fredag den 5. februar 2010
Nøddetærte
2 æg
en knivspids salt
35 g smeltet smør
150 g lys majssirup (eller anden sirup)
125 g farin
1 tsk. vaniljesukker
125 g grofthakkede pecannødder (eller valnødder, hasselnødder)
1 portion sødet tærtedej.
Oven forvarmes til 160°. Tærtedejen rulles ud så den passer til en 23 cm tærteform. Tærtefadet smøres og beklædes med dejen.
Æggene piskes sammen i en skål. Salt, smør, sirup, farin og vaniljesukker tilsættes og det hele røres grundigt sammen.
Nødderne fordeles på tærtebunden. Hæld æggeblandingen over i et jævnt lag. Tærten bages i 45-50 min., eller til æggeblandingen føles fast. Hæver tærten for meget, kan ovnvarmen dæmpes til 150°.
Den færdige tærte afkøles helt inden servering.
Siruppen og farin giver en fantastisk karamelagtig smag. Lidt kold creme fraiche eller flødeskum vil kun gøre tærten bedre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar