torsdag den 6. januar 2011

Nørkle..........

Sidder lidt..............skal afsted og mødes med nørkleklubben............hvad skal jeg lave......er lidt i mellem projekter........venter på de nye pinde...........så nu må jeg hellere komme ud og tø bilen op.......det tager lidt tid med Espacen :o)

God aften

Kryddermuffin

De smager og dufter som brunkager. Hvis de for lov til at stå til dagen efter, bliver smagen endnu bedre.
12 stk.

200 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
¼ tsk. nellike
1 tsk. allehånde
1 nip muskatnød
200 g lys muscovadosukker
200 g smør
3 store æg
18 dadler el. 100 g rosiner/tranebær

Bland mel, bagepulver og krydderierne sammen.
Pisk smør og smør og sukker godt sammen.
Æggene piskes i, et ad gangen.
Hak dadlerne groft og vend dem i.
Sigt melblandingen i og rør det sammen med en ske.
Fordel dejen i forede muffinforme.
Bag dem ved 200° i 15-20 min.

onsdag den 5. januar 2011

Fortryder.................

senere måske.
Kender i ikke det at i laver noget og ved at i senere vil fortryde det, men lige nu føles det godt???

Jeg har lige skovlet sne og det føles rigtig godt - bare det at jeg ved der er skovlet sne. Der er faldet omkring 5 cm sne og nu kan posten komme til døren, vi kan komme om til skraldespanden, der er ryddet så man kan komme om til bilerne og indkørselen er også ryddet. Indkørselen i sig selv har plads til 4 biler og er belagt med brosten, så det.............

Hvad skovler jeg med??
En kost med motor?
Ok, den skovler man ikke lige med.
 En skovl købt i netto?
En snekaster?
Nå, nej den skovler man heller ikke med.



Jeg har en skovl købt i Netto og det er hårdt for arm, skulder og ryg. Manden har jeg forbudt at skovle sne, han har haft 2 diskopolaps og efter de første snefald, fik han igen ondt i ryggen - så der blev udstedt et forbud.
Det betyder at jeg skal skovle sne - øv.
Jeg tænker meget på at lave en lille investering i noget med en motor, men hvad skal det være.

Hvad er det så jeg kommer til at fortryde??
Det at jeg har skovlet sne. Jeg er ret sikker på at skulderen brokker sig inden der er gået ret længe. Så må manden give skulderen en ordentlig omgang tigerbalsam/felden gel når han kommer hjem.

Nu sætter jeg mig med min bog, mon så ikke at skulderen arter sig, så jeg kan strikke lidt senere på dagen.
 Det er bare ikke meget mine strikkepinde bliver motioneret.

tirsdag den 4. januar 2011

Retur................

Tirsdag er indkøbs-dagen.
Så når jeg nu alligevel skulle have bilen startet - tog jeg først lige en tur til Skanderborg. Jeg havde fået et sæt strikkepinde fra KnitPro fra Svoger i julegave, men da havde jeg allerede fået stillet det store sæt i udsigt. Så de strikkepinde blev idag byttet til 3 hold strømpepinde fra KnitPro og 2 hæklenåle fra Clover.
Så er der dømt skiftedag. Strømperne skal over på de nye pinde og frøen skal hækles færdig med den nye nål. Jeg er spændet på hvordan de er at bruge.

Det nye sæt Symfonie Rose fra KnitPro er på vej, men er endnu ikke dukket op - øv øv. Venter spændt på postbudet hver morgen. Måske i morgen????

DET ER BARE LØGN - DET SNEER - første gang i år - hi hi

mandag den 3. januar 2011

Læser.............

lige nu en af de 4 bøger, som jeg fik i julen.
Jussi Adler-Olsen's "Alfabethuset"
En fortælling om to engelske piloter, som styrter ned i Tyskland under 2. verdenskrig. De prøver at overleve på et sindssygehospital - men kan deres mentaletilstand overleve? Det bliver spændende.

Flere gange om dagen høre jeg Jimmy Jørgensen "Come into my sleep"
Jeg fik denne dejlige cd af min mand i fødselsdagsgave og høre den dagligt :o)
Prøv linket og hør Jimmy Jørgensen på Bibzom.

lørdag den 1. januar 2011

Dag 1.............

2011

Hold da op - skriver vi allerede 2011 - 2010 gik hurtigt.
Her i huset skete der mange ting

Jeg var i et vikariat hos ældreservice fra januar til september - spændende, men en hård tid. Det er meget svært pludselig at skulle om stille sig fra at være fuldtids hjemmegående til at have et 37 timers aften job. Desværre var det en nødvendighed, da manden stod uden job - så vi var heldige med at jeg kunne få dette vikariat.

Ældste søn blev færdig med folkeskolen og startede på HTX i Viby. Først ude af folkeskolen - det er stort og underligt. Jeg syntes ikke det er så lang tid siden han blev født.

Manden fik et job og startede i august hos Grundfos. Skønt og det kunne ikke passe bedre - da jeg var færdig hos ældreservice 1. sep. Manden er rigtig glad for hans job hos Grundfos og det er skønt - for nu fortæller han lidt om hvad der skeer på hans arbejdesplads.

1. september kom jeg tilbage fra mit orlov. Det er så moderne at holde orlov fra ens arbejde og prøve noget andet. Det var hvad jeg gjorde :o)  Nu er jeg vendt tilbage på fuldtid som hjemmegående og familien og jeg er ved at komme i de vante rytmer igen - det tager tid♥

Manden og jeg løber fortsat. Jeg troede ikke rigtig på vi ville forsætte, men nu efter at have løbet i snart 2 år - så tror jeg ikke at vi sådan holder op. Vi har pauser, for vi kan da ikke løbe når der er -7° eller hvis ploven ikke kører :o)

Her i efteråret blev manden 40 og jeg er lige blevet 40. Mange siger det er stort - men det er bare et tal - godt nok et underligt tal, for jeg syntes ikke jeg er 40.
Den gang mine forældre blev 40 var jeg lige flyttet hjemmefra og boede sammen med manden.
Da mandens mor blev 40 var hun blevet farmor (til vores ældste).
Tiden ændre sig og jeg siger bare "40'erne kan bare komme an"
hvis det bliver for hårdt så tager jeg

løbeskoene på og lader tankerne flyve - 
strikkepindene og strikker mig igennem -
hæklenålen og hækler noget sødt -
symaskinen og syer nogle lapper sammen -
rørmaskinen og røre et dejligt stykke brød -
kagerullen og ruller kager
frugt og laver en allestideres marmelade

2011 - jeg er klar til hygge og sjov - og til at blogge med jer alle :o)