torsdag den 16. juni 2011

Kosten.............

skal bruges flittigt i den næste uges tid.
Jeg har ikke tænkt mig at skulle flyve væk torsdag aften, men det ser ud til jeg er kommet til at sige ja til noget.

Her i byen holdes der en fælles Sankt Hans fest. I løbet af de 11 år vi har boet her, er det blevet et større tilløbsstykke.
Vores Sankt Hans fest er ellers lagt ud som sammenskudsgilde. Alle har noget tilbehør med til kødet, som stilles på et tag-selv-bord og alle har kage med også til tag-selv-bordet. De første år havde vi selv kød med til grillen, men de sidste år har vores gårdmæd stillet en gris til rådighed.
Der er så mødt flere og flere op og sidste år var der omkring 70 mennesker. Det er mange for en lille by, som vores. (omkring 20 huse)

I år er der så mange ting der spiller ind, til det bliver anderledes. Der hvor Sankt Hans skulle være holdt er solgt, så er der sygdom hos forskellige ovs. Jeg spurgte nabokonen (sidder i "festudvalget")  om hun vidste noget om hvor det skulle være. Jeg tror jeg næsten tog pusten fra hende. Hun havde ingen ide, og havde hellere ikke tænkt så meget på det, der havde været så meget og det vidste jeg godt. Jeg blev lidt ked af at jeg spurgte, det var egentlig bare for at snakke lidt ☺

Så var det at jeg kom til at sige "jeg kunne godt tænkt mig at holde det i vores have, men der kan ikke være 70"
Hun tog mig på orderet, og ringede, spurgte om jeg mente det. Ja, ja det gør jeg men ikke 70.
Nu er vi noget sent ude, og der er lavet om i konceptet - back to basics
Alle skal stadig have tilbehør og kage med til tag-selv-borderet. Nu bliver der stillet en stor grill op, så kan folk selv stege deres kød og de skal selv medbringe en stol.

Vi søger for bord, telt, varm grill, bål og et sted vi kan samles.

Nu kan mine tanker ikke gå på meget andet end hvad jeg bør nå inden torsdag aften ☺ Jeg vil gerne at her ser pænt ud, inde som ude. Der er mange som ikke har været her og så vil man gerne.................☺

Det skal nok blive godt. Jeg glæder mig egentligt ☺

3 kommentarer:

  1. Jeg tror du bliver kaaret til aarets nabo. Hvor er det sejt gaaet. Og skt Hans i Dk er bare saa dejligt ( hernede goer man ikke noget suk). Husk at tage billeder saa vi kan se med.

    SvarSlet
  2. Det lyder som en hyggelig tradition. Det er altid hyggeligt med sammen skuds gilde.

    Kh Mette

    SvarSlet
  3. kære Henriette
    kan ikke forestille mig andet end orden og pænt hos dig :) .... og hvis ikke du synes... er du nok den eneste .... det var jo i haven og den kan de fleste måske se fra vejen ... så heeeelt rolig det handler om at være sammen ....
    det lyder som om de foregående år har været vildt hyggelige og det skal det nok blive igen
    kram♥

    SvarSlet