torsdag den 16. juni 2011

Kosten.............

skal bruges flittigt i den næste uges tid.
Jeg har ikke tænkt mig at skulle flyve væk torsdag aften, men det ser ud til jeg er kommet til at sige ja til noget.

Her i byen holdes der en fælles Sankt Hans fest. I løbet af de 11 år vi har boet her, er det blevet et større tilløbsstykke.
Vores Sankt Hans fest er ellers lagt ud som sammenskudsgilde. Alle har noget tilbehør med til kødet, som stilles på et tag-selv-bord og alle har kage med også til tag-selv-bordet. De første år havde vi selv kød med til grillen, men de sidste år har vores gårdmæd stillet en gris til rådighed.
Der er så mødt flere og flere op og sidste år var der omkring 70 mennesker. Det er mange for en lille by, som vores. (omkring 20 huse)

I år er der så mange ting der spiller ind, til det bliver anderledes. Der hvor Sankt Hans skulle være holdt er solgt, så er der sygdom hos forskellige ovs. Jeg spurgte nabokonen (sidder i "festudvalget")  om hun vidste noget om hvor det skulle være. Jeg tror jeg næsten tog pusten fra hende. Hun havde ingen ide, og havde hellere ikke tænkt så meget på det, der havde været så meget og det vidste jeg godt. Jeg blev lidt ked af at jeg spurgte, det var egentlig bare for at snakke lidt ☺

Så var det at jeg kom til at sige "jeg kunne godt tænkt mig at holde det i vores have, men der kan ikke være 70"
Hun tog mig på orderet, og ringede, spurgte om jeg mente det. Ja, ja det gør jeg men ikke 70.
Nu er vi noget sent ude, og der er lavet om i konceptet - back to basics
Alle skal stadig have tilbehør og kage med til tag-selv-borderet. Nu bliver der stillet en stor grill op, så kan folk selv stege deres kød og de skal selv medbringe en stol.

Vi søger for bord, telt, varm grill, bål og et sted vi kan samles.

Nu kan mine tanker ikke gå på meget andet end hvad jeg bør nå inden torsdag aften ☺ Jeg vil gerne at her ser pænt ud, inde som ude. Der er mange som ikke har været her og så vil man gerne.................☺

Det skal nok blive godt. Jeg glæder mig egentligt ☺

onsdag den 15. juni 2011

Vold og magt...................

Det er næsten sådan det har været for at lægge bogen fra mig.
Nu er den færdig og helt ærlig - så har den været færdig læst længe. Jeg vil tro det tog mig 14 dage også har jeg endda været dygtig til at lægge bogen fra mig.
Elsbeth Egholm skriver altså godt og hun er god til at holde en fanget. I hvert fald mig.
"Vold og magt" handler meget om Dicte Svendsen's søn. Sønnen som hun gav fra sig, som teenager. Sønnen, som Dicte ikke rigtig ved om hun kan stole på. Sønnen, som ligner Dicte rigtig meget.
Sønnen kommer i klemme og hvad kaster Dicte sig så ud i? Hun vil selvfølgelig finde sandheden, men det er ikke helt ufarligt.

tirsdag den 14. juni 2011

Udstilling..............

På fredag skal jeg på tur sammen med Svoger. Han havde set at Skals design og håndarbejdskole havde elevudstilling og kunsthåndværksmarked fredag og lørdag fra 10-17.
Han spurgte om jeg ville med - det ville jeg da gerne. Det er rart at følges med nogen ☺

Jeg er spændt på hvad udstillingen byder på - forhåbentlig bliver jeg inspireret ☺

Kom du?

Gaven...............

Nu kan jeg endelig vise jer hvad jeg har strikket.
Tørklædet skulle bruges til E, som holdte 40 års fødselsdag i søndags.
Jeg har væbnet mig med tålmodighed, for den har været færdig i 14 dage, men her er den ☺
Den er strikket i Alpaca og Vivaldi fra Garnstudio.
Mønsteret kan du finde på Drops side.
Utrolig lækker at strikke og utrolig let at sidde med.
Der er rigtig kommet bølgegang over det.
E blev rigtig glad for det. Det manglede også bare for hun havde næsten bestilt det ☺ Vi var de eneste der fik en ønskeseddel, hvor der stod strikket tørklæde i lilla eller turkis. Det er bare i orden!
Så selvfølgelig gik strikkepindene igang.

mandag den 13. juni 2011

Sort/hvidt................

Farverne på det jeg maler.
Se bror og far kom lige forbi med siderne til drivhuset. Dem kunne vi ikke lige have på vores lille trailer.

Nu står de klar til at få første gang maling. De har fået grundolie og knastlak. Knastlakken er lige så vigtig som grundolien. Knastlakken forsegler knasterne, så de ikke trækker gennem malingen.
Spærrene har fået første gang hvide maling. Jeg havde tjekke vejret da jeg startede og de meldte ikke noget vand i en fem dage. Der blev jeg snydt!
Men første gangs maling nåede jeg, nu må jeg vente med siderne. Jeg håber på at det holder tørt i morgen. Jeg vil så gerne have dem malet. Så malingen kan tørre en uges tid inden drivhuset skal samles.
Vejret spiller meget ind, for jeg har ikke mulighed for at have tingene indendørs. I værkstedet på billedet står mandens legetøj, en ID19 fra 1967 (tror jeg). Den skal skal sættes i stand, så ingen plads til mig der ☺
Bindingsværket langs vejen er malet. Sternbrædderne har fået første gang. Så er der alt udhænget i gavlene og bindingsværket i den ene gavl. Det er det sorte arbejde. Men flot bliver det.
Naboerne har godkendt det ☺
Så går jeg og leger med en lille ide.
Se dette hjørne. Her er skøn og fuld sol på fra middag til aften, så her bliver varmt. Det er også i dette hjørne jeg nyder forårs solens første varme stråler.
Ideen er at der over slangeholderen, skal stå et lille vers. Min veninde foreslog H.C. Andersens "Hist hvor vejen slår en bugt"
Jeg læste verset igennem og kunne se hun havde ret.
 Huset ligger, hvor vejen slår en bugt
væggene er lidt skæve
ruderne er små
døren synker lidt
hunden gør, det lille kræ
svalerne kvidre
solen synker og så vid're

Nu skal det bare op på væggen. Billedet er manipuleret. ♥

søndag den 12. juni 2011

LAN...............

Sådan så min stue ud da jeg stod op her til morgen☺
Ældste holdte LAN. LAN?  De sidder en flok sammen og spiller mod/med hinanden over netværk. Så i går formiddag troppede den første op og stille og roligt kom der flere. Inden aften var de 7 samlet.

Manden og jeg skulle til 50 års fødselsdag i byen, derfor kunne de unge mennesker belejre vores stue. Dog med det forbehold at de skulle søge for aftensmad og hjælpe de to yngste, hvis de havde brug for det. "ingen problem, mor"
Ældste bagte Cinnabons og lavede pastaplader til lasagne, en anden komme med kødsovsen. Dejligt at se de knægte hjælpe hinanden i køkkenet ☺
Da vi kom hjem omkring kl 3 i nat, var der vildt gang i spillene. Jeg tror ikke de opdagede vi var der førend vi sagde godnat.
Klokken 6:40 lagde de sig rundt i stuen. Vi har godt nok to sofaer, meeen de er ikke særlig lange alligevel er der to som er krøbet sammen i hver deres ☺.
Dejligt at se kammeraterne til ældste og se hvordan de fungere sammen. Der har han det godt!

Nu skal jeg til at finde mig selv, manden, de to yngste og jeg skal til 40 års fødselsdag i Viborg og vi køre klokken et.