Næsten hvert år spørger drengene hvorfor vi får varme hveder. Nu har jeg sat mig ned for at finde det helt rigtige svar og kan se at det svar jeg før har givet ikke er helt ved siden af.
Danskerne har holdt Store Bededag den 4. fredag efter påske siden 1686, den var lovfæstet. Store Bededag blev lagt der så Christian d. femte kunne nå at holde Bededag i København, inden han tog på sine sommerrejser. I 1686 var der flere mindre bededage spredt ud over kalenderen. F.eks. var hver onsdag på landet bededag og bededagene var bodsdage og man fastende.
Store Bededag blev ringet igang aftenen før, så alle vidste de skulle lukke handlen. Man håbede på at folk så kunne møde rettidigt og ædru i kirke.
Siden 1770 har vi kun haft en bededag, den som vi kender i dag. Den gang blev halvdelen af årets helligdage gjort til uofficielle helligdage af Struensee. De kunne så bruges til "arbejde og nyttig gerning".
Skikken med at spise varme hveder begyndte i 1800-taller. Det var alle der skulle holde fri, også bageren. Derfor bagte bagerne hvedeknopper aftenen før, som folk kunne købe. Hvederne blev spist om aftenen og lunet dagen efter.
God weekend til alle og nyd jeres varme hveder :o)
Tak og i lige måde :)
SvarSlet