onsdag den 7. april 2010

lækkersulten????

Bog er slut............
der er ikke flere sider tilbage, og jeg følger at bogen ikke er nået til vejsende.
Øv Øv, nu er jeg nød til at vendt til den næste af Camilla Läcberg kommer.
Men den var god og spændende, lige som de skal være. Min kaffe når altid at blive kold, hvis den skal drikkes sammen med en af Camilla Lächergs bøger.

Fridagen i går gik med, udover at læse i ovennævnte bog, indkøb. Køleskabet var tomt og der skulle være møde i forældrerådet her hos os.

Hvad skulle jeg server til kaffen?
Noget lækkeret!
Men havde havde jeg lyst til at lave?

Det var langt tid siden vi havde fået banana cream pie. Jo mere jeg tænkte over det, vidste jeg at det var lige det det skulle være.


Men kun det?
Nej, vel...........
En småkage kunne der vel også blive til. Så der blev lige rørt en havregryns-cookie sammen, fra min store cookie bog. Der er altid en cookie, som kan bages.

Begge dele blev også taget godt imod. Vi fik ordnet det vi skulle, samtidig at det var et hyggeligt møde.

rul tærtedejen ud

Det er skønt at spise en ny bagt tærte og jeg syntes også det er lækkert at lave en god tærte. Men indtil for nogle år siden, syntes jeg det var træls at rulle en tærtedej ud.

En tærtedej har det med at hænge fast i bordet eller i kagerullen.
MEN en dag så jeg en rulle tærtedejen ud mellem to lag husholdningsfilm.

Det er bare nemt. Tærtedejen hænger ikke i bordet og kagerullen bliver ikke helt klisteret ind i dej.
Oven i købet er det nemmere at flytte den ud rullede dej over i tærteformen.

Næste gang du skal rulle en tærtedej ud, prøv at rulle den ud mellem 2 lag husholdningsfilm :o)

tirsdag den 6. april 2010

Vaniljesukker, hjemmelavet du........

Nemt at lave og så genbruger man sine vaniljestænger.
Vaniljestænger og sukker (jeg bruger rørsukker) og vupti der er vaniljesukker.

Når jeg er færdig med en vaniljestang, bliver stangen brugt til vaniljesukker. Jeg deler gerne stangen i 4 stykker, det gør det nemmere at røre rundt i sukkeret.

Jeg genbruger også vaniljestangen, selv om den har været med i en gang kogt mælk eller andet. Stangen bliver skyldet og tørret. Når vaniljestangen er helt tør, kommer jeg den i bøtten med vaniljesukker. Andre gange tager jeg en stang fra vaniljesukkeret og bruger, f.eks. når jeg koger grød.

Jeg tilføjer indimellem rørsukker og vaniljestang til bøtten med vaniljesukker og andre gange tager jeg fra den. På den måde har jeg hele tiden dejlig vaniljesukker og det er en sand fryd at åbne bøtten og tage en dyb indånding.

mandag den 5. april 2010

påsken er over.....

Hvad er påsken, for en størrelse.
Her i huset er det ensbetydende med fred og ro..........måske.
I år bød påsken på noget helt nyt. Mor skulle arbejde, så hvis familien skulle noget sammen, var det mellem 9 og 16.
Heldigvis er det også muligt :o)
Som regel bruger vi påsken til at være i haven, i skoven og holde en enkelt påskefrokost eller to.

I år fik vi et dejligt besøg af min mors fætter og kusine (de er på min alder). Det var rigtig hyggeligt at de havde lyst til at kigge forbi, så der blev lavet en god frokost og det var også dem, som fik love til at spise kirsebærtærten.  Den var blevet rigtig god.

Næsten hverdag kom yngste (8år) og spurgte om hvornår påskeharen kom. Det er ikke kun venner og familie, der kigger forbi i påsken.
Her hvor vi bor kommer påskeharen på visit og som alle ved; påskeharen lægger æg.
Normalt kommer haren ikke ind i huset, men pga. regn påskesøndag, var haren hoppet indenfor.
Jeg nåede lige at tage et billede af nogle af  æggene, inden der var den vilde æggejagt i huset.

Påsken sluttede af med en hyggelig brunch sammen med et vennepar og deres to drenge. Jeg elsker brunch.

Vi havde lavet pandekager, hvor der var sirup, marmelade og frugt til, der var scamble egg med bacon og pølser, der var nybagt brød med 6 slags ost og 3 slags marmelade og tilsidst nybagte pain au chocolat.......... det var lækkert.

Nu er det som om jeg syntes jeg vil sidde og læse i min dejlige bog af Camilla Läcberg.
Hovedet er tungt og kroppen er brugt efter 5 aftner på job, nu har jeg heldigvis 2 aftner fri også er det afsted igen i 5..... i morgen er en ny dag og der skal være møde her i yngstemands forældreråd.
Jubiiiii, der skal bages.

fredag den 2. april 2010

Drømmekage

25 x 30 cm form

250 g mel
300 g sukker
4 æg
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
50 g smør
2 dl mælk

Glasur:
125 g smør
250 g farin
100 g kokosmel
½ dl mælk


For varm ovnen til 200°.
Æg og sukker piskes i 4 min.
Mel, bagepulver, vaniljesukker blandes i.
Smør smeltes og mælken hældes i.
Derefter blandes de to dele.
Hæld dejen i en bradepande med bagepapir.
Bag kagen i 25 min.

Glasur: Smelt smør og tilsæt farin, mælk og kokosmel. Det hele står og små simrer indtil kagen er bagt. Glasuren hældes over kagen og ovenen varmes op til 225°. Bages igen i ca. 5 min.

Tips: En god begynder kage, når børn selv skal bage. Selvfølgelig med en voksen i nærheden.

Se en drømmekage i nye kælder :o)

Kirsebærtærte med mandler


24 cm form

Dej:
300 g mel
1 tsk. bagepulver
150 g blødt smør
100 g sukker
1 spsk. vaniljesukker

Fyld:
50 g sukker
750 søde kirsebær
3 spsk. maizena
4½ dl kirsebærsaft
2 spsk. kirsebærlikør
100 g hakkede mandler
1 æggeblomme

Tærtedejen æltes til en smidig dej og stilles koldt i 1 time. Tilsæt evt. lidt vand, hvis dejen ikke vil hænge sammen.

Kirsebærene skylles, tørres og udstenes. Maizena røres sammen med resten af sukkeret og 5 spsk. kirsebærsaft. Resten af saften bringes i kog, og jævnes med den udrørte maizena. Kirsebærene tilsættes og koges under omrøring 1 minut, hvorefter de stilles til afkøling.

Ovnen varmes op til 200°.

Dejen rulles ud og lægges i den smurte form. Dejbunden prikkes med den gaffel og forbages i 20 min.

Likøren røres ud i kirsebærene. Blandingen fyldes i den forbagte tærte, og mandler drysses over.
Overskydende dej rulles ud og skæres i 1,5 cm brede strimler, der lægges som et gitter over tærten og pensles med sammenpisket æggeblomme. Tærten bages i 25 minutter.
Kirsebærtærten hvil er i 4 timer, før den serveres.

Tips: Gitteret over tærten kan undlades. Istedet for kirsebærlikør brugte jeg kirsebærsirup.