Jeg hørte nogen snakke om at det var nemt at hækle. Jeg har altid haft svært ved at lave de der hæklede kanter og har derfor sendt det hjem til svigermor, hvis det var nødvendigt med en hæklet kant.
Nu satte jeg mig for at prøve noget, som ikke skulle være en hæklet kant. En firkant, cirkel, eller noget bare det var hæklet. Men hvordan................
Biblioteket har gode bøger, hvor hækling står beskrevet med både billeder og tekst. BILLEDER er vigtige, for mig, det hjælper at kunne se det. Desuden hjalp Drops hækleskolevideoer mig. Jeg fik blod på tanden.
Der kom oldemorfirkanter, cirkler, blomster, knapper ud af min hæklenål. Det havde jeg aldrig drømt om. Men så var der et problem...............hvad skulle jeg bruge det til, jeg havde ikke noget som jeg lige kunne tænke mig at hækle........hm.
Det der tiltræk mig mest var oldemorfirkanterne i forskellige farver. Så efter at have funderet over det, fik jeg en genial ide - tror jeg nok ;o)
Vores gulvhynder i stuen kunne godt trænge til noget nyt...............Jeg har regnet og talt og kom frem til at jeg kun skulle bruge 122 firkanter til en hynde. Det kunne jeg gå i gang med. Der blev købt garn i fredags, så var jeg klar.
Vi skulle på weekend tur op til et hold venner ved Ålborg. Det giver et par timer i bilen, og der vil jeg gerne have noget i hænderne. Der blev næsten lavet 2 firkanter.....jubii. Så da vi kom hjem igen om søndagen, var de første 6 firkanter hæklet - nu mangler jeg kun 116 firkanter. Det skal nok gå
Selvfølgelig kan du hækle, det ser godt ud, sikker på det bliver nogle flotte gulvhynder, men også et stort arbejde....rigtig god påske
SvarSlet