fredag den 4. juni 2010

en tur i det gode vejr......

En lille rundtur i min have, hvis i ikke har opdaget det så holder jeg meget af min have og alle de blomster den byder på i løbet af året.
Ud af bagdøren ser det næsten sådan ud. En klematis Montana Rubens står i fuld flor. Jeg prøver på at få den til at fylde stakittet ud.
Drengen gik sidst sommer og snakkede om at lave deres egen bonsai træ. Så var der en af dem som fandt en kastanjeskud og plantede den. Den har så overlevet denne vinter oven på jorden, uden at være dækket af. Så jeg syntes den fortjente en rigtig lerpotte istedet for den sort plastik, som den var plantet i.
Chokoladeblomst, hvem kan stå for chokolade. Jeg kan ikke holde fingerne fra det. Denne blomst dufter af en dejlig mørk chokolade. Desværre er den ikke vintre hårdfør, men så må jeg sætte den ind til vinter.
Årets første kæmpe valmue er sprunget ud og mange flere står for skud.
Jeg har en gammel kamæleon busk. Den er bare så flot, når den står der med grønne, hvide og røde farver. Der går ikke længe så står den med bitte små blomster neden under bladene.
Se lige drivhuset. Nu er soklen snart færdig. Der er blevet rettet af indvendig og pudset op. Han har også fået smidt sand ind. Drivhuset bliver belagt med håndstrøget facadesten og så kan vi sætte plantekasser ovenpå og indrette det som vi vil år efter år.  Spændt!
Træpæonen er sprunget ud. Den står lige nu med tre flotte blomster. Det er nogle store blomster. Jeg nyder den rigtig meget og bliver nok nødtil at indse, at de andre pæoner har taget lidt skade af den frost vi fik her til sidst. Men måske er jeg heldig og der kommer lidt blomst i de andre. 
Den ene bonderosen, står også med en og det er nok den eneste. Den anden bonderose, er stadig ung, så der komme nok ikke noget. Silkepæonerne er svært at bedømme, men jeg krydser finger. Den anden træpæon, jeg har, blev sat sidste år, så der kommer nok heller ikke blomst. Jeg må pænt vente til næste år, men så håber jeg også på det bliver til mange blomster i mine pæoner.

2 kommentarer:

  1. Tak for turen rundt i din have. Der ser dejligt ud.

    SvarSlet
  2. Kan godt forstå du tilbringer meget tid i den skønne have.....tak for rundturen :)

    SvarSlet