Hvor blev vinterferien af? Tiden bare fløj af sted uden vi fik lavet det helt store. Planen for ugen var en tur i Kattegatcentret og en tur i biffen. Turen i biffen blev erstattet med nye dvd'er, så var der ellers lagt op til film hele ugen.
Ældste søn havde meldt sig på turbo-knallertkørekort, det var fra mandag til onsdag. Det var ikke lige den varmeste tid at tage knallertkørekort - han syntes det var noget koldt, den dag de skulle køre rundt hele dagen, selv om han havde taget både termotøj og vindtætte bukser på.
Så turen til Kattegatcentret skulle ligge om torsdagen. Der ville være lidt tidspres, for jeg skulle møde ind kl. 16 - men det kunne gå. Det gjorde det bare ikke for der kom sne igen, igen.
Pyt - vi tog afsted søndag og tog farbror og onkel med.
Søndag morgen blev der smurt madpakke og selvfølgelig havde jeg da lige bagt en kage om lørdagen - så der var lidt til kaffen.
Alle tre drenge er medlem af Pandaclub. Det koster kun 250 kr om året og er for børn og unge op til 16 år. De får gratis adgang til 12 forskellige dyreparker og et par gange om året er der pandaevents, hvor de må tage 2 voksne og 1 barn med. Hvis man som os tit tager afsted til dyreparker (zoo, regnskov....) er pandamedlemskabet hurtigt tjent ind.
I Kattegatcentret var der i vinterferien mulighed for børnene at undersøge en blæksprutte. Der var ingen tvivl om at det lige var noget for vores mellemste. Blæksprutten blev undersøgt og kønsbestemt og med hjem i en lille pose fik han linser, næb og skal.
Det sidste vi så inden turen gik hjem var selvfølgelig hajfodring. På billedet er det nu en stor rokke, som bliver fodret og den blev ved med at spaske med vandet i et stykke tid. Nogle af hajerne blev fodret med hånden og nogle andre blev fodret ved hjælp af en "fiskestang". Det er nogle fantastiske dyr.
Tips: når man tager afsted på udflugt - husk at lade batterierne op til kamerat inden ;o). Der findes ikke noget være end at opdage der ikke er meget strøm tilbage på kameraet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar