onsdag den 5. oktober 2011

stol................

Målt, tegnet og klippet
Næste projekt til symaskinen - Ældstes nye sækkestol.
Nu skal den bare syes sammen og fyldes med kugler ;o)

teaser..............


tirsdag den 4. oktober 2011

oktober............

Oktober er ensbetydende med mange flag. Vi har mange flagdage i familien i Oktobermåned.
Først er der vores bryllupsdag d. 7.
Så er det Mandens fødselsdag d. 12.
Nevøen har fødselsdag d. 14.
Mellemste fylder år d. 18.
og rosinen i pølseenden
Bloggen fylder år d.19.

Derfor er der flag på bloggen og jeg har noget i gære.
Når jeg sidder med mit strikketøj/hækletøj/sytøj og rigtig fordyber mig, så lige pludselig kommer der den ene ide efter den anden. Der dukker som regel nye ideer til det jeg laver eller noget i en hel anden boldgade.
Da Pingo forsvandt efter kun en uge bag på bilen, satte jeg mig ned for at lave en ny og pludselig komme den ene sjove ide efter den anden til hvad man kunne hækle til krogen.
Når jeg er færdig så skyder jeg en give away igang - jubii

mandag den 3. oktober 2011

læst..............



Har i læst nogle bøger af Maeve Binchy?
Jeg har læst mange af hendes bøger. Maeve Binchy fortæller om daglig dagen, om mennesker og om Ireland.
Maeve Binchy har en god måde at fortælle på. Læseren kommer til at kende og holde af de forskellige personer Maeve Binchy beskriver.
Måske i har set filmen "Tara Road"?
Den er lavet over Maeve Binchy's bog, "Tara Road". Læs bogen den er bedre ;o)

Det er længe siden jeg sidst har læst en af Maeve Binchy's bøger. Men en aften, hvor Manden ikke var hjemme, satte jeg "Tara Road" i dvd'en og fik lyst til at læse noget andet end krimi.
Bagefter filmen fandt jeg så "Den italienske klasse" og gik i seng. Det er ren hygge.

"Den italienske klasse" handler om en irisk kvinde, som vender tilbage til Irland efter 26 år i Italien. Kort tid efter sin hjemkomst underviser hun på et aftenskolehold i italiensk.
"Den italienske klasse" handler om en kvinde, som arbejder i et supermarked om dagen og hjælper sin lillesøster om aften med lektier. Hun søger også for at lillesøsteren for mere i hverdagen end hun selv gjorde.
"Den italienske klasse" handler om en tilbage stående mand, som har fået en invitation til Italien og derfor gerne vil lære italiensk. Han arbejder på et hotel, som ejes af hans nevø.
"Den italienske klasse" handler om en latin lærer, som regner med at blive rektor. Latin lærerens kone og døtre lever deres eget liv.
"Den italienske klasse" handler om bankassistenten, som gerne vil lære et sprog og blive ansat i et andet land.
"Den italienske klasse" handler om den rige kvinde, som hun er ensom.
"Den italienske klasse" handler om den unge fyr, som er ude i noget kriminelt, men gerne vil ud af det.
Der er mange flere skæbner beskrevet i bogen og langsomt gennem bogen flettets skæberne sammen

på blokken..........

Søndag morgen startede tidligt, for der var nogle haner, som skulle have hovedet på blokken.
I foråret fik vores høns kyllinger. I en kyllingeflok er der ofte mange haner. Vi har ikke noget at bruge alle de haner til. Så de skulle af med hovedet.
6 haner mistede livet søndagmorgen. Den ene hane var den gamle hane. Ham tog vi med, for at undgå formeget indavl. Nu skulle vi ikke have flere haner.
Manden og jeg satte os overfor hinanden og plukkede. Vi havde aften forinden bestilt morgenmad til klokken 9. Ældste lavede amerikanske pandekager og Mellemste lavede kaffen.
Da klokken blev 9 var de 5 haner plukket og indmad taget ud. Den ældste hane ville vi ikke bruge.

Hanerne blev skåret i mindre stykker og brystkødet blev skåret fra.
Ben, vinger og skrog blev smidt i en stor gryde sammen med porre, pastinak, persille, løg, peber og vand. Det er dværg høns vi har, så de er bedst til suppe.
Hjerterne blev kogt med suppen, for senere at blive til pate sammen med leverne og lidt bryst.
Brysterne kom i en rødvinsmarinade. Senere lavede manden coq au vin.

Hen på eftermiddagen kom Yngste; "Vi har en hane!" - nej, det kunne ikke passe. Manden og jeg havde stået og kigget på de resterne 12 høns, der var ikke flere haner.
"Vi har en hane, kom selv og se!"  - Drengen havde ret. Der var en hane. Vi er sikker på at den havde forklædt sig som en høne for ikke at ende i den dejlige coq au vin ;o)

søndag den 2. oktober 2011

rødbeder..................

Efterårets første tur ude til Æblemanden (Karensminde frugtplantage), dog ikke for at købe æbler. Næ nej, dem har vi stadig mange af, fra vores eget æbletræ.
Jeg skulle have rødbeder, for de rødbeder der kom i højbedene - tjaaa, der er ikke flere end hvad vi kan spise - sørgeligt!
Æblemanden sælger forskellige grøntsager, honning, æblemost og masser af frugt, se her og her.

Jeg købte ca. 5 kg rødbeder og nu er de blevet kogt, fået et chok og hældt i glas.
Der blev kogt ca. 4,7 kg rødbeder (vi havde spist lidt) og det blev til 12 glas syltede rødbeder. 
12 glas på bakken klar til at blive sat ind i forrådskammeret under trappen :o)

Jeg havde knap sat låg på det sidste glas, før der var en som spurgte: "Mor, skal vi ikke smage?" Drengene elsker syltede rødbeder og kan næsten ikke vente på at smage. Nu har vi heller ikke haft syltede rødbeder hele sommeren, men de kommer lige til at vente bare en uge. Rødbederne skal lige have lov til at trække.