Har været hjemme hos mine forældre for at rydde op i mine "gamle" ting. De kan ikke være så gammel, for jeg har leget med dem ;o)
I går hentede jeg det jeg ville have med hjem og i dag har jeg fået set det hele igennem igen.Der var dukker, dukketøj, dukkesenge, glansbilleder, enkle påklædningsdukker, frimærker, bøger, bimse, barbie, skolebøger, spejderting, min bamse, breve fra min mand og min brudekjole.
Nu skal svigermor kigge dukkerne igennem, hun samler på dukker, desuden vil hun gerne have et par dukker, som har været mine.
Hold da op det er skægt at kigge sine ting igennem fra ens barndom og ungdom. Selv mine drenge syntes det var spændende at se, hvad det var mor havde leget med som barn og især hendes skolebøger. Heldigvis var der en pæn orden og gode karakterer - så der kunne de ikke sige "hvorfor skal vi så........"
Tiden til oprydning af loftet var kommet nu, fordi mine forældre har fået huset solgt og nok flytter i noget mindre. Nu er det også 22 år siden jeg flyttede hjemmefra og mine forældre har flyttet en gang i mellemtiden, så det var vidst på tide jeg fik hentet mine ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar