12-22 stk
50 g gær
5 dl lunkent vand
ca. 1 kg hvedemel (evt. 200g spelt og 800g hvede)
75 g sukker
15 g salt
1 dl madolie
2 æg
150 g solsikkekerner
4 gulerødder, revet
Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt olie, salt og mel.
Ælt til dejen er smidig, gerne 6-8 minutter. Dejen er fast nok til at kunne æltes på bordet.
Lad dejen hæve under et klæde i 1 time.
Hæld dejen ud på bordet og lav en fordybning i midten.
Slå æggene ud i fordybningen. Kom solsikkekerner og gulerødder ned til æggene.
Fold dejen sammen til en stor bolle med en dejskraber. Samle æggene op og ind i dejen.
IKKE ælte, brug dejskraberen - hak og læg oven på.
Når dejen er hakket helt i småstykker, deles den i 12-22 brud, som forsigtigt flyttes over på bagepapiret med dejskraberen.
Lad brudene hæve 1 time og bag dem ved 220° i ca. 15 min.
Variant: skift gulerødderne og solsikkekernene ud med rødbeder og sesamfrø.
Brødene er bedst nybagte, men kan fryses og varmes op i ovnen lige inden de skal spises.
Hejsa Henriette :) De gulerodsbrud vil jeg da prøve at bage, de ser bare så lækre ud ;) Knus Gitte
SvarSletSer du, lige nu har jeg mest lyst til at give mig i kast med bagning, for sikke da en omgang lækker opskrift og billeder !! Desværre må jeg nok hellere tilstå med det samme, at jeg faktisk er elendig i et køkken. Min mand er kok og har derfor altid stået for køkkenkunsten her i hjemmet, måske det er på tiden at jeg selv får åbnet min ovn?
SvarSletDet ser lækkert ud!! ♥
//-varmest Rikke-Louise (prikkelangstrompe.com)
Hej Henriette
SvarSletDe er fantasiske. Jeg har lavet en portion i dag, og vi er vilde med dem. Tak for opskriften!
Kh Rikke