klimpre.....

Jeg sidder dog ikke på husets tag, som Nuser gør. Jeg sidder i sofaen og hoster og sprutter. Pejsen er tændt og mit hoved ville ikke falde til ro.
Hvad foregår der så inde i det hoved?

Mit liv går forbi i revy.
NEJ, jeg er ikke ved at død og jeg tror heller ikke at jeg dør pga noget hoste, snot, feber og meget tung hoved.

Jeg sidder og klimpre på mit skrivebræt fordi, jeg er blevet spurgt om jeg vil. To venlige kvinder har kontaktet mig gennem en tredie kvinde, som interviewede mig til hendes afhandling omkring hjemmegående kvinder.
De to kvinder, som begge er hjemmegående mødre, har fået den smukke ide at lave en bog. En bog med fortællinger fra hjemmegående mødre, om deres valg og oplevelser som hjemmegående. De har allerede 5 kvinders fortællinger, men vil også gerne have min.

Hold da op - det satte nogle tanker igang. Jeg har immervæk gået hjemme siden 1. februar 1996. Hvorfor valgte jeg at gå hjemme, hvordan med økonomien, fordele/ulemper, reaktioner uden for hjemmet, og meget mere.
Hvis det ikke sætter ens tanker igang og så skal det endda ned på skrift. Jeg skal ikke bare fortælle en eller anden om mit liv og lade personen omsætte det til skrift.
Mit hoved vil slet ikke acceptere at jeg er syg, det køre rundt og rundt. Så kunne jeg skrive sådan og sådan, hvordan var det nu lige med det, skal jeg skrive det eller er det lige meget.

Nu fik i lige lov til at tage et lille kik indenfor i Henriettes kringlede hjerne. Åh, ja kringle til kaffen, men ingen kræfter til at bage, rydde op m.m. og yngste har fødselsdag på lørdag og her er ikke sket noget siden fredag i sidste uge. Hvordan skal det dog gå? Ynk;o)