onsdag den 31. august 2011

vuggestue.............

I formiddags fik jeg besøg af 3 små piger.
Min veninde arbejder i en vuggestue 5 km herfra. Vuggestuen har fået en ladcykel med plads til 4 børn. Det er rigtig smart med sådan en cykel - børnene er spændt fast og kan følge med i hvad der sker, når de er cykler afsted.
Veninden havde 3 søde piger med. De kom forbi, for pigerne ville gerne kigge på høns.
Det kunne ikke gå stærkt nok med at komme ned til hønsene - så spændt var de.
Jeg havde gemt lidt salat og andet godt, så pigerne kunne give hønsene det.
Hønsene blev rigtig godt fodret - de fik salat og korn og så gravede vi orm op. Det var noget hønsene kunne lide - ja, det kunne pigerne også ☺
Pigerne var også inde i hønsehuset for at kigge efter æg -  og heldige var de. Der var to varme, friske æg i den ene redekasse og en høne lå i den anden redekasse.
Pigerne var en tur i vores klatretårn og da de stod der oppe undrede de sig over hvor rutsjebanen var, så jeg måtte forklare at mine drenge var blevet for gammel til en rutsjebane. Heldigvis havde vi en gynge, så det hjalp lidt.
Nu var de klar til at få hænderne vasket godt og grundigt, så deres madpakkerne kunne blive fundet frem.
Solen skinnede og de tre søde piger sad på rad og række og spiste deres mad.

Jeg var kommet til at bage en lille snegl og det faldt i god jord. Sneglene kom dog først på bordet efter de havde sagt nu kunne de ikke spise mere.   Der var dog plads til en lille snegl ☺

Så var de mætte og klar til at vende tilbage til vuggestuen. Pigerne fik hver en anisisop i hånden. "Det dufter af slik" - nu kunne de sidde der i ladvognen og dufte.
De ville også vide om den kunne spises. Jo jo, bladene - baaad, vi dufter bare ☺

tirsdag den 30. august 2011

Kardemommesirup

2 dl vand
170 g rørsukker
8 kardemomme kapsler
1 spsk glukosesirup

Kardemommekapslerne afskalles og frøene, vand og sukker koges ved svag varme indtil siruppen begynder at blive tyk. Jo længere siruppen koger jo tykkere bliver den, så her bestemmer du hvor tyk din sirup skal være - men ikke for tyk, den skulle gerne komme ud af flasken.
Siruppen kommes i  skoldede atamon skyllede flasker. 
Kardemommefrøene kan enten blive i siruppen eller blive siet fra når siruppen kommes i flakser.

Lakridssirup

2 dl vand
170 g rørsukker
2 stjerneanis
40 g lakridsekstrakt
1 spsk glukosesirup

Kog vand, sukker, stjerneanis og lakridsekstrakt ved svag varme indtil siruppen begynder at blive tyk. Jo længere siruppen koger jo tykkere bliver den, så her bestemmer du hvor tyk din sirup skal være - men ikke for tyk, den skulle gerne komme ud af flasken.
Siruppen kommes i  skoldede atamon skyllede flasker.

Så sødt.............

så sødt, så sødt.
sirup i kaffe,
 sirup på is,
 sirup i smoothie,
 sirup på frugt,
 sirup på pandekage,
sirup på ........
Jeg har lavet sirup, så vi igen har noget at søde tilværelsen med ;o)
Det blev til 3 slags sirup.
En kanel-, en kardemomme- og en lakridssirup.
Lakridssiruppen har jeg smagt på og den er bare god. Kardemommesiruppen for lige lov til at trække lidt inden der skal smages. Kanelsiruppen har jeg lavet før og den er rigtig god i kaffen.

Opskriften på kardemomme- og lakridssirup kommer i løbet af dagen. Så kan i også lave dem ♥

mandag den 29. august 2011

Penalhus............

Endnu et penalhus - denne gang til mellemste søn. Han ville kun have et rum, så det var hvad han fik.

I mellemstes klasseværelse har de nogle stole, hvor han ikke sider særlig godt på. Så jeg har syet nyt betræk til en kilepude til ham. Stoffet på puden er resten af stoffet, som jeg har brugt til penalhuset. Nu kan han side godt og nemt genkende hans pude - det er den der passer til hans penalhus ♥

I haven............

Hindbær - det er tid til hindbær eller næsten tid. Hindbærene i haven er begyndt at blive modne. De kommer stille og roligt. Så hverdag går jeg ud med en lille skål og plukker hindbær.
Hindbærene fra søndagens høst blev til muffins med hindbær og hvid chokolade - den friske smag af hindbær og den søde fra hvid chokolade - mums - så der røg et par stykker ned ♥

Efter en god kop cafe latte med rabarbersirup og en muffin skulle vi i haven og plante. Vejret var også helt fint til at plante i - det regnede ☺
Længe har jeg snakket om blåbærbuske, men jeg har ikke rigtig vidst hvor de skulle stå. Nu står de og beskytter drivhuset for bolde, vilde drenge og hund.
Der er kommet glas i de to sider i drivhuset. Vi har masser af glas, men desværre ikke noget der passer til taget - så Manden skal have fundet noget.
Stien gennem staudebedet blev plantet lidt til. Med tiden vil timian dække områderne omkring træde stenene.
  
Det sidste der blev plantet var en masse basilikum i en bageform. (skal have fundet en større - måske i Retroen) De pynter nu i køkkenvinduet og så har vi basilikum lige ved hånden.