drengene laver nisser - de fik nålefilt ting i sokken i søndags. GOD IDE - de filter og filter. Nålene går op og ned - se lige resultatet
Der er kravlenisser og nisser, som gemmer sig, nisser der sidder - ja nisser i hele stuen og der kommer flere til
Yngste var knap kommet op i dag inden han greb fat i nålen og endnu en nisse er på vej.
Det er skønt at alle tre er grebet af det samme - desværre kom jeg til at knække den ene af de tre nåle vi havde - øv øv mor!

onsdag den 1. december 2010

Nu er det endelig.............

DECEMBER

Første december og der er gang i julesokkerne.
Julehemmeligheden til manden var 17 julesokker - en til hver arbejdsdag. Han må selv bestemme hvilken sok han tager fra, for jeg har ikke sat nogle tal på. Det gør det nemmere at bruge sokkerne igen til næste år.
Sokkerne er taget med på arbejde, så kan de hænge der og pynte ved hans skrivebord.

Hygge i sneen...........
Det gør vi. I går satte vi lys ud i sneen - det var bare smukt. Vi kunne ikke lave snelygter af snebolde, da det er frostsne, men nogle gode huler ned i snebunkerne virker også.
I dag skal vi også hygge i sneen - eller måske indenfor. For det blæser og fyrer med sne - så nok engang har skolebussen aflyst sine ruter. Drengene ville ellers gerne have været i skole i dag.

Jeg var ude og køre i går. Vi havde bare ikke noget tilbage i huset - så ud i mandens lille C3, for han havde tage Espace'en på arbejde. Den køre bedre gennem driverne.
Men ud i den bette C3, fik handlet og taget ældste med hjem, hans bus køre hellere ikke ud mod os i disse dage.
Fra os og ud mod vejen mellem Horsens og Odder bliver der ikke saltet. Der kommer en plov igennem, men det blæser og fyrer til - så vejene lukker hurtig til igen.

Så gang i pejsen, og hygge om drengene.

tirsdag den 30. november 2010

Køre bussen...........

Heller ikke i dag køre skolebussen, så de to yngste har fået endnu en snedag. Ældste og manden er draget afsted. Jeg har ikke hørt fra dem, så de kommer nok frem.

Der blev hygget i går. De filtede nisser, lavede julehemmeligheder, spillede, byggede med Lego og jaaa lavede lidt lektier også blev dagen sluttet af med at trille pebernødder.
Det er de to yngste som sætter folk og træer i julebyen. 
Jeg er nød til at sætte lyskæden op, så der er lys i husene og ikke i vattet.
Hvad skal vi så lave i dag?
Lige nu kæmper jeg med ilden i pejsen.......vi er løbet tør for tændstikker!!!!!.....men der var en god glød og så håber jeg, at jeg kan få gang i den.
Så skal der handels - HVIS jeg kan komme ind til Odder.
Eller kommer der til at stå hygge med drengene og en julehemmelighed til manden. Den skal laves inde ved symaskinen.
Hvis der er mere tid skal jeg lige strikke, hækle og sy nogle sukkerstokke sammen.
Hov glemte lige, jeg skal da også skovle sne og det liges så snart det er blevet lyst.

mandag den 29. november 2010

En rose så jeg skyde
op af den frosne jord

Jeg kan godt lide den sang og kom til at tænke på den da jeg så mine roser. Billedet ligger nu som min baggrund - smukt billed.

Så skete det!
Skoleårets første skolebus aflysning. Skyndte mig op og slukke for de to yngstes vækkeurer - nu kan de sove lidt længere.
Mand og ældste ville prøve at komme ud. Jeg har løbende tjekket vejr, trafik og aflysninger. Det eneste der berørte ældste var den første bus - den kørte ikke. Så han tog med farmand.
Pludselig ændrede det sig, toget kørte heller ikke - godt mobilen er opfundet - men tog de den......ingen af dem.
Endelig kom jeg igennem til manden. "Vi holder ude i svinget, og nu kommer der nogen og hjælper med at grave os ud. Vi vender om og kommer hjem"
Heldigvis :o) for manden skulle også igennem Skanderborg og der lyder det heller ikke for godt.

VI ER ALTSÅ SNEET INDE :o)
og det er ikke december endnu............skønt at det endelig kunne blive vinter, som jeg husker det fra min barndom. 
  • Sne i mere end 7 dage
  • Så meget sne at der kan bygges huler i de store snebunker
  • Lave snemænd, som står længe
  • Snelygter
  • Kælke
  • og mange andre ting
Hvad husker i?

søndag den 28. november 2010

1. søndag i advent.............

I dag er julen rigtig blevet skudt igang.
Der har været julehygge hele dagen. Jeg har næsten fået pyntet færdig - det tager gerne flere dage, manden skulle helst ikke få et chok.
Jeg fandt disse ufærdige hjerter i julekassen, yngste har stoppet dem også skal de bare syes - så er de klar til at hænge til pynt.
Den første nålefilt nisse er færdig. Drengene har fået nålefilt-ting i advents gave. Der skal nok blive filtet hele december.
Nu er trappen pyntet og julemanden står vagt. Han passer på alle småkagerne, der inde i trappeskabet.
Adventskransen blev bundet og pyntet, mens jeg hørte Cafe Hack i formiddags. Jeg kom til at sætte nogle af de hæklede hjerter på - så jeg må igang igen med hæklenålen.
Nu er første lys blev tændt i adventskransen.
Drengene tændte op i pejsen.
Manden satte Soldatkammeraterne #1 på DVD'en og jeg - ja hvad mon jeg lavede?
Kunne i gætte det?
Jeg kogte årets første klejner. Når jeg koger første gang så laver jeg altid en hel potion, 3/4 kommer i fryseren efter de er formet til klejner. Så er de lige til at tage op og der er friske klejner.
Skønt med julehygge, klejner, varm hyldebærsaft og en sjov film.
Årets krans blev til en sukkerstok. Jeg har gået og funderet over hvordan jeg skulle lave kransen i år. Da jeg er igang med at sy små sukkerstokker havde jeg dem ligesom på hjernen. Derfor er hænger der nu en sukkerstok på vores fordør.

Glædelig 1. søndag i advent