ca. 12 stk.
125 g blødt smør
250 g sukker
2 æg
225 g hvedemel
45 g kokosmel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
2 dl mælk
200 g kirsebær
1 spsk. kartoffelmel
smørcrem:
75 g blødt smør
60 g flormelis
evt. lidt naturlig rød frugtfarve
Skyl og udsten kirsebærrene - de kan kommes i dejen på følgende måde: hele, i små stykker eller purerede.
Rør smør og sukker luftigt og pisk æggene i et ad gangen. Bland de tørre ingredienser sammen og rør det i smørblandingen sammen med mælken.
Hvis kirsebærrene er hele eller i små stykker, vendes de med kartoffelmelet og vendes i dejen. Hæld dejen i muffinsforme.
Hvis kirsebærrene er purerede, lægges de lagvis med dejen i muffinsformene, evt. rør en enkelt gang rundt med en ske, så bliver hvert enkelt muffin marmoreret.
Muffins bages ved 200° i 18 min. eller til de er gyldne.
Pisk smørret luftigt med flormelis og pisk evt. lidt frugtfarve i. Dekorer de afkølede muffins med smørcremen og server. Kan spises uden.
Tips: Jeg bagte kirsebærmuffins med hele kirsebær, det giver ikke meget kirsebær smag til muffins, derfor vil jeg foreslå at kirsebærene skæres i mindre stykker og vendes i dejen, eller at kirsebærene bliver purerede for derefter at kunne marmorer dejen. Helt lige som jeg har beskrevet oven over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar